Lær at konstruere et jakkemønster og sy en jakke

DKK 2.600,00

På dette kursus lærer du at konstruere et grundmønster til jakker og frakker, ud fra dit kjole grundmønster, og lave et færdigt symønster til en jakke. Du lærer også udvalgte skrædder syteknikker, der giver din jakke en flot finish, selvom den er meget enkel i designet.

Næste kursus:
Odder d. 6-7 maj 2017. TILMELD HER<<

Tilmeld d. 6-7 maj HER

Kategori:

Beskrivelse

Sy jakker med god pasform

Du har allerede et kjole grundmønster, som du har arbejdet lidt eller meget med. Og nu vil du rigtig gerne i gang med at sy dine egne jakker – med samme gode pasform som dine kjoler og overdele.

For at en jakke skal sidde godt, skal den være lidt større end dine kjoler og bluser. Ellers er der ikke plads til dit andet tøj inde under jakken.

Derfor kan du ikke bare bruge dit kjole grundmønster, som det er. Du skal ændre det lidt, så der kommer mere plads de rigtige steder, så dine jakker både sidder godt og har den rigtige rørlige vidde. (Og nej, du kan ikke bare lave den større i siden eller midt bag).

På dette kursus får du udleveret vejledninger til at ændre dit kjole grundmønster til et grundmønster til både tætsiddende jakker og løse vinterfrakker.

Du kommer til at arbejde i praksis med at lave dit første grundmønster til en tætsiddende jakke (hvor der altså ER plads til andet tøj under). Du kommer også til at lave dit første færdige mønster til en tætsiddende jakke.

Når du har dit jakkemønster på plads, skal du sy din jakke. Det får du udleveret vejledninger til. Det er meget forskelligt hvor langt man når på en weekend, så jeg tør ikke love dig at du bliver helt færdig med din jakke. Men med det materiale, du får på kurset, kan du sy både din første jakke, og mange flere, på egen hånd.

Pæne halsudskæringer

 

Det lærer du på weekendkurset

Inspirationen til silhuetten på den tætsiddende jakke kommer fra Chanel jakken, men vi arbejder med en forsimplet udgave på kurset. For at kunne nå længst muligt, er det nødvendigt med et meget simpelt design på jakken. Derfor arbejder vi på kurset med en jakke uden krave, lommer, ærmeslids og andre avancerede detaljer. Du kan altid tilføje flere detaljer til dine næste jakker.

Designet kan varieres ved fx at flytte indsnit, lave overskæringer, lave ¾ ærmer eller lignende mindre ændringer. Du får inspiration til ændringer på kurset, og bliver guidet til at vælge det rigtige design til netop din jakke.

Jakken bliver syet med ærmefisk i ærmerne, men uden skulderpuder. Du kan vælge om du vil sy foer i din jakke, eller om du vil nøjes med foer i ærmerne. Du bliver guidet til at træffe det valg på kurset, og du lærer de syteknikker, du skal kende, for at få en god finish i din jakke – med eller uden foer.

 

Konstruktions teknikker, du lærer på kurset:

* Ændring af kjole grundmønster til jakke grundmønster.
* Ændring af kjole grundmønster til frakke grundmønster.
* Flytning af brystindsnit og taljeindsnit.
* Placering af overskæringer.
* Tilpasning af længde på jakke og ærmer.
* Ændring af mønsteret til knaplukning.
* Ændring af mønsteret til lynlås lukning.
* Konstruktion af 2-sømsærme fra bunden.
* Konstruktion af mønster til foer.
* Færdiggøre mønsterdele med sømrum og sømhjørner

Syteknikker, du bliver præsenteret for på kurset

* Hong Kong søm.
* Oplægning i hånden.
* Isyning af foer.
* Oplægning af foer i hånden.
* Isyning af ærmefisk.

 

Holdning i ærmer

Sådan foregår det

Kurset starter med fælles undervisning i at ændre kjole grundmønster til jakke grundmønster, og med et oplæg om design ændringer og inspiration til hvordan du kan designe din egen jakke. Derefter arbejder du med dit eget grundmønster og beslutter dig for et design til din jakke.

Du får hjælp og vejledning til at ændre dit grundmønstre til det design, du har valgt, men arbejder selv med at lave dit mønster.

Undervejs i kurset er der fælles undervisning i de forskellige teknikker, du skal lære. Du lærer bl.a. at konstruere et 2 søms ærme til din jakke, at udvikle foer mønster og at lave professionelle færdige mønsterdele til din jakke. Imellem undervisnings sessionerne arbejder du med din egen jakke.

Når dit mønster er færdigt, syr du din jakke, som vi tilretter undervejs. Ændringerne overfører du til dit mønster, så det bliver helt perfekt. Din første jakke kommer til at fungere som en prøvemodel, både i tilretningen og for at teste designet i brug.

Der dukker tit et par småting op, når man bruger tøjet, som ikke kunne forudses i den første tilretning. Derfor er det en god idé at sy din første jakke helt færdig, men betragte den som en avanceret prøvemodel. Du skal ikke bruge alt for mange penge på stoffet, men købe noget stof, du gerne vil bruge, så længe det nu holder.

Det er vigtigt at du vælger stof til din første jakke, som ikke er for langt fra den type stof, du typisk vil sy jakker i. Så får du meget mere ud af din jakke som prøvemodel, og kan drage langt mere erfaring fra din første jakke, end hvis den ikke minder om noget, du senere vil sy.

Vil du helst sy bløde jakker, så køb noget blødt stof (gerne med uld i) til din første jakke. Er du mere til cowboy-jakker, så køb en billig denim eller twill til din første jakke. Du er velkommen til at tage flere forskellige muligheder for stof med på kurset. Så får du vejledning og sparring på valg af stof, syteknikker og syrækkefølge til netop din jakke.

Du får udleveret 5 forskellige guides til både mønsterkonstruktion og syning af jakke, som du kan støtte dig til, når du senere skal arbejde på egen hånd.

De 5 guides er:

* Guide til ændring af kjole grundmønster til jakke grundmønster og frakke grundmønster.

* Guide til konstruktion af 2-søms ærme.

* Guide til designændringer i mønsteret.

* Guide til udvikling af foer mønster.

* Guide til syning af udvalgte skrædder syteknikker.

De 5 guides vil indeholde både skriftlige vejledninger, billeder og video, ganske som du kender det fra bloggen og de andre Skaberlyst sykurser.

Forudsætninger for at deltage

Du skal have et grundmønster til kjole, du kan arbejde ud fra. Har du ikke allerede det, så tag et kig på denne workshop eller book en personlig tilretning.

Du skal også have prøvet at arbejde med mønstre før. Du behøver ikke at have lavet dine egne mønstre fra bunden, men du skal have syet tøj til dig selv efter enten købemønstre eller mønstre, du selv har lavet.

Du lærer ikke grundlæggende syning på kurset, men får bygget ovenpå din eksisterende sykunnen med udvalgte skrædder syteknikker. Det er vigtigt at du på forhånd ved,  hvordan en symaskine fungerer. Du skal have et grundlæggende kendskab til de mest almindelige syteknikker, og have prøvet at sy tøj til dig selv.

Du behøver ikke have syet jakker eller andet overtøj før, og det er ikke et krav at du har prøvet at designe eller lave dine egne mønstre. Det er heller ikke et krav at du har arbejdet med foer stof før, eller har syet noget med foer i.

Det er en fordel, hvis du kan lide at sy i hånden, eller gerne vil lære det, men du kan godt sy din jakke uden at røre en synål.

Hvad sker der, når du er tilmeldt?

Inden kursus start modtager du en liste over de ting, du skal have med. Du skal bl.a. have dit kjolegrundmønster og stof til jakken. Det er også smart hvis du har gjort dig nogle tanker om designet på forhånd, men det er ikke et must. Du bliver inspireret til forskellige ændringer på kurset, og vi kan fint designe din første jakke i fællesskab.

Kurset afholdes forskellige steder i langet. Du kan se herunder, hvor de næste kurser holdes, og finde link til tilmelding. Der er max 10 kursister på et hold, så der er tid til alle.

Du får udleveret materiale til hele kurset, når du ankommer, og kan selv tage noter og supplerende billeder undervejs.

Efter kurset bliver du lukket ind i et online rum, hvor du også kan finde alt materialet til download og se videoer, der viser de teknikker, du lærer på kurset.

PRIS:
Prisen for 2 dages kursus + adgang til alt kursusmaterialet online er 2.600 kr. Du kan vælge at betale i op til 3 rater.

 

ODDER (v. Århus)

DATO: 6-7 maj 2017

TID: 10-17 lørdag og 9-16 søndag.

STED: Rudehøj Efterskole, Rude Havvej 11, 8300 Odder.

Kurset foregår på Rudehøj Efterskole, som har et skønt sylokale med højt til loftet. Der er en dejlig kreativ stemning på efterskolen, og både elever og lærere er søde og åbne overfor at vi er der. Der er elever på skolen i weekenden, hvilket betyder at vi kan få mad leveret fra køkkenet som en ekstra luksus.

Pris: 2.600 kr. Betal i 1, 2 eller 3 rater.

Tilmeld dig kurset i Odder HER <<

 

sy for i jakke

Underviseren

Signe Eriksen er uddannet dameskrædder i 2004 og har specialiseret sig videre inden for mønsterkonstruktion, tilskæring og pasformer. Signe har arbejdet i forskellige dele af tøjbranchen, bl.a. har hun haft eget skrædderi, tøjmærke og butik, arbejdet som freelance konstruktør og syerske for danske designere og som konstruktør i modeindustrien.

I dette kursus er det primært Signes viden fra skrædderiet, der kommer i spil. Du lærer gennemtestede skrædder teknikker både til konstruktion og syning af dine jakker.

Undervisnings materialet bygger på uddannelser fra 3 forskellige skrædder- og designskoler i Danmark, og er i løbet af de seneste 10 år blevet forfinet og videreudviklet af Signe Eriksen i hendes arbejde med at sy tøj til både sig selv, skrædderkunder og arbejdet med kursister på forskellige syhold.

Du får altså ikke bare en kopi af “sådan plejer man at gøre”, men reel gennemtestet viden, der bygger på praktiske erfaringer med forskellige kropstyper, behov og krav til tøjets kunnen i en almindelig hverdag.

Signe er kendt for at være en god formidler, og de valg der bliver truffet i undervisningsmaterialet er altid begrundet. Det betyder at du ikke alene kan lære, hvordan du skal lave dine mønstre og sy dine jakker, men også få en god forklaring på hvorfor du skal gøre det på den måde, og hvilke alternativer du kan vælge.

Tilmeld dig jakke kursus – KLIK HER<<

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Lær at konstruere et jakkemønster og sy en jakke”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *