Sykursus – Kom godt i gang med at sy – Online Sykursus

Kategori:

Beskrivelse

Sykursus – Bliv fortrolig med symaskinen, stof og symønstre.

Dette online sykursus er det perfekte sted at starte, hvis du drømmer om at sy tøj til dig selv, eller allerede er i gang og gerne vil blive endnu bedre.

I kurset lærer du at sy tøj til dig selv, som sidder godt og ikke ser hjemmelavet ud. Du lærer at vælge den rigtige størrelse og tilrette både mønster og tøj, så det passer bedre til din krop. Du får opbygget en værktøjskasse af forskellige syteknikker, som du kan bruge til mange andre projekter end dem, du bliver guidet igennem i dette sykursus.

Det online sykursus er bygget op omkring opgaver, der er udviklet specielt til at lære dig de teknikker, du kommer til at bruge aller mest i din syning. Du bliver guidet gennem de forskellige syteknikker i små øvelser, og får sat det hele sammen i større opgaver, hvor du bl.a. kommer til at sy tøj til dig selv.

Sykursus - Kom godt i gang med at sy - Online Sykursus

Er dette sykursus noget for mig?

Kender du det her:

* Du vil gerne sy tøj til dig selv, men du aner ikke hvordan du skal komme i gang, og hvordan du skal få mønstrene til at passe til din figur, så indtil nu har du mest syet børnetøj og ting til hjemmet.

* Du har prøvet at sy til dig selv, men det ser ikke ud som du gerne vil have det til, så tøjet får lov at hænge i skabet eller i værste fald ryger det i skraldespanden.

* Pasformen i det tøj, du syr, er ikke god, og du har ikke tillid til de mål, du tager.

* Du syr egentlig en del, men springer udenom alt, der ser lidt kompliceret ud, som fx. lynlåse.

* Det er svært at vælge stof til sy projekterne, og alt for ofte bliver resultatet ikke som forventet.

Hvis du kender bare et af de her scenarier, så er mit gæt at din grundlæggende viden om syning har…skal vi sige…et par huller. Du kan med andre ord godt bruge et sykursus.

Heldigvis kan de huller ret nemt fyldes ud med brugbar viden. Hvilket er præcis hvad det her online sykursus kan gøre for dig: give dig den viden om syning, du mangler, for at blive tilfreds med dine syprojekter og det tøj, du syr til dig selv.

Sykursus - Kom godt i gang med at sy - Online Sykursus
Et sykursus, der giver dig gode syvaner.

 

Man er nødt til at have en god basisviden om metervarer, tilretning og syteknikker, for at kunne beslutte, hvilket stof man skal bruge til en bestemt model, og hvordan man vil sy den. Men ingen af os, der er født med viden om eller evner til at sy. Det er noget vi skal lære helt fra bunden – fx på et sykursus. Det skulle jeg også, da jeg startede med at sy.

Det ville være så nemt, hvis man bare kunne følge syvejledningen, der følger med mønsteret, men sandheden er desværre, at der er meget begrænset plads i syvejledningerne, så mange af de teknikker, du skal bruge for at sy tøjet, er sjældent beskrevet. Der er ikke noget problem,når først man har lært dem, men indtil da…oh boy!! Syvejledninger kan altså ikke erstatte et godt sykursus.

Sykursus i de grundlæggende syteknikker

Netop for at hjælpe dig af med dine frustrationer over syrækkefølger og teknikker, har jeg udviklet det online sykursus Kom Godt I Gang Med At Sy.

Kurset er delt ind i 8 lektioner. I første lektion lærer du at tråde symaskinen og sy en almindelig lige søm. Du ville blive forbløffet hvis du vidste, hvor mange syere – også af de øvede – der faktisk ikke ved, hvordan man hæfter tråden korrekt. Men det lærer du i dette sykursus.

Du får også en grundlæggende viden om synåle og sytråd, som kan hjælpe dig med at træffe de rigtige valg resten af din sy-tid, og gøre din syning endnu nemmere. Faktisk skyldes de fleste problemer med symaskiner, der syr grimt, at nål og tråd ikke er valgt korrekt eller at der er fejl i trådningen af maskinen. Du lærer at løse den slags problemer.

Syning på den smarte måde handler om at lære de grundlæggende teknikker, så du ikke skal bøvle med dem i fremtiden. Det er super vigtigt med et godt fundament, hvis man gerne vil opnå noget, og det er netop det gode fundament indenfor syning, du får bygget op i dette online sykursus.

Sykursus - Kom godt i gang med at sy - Online Sykursus
Du bliver guidet igennem dette sykursus af både tegninger, billeder, tekst og video – så du kan lære på den måde, du lærer bedst.

Det lærer du – helt konkret – på dette sykursus

Du lærer en række syteknikker på kurset, og hvis du gennemfører alle øvelserne kan du bagefter sy:

* Basis sømme som stikning (lige ud syning) og zigzag.

* 2 forskellige typer lynlås.

* Hjørner – både spidse og lige hjørner.

* Indsnit.

* Rynk og 2 forskellige typer læg.

* Buede sømme.

* Skrålommer.

* 2 forskellige typer slids.

* Knaphuller og knapper (jep, der er en helt særlig teknik til at sy knapper).

* Belægning og linning.

* Påsatte ærmer.

Sykursus - Kom godt i gang med at sy - Online Sykursus
Det online sykursus guider dig igennem at sy denne kjole.

 

Udover syteknikkerne lærer du også en masse andre ting, der hører med til at kunne sy godt. Det er bl.a. at:

* Tage mål på dig selv, og finde den rigtige størrelse.

* Rette mønsteret og tøjet til, så det passer bedre til din figur.

* Folde stoffet korrekt, og klippe mønster delene ud korrekt. Hvis du bruger denne viden, så vil du aldrig opleve tøj, der trækker skævt efter vask eller drejer rundt om kroppen i brug.

* Vælge stof, nål og tråd, der passer sammen, og egner sig til det projekt, du vil sy. Du undgår over halvdelen af de typiske problemer med tøj, der ser hjemmelavet ud, hvis du bruger denne viden i praksis.

* Tjekke tøj igennem for finish og forbedre det færdige udtryk med ganske få teknikker og arbejdsrutiner, du får indarbejdet i din syproces.

* Og meget meget mere….

(se en mere udførlig indholdsfortegnelse over de enkelte lektioner i dette online sykursus længere nede ad siden)

 

Sykursus - Kom godt i gang med at sy - Online Sykursus
Denne nederdel lærer du at sy i 2 versioner på det online sykursus.

Dette sykursus er til dig, der…

…Har syet noget tid, og er begyndt at irritere dig over, at resultatet ikke altid er så flot, som du kunne tænke dig.

…Sidder med en fornemmelse af, at der er “et eller andet” du ikke ved – at du mangler at knække koden for at få et mere professionelt resultat med din syning.

…Er helt nybegynder, og gerne vil lære teknikkerne rigtigt fra starten.

…Har lyst til at få noget mere baggrundsviden om syning, valg af stof og de lidt mere tekniske ting, der danner grundstenene i syning.

…Drømmer om at tage en uddannelse som designer eller andet indenfor tøjbranchen, eller måske går og overvejer at starte din egen design virksomhed, og gerne vil have en god faglig start på din rejse.

Dette sykursus er IKKE til dig der…

…Allerede bruger størstedelen af det tøj, du syr til dig selv, og er godt tilfreds med resultaterne.

…Har en uddannelse som fx. modelsyer eller skrædder. Du ved allerede de her ting, og hvis ikke bør du kræve dine skolepenge tilbage!

…Kun vil sy til hjemmet, hunden, barnebarnets dukker eller andet, der ikke har at gøre med tøj til mennesker.

…Er ligeglad med pasform, finish og et professionelt udseende på det færdige tøj.

Hvem har lavet dette sykursus? Sykursus - Kom godt i gang med at sy - Online Sykursus

Det har jeg, Signe Eriksen. Jeg er uddannet dameskrædder og modelteknikker (konstruktør), og har både haft eget skrædderi, eget tøjmærke og arbejdet i modebranchen i flere år.

Som mange andre startede jeg med at sy, fordi jeg ikke ville ligne alle andre. I starten tegnede jeg mit tøj af på avispapir og syede kopier af det. Resultatet blev elendige pasforme, og tøj, der drejede rundt og blev skævt i løbet af kort tid. Jeg lærte ikke de grundlæggende teknikker, før jeg tog min skrædderuddannelse.

En ting, jeg savnede rigtig meget i starten, var en god sybog, man kunne slå op i, og bruge som en vejledning og reference. Jeg ved kun alt for godt, at syvejledninger og begyndere ikke er et helt gennemtænkt match. Det bliver halvvejs gætværk, og den tvivl man går rundt med, om man nu har gjort det godt nok og om det kunne være bedre, hvis man forstod vejledningen, er virkelig demotiverende.

Derfor er dette online sykursus bygget op, så det giver dig den grundlæggende viden og forståelse for syning, som jeg selv savnede de første mange år af min sy karriere. Så du kan blive en haj til at sy – uden at bruge flere år og 100.000 kr på en uddannelse!

Sådan foregår det

Dette sykursus foregår online, hvilket vil sige at du har adgang til det døgnet rundt. Du kan tage kurset i dit eget tempo, når det passer ind i din hverdag. Der er ingen mødetider og deadlines – du logger bare ind, når du trænger til en kreativ pause fra alt det, der ellers foregår.

Udover tekst og billeder, som du nok allerede kender det fra forskellige sybøger og syblogs, så har jeg fyldt dette sykursus med videoer. Det betyder, at du kan se helt konkret, hvordan man syr de enkelte teknikker. Du får mine kommentarer med undervejs, præcis som du ville gøre, hvis jeg sad hjemme i din stue, og viste dig hvordan du syr de forskellige teknikker.

Lektionerne i dette sykursus er delt ind i temaer, så du kommer omkring et emne ad gangen. Jeg anbefaler, at du læser/ser en lektion ad gangen, hvis du kan komme til det, men ellers er der ikke noget i vejen for at du deler dem op i mindre bidder. Hver lektion tager ca. 2 timer, hvis du laver øvelserne undervejs og ikke bliver forstyrret.

Sykursus - Kom godt i gang med at sy - Online Sykursus

Sådan fungerer teknikken

Når du har bestilt og betalt dit sykursus, får du en mail med dit Simplero ID, som du skal bruge til at logge ind i kursus rummet. Kommer mailen med Simplero ID ikke efter et par minutter, så tjek din spam mappe, der lander den somme tider ved en fejl.

Du logger ind i kurset med dit Simplero ID via linket i mailen eller linket her på hjemmesiden under menuen “Sylokalet – Log ind”. Når du er logget ind, har du adgang til alle 8 lektioner, og kan gå i gang med dit sykursus med det samme.

Jeg anbefaler at du starter med letion 1 og gennemgår hele kurset i første omgang. Senere kan du med fordel bruge kurset som opslagsværk, når der er noget, du kommer i tvivl om og gerne lige vil have genopfrisket.

Online kurset er en kombination af ebøger, du downloader som PDF, og videoer der kan ses, når du er logget ind i kurset. Du kan downloade pdf’erne på din ipad/tablet eller computer helt som det passer dig. Videoerne ligger online, og derfor kræver de en internetforbindelse, men når du har det kan de ses både fra computeren og tablet/ipad.

Lektionerne ligger også i en “tung” udgave, hvor videoerne er inde i selve pdf’en. Det betyder at du kan se dem uden at være online. Til gengæld er denne version tung at downloade (det tager omkring en halv time), og lektionerne fylder for meget til at du kan downloade dem på tablet/ipad. Men vil du gerne have kurset incl. videoer med et sted hen, hvor der ikke er internet forbindelse, så kan du downloade de tunge udgaver til din bærbare computer.

For at følge dette sykursus, skal du have installeret Adobe Reader. Programmet er gratis, og kan hentes her:

Til pc: http://get.adobe.com/dk/reader/
Til Mac: http://www.adobe.com/support/downloads/product.jsp?platform=macintosh&product=10

Til tablet/ipad kan du hente Adobe Reader appen i App Store eller Google Play.

Du kan logge ind i dit kursus, eller gemme alle lektionerne på din computer, og gennemføre lektionerne når du har lyst og tid. Helt i dit eget tempo, uden stress. Der er ingen ugentlige mødegange og ingen deadline, hvor kurset pludselig er væk.

—>Kom Godt I Gang Med At Sy om 2 minutter – KLIK HER<—

 

Sykursus - Kom godt i gang med at sy - Online Sykursus
Lær et trick til altid at lægge mønsterdelene korrekt på stoffet, så du undgår tøj, der drejer og bliver skævt.

Det lærer du i de enkelte lektioner i det online sykursus

Sykursus Lektion 1 – Godt i Gang

  • Forskellen på strikket og vævet stof og hvordan du finder rundt i de forskellige materialer
  • Guidelines til at vælge stof til dine projekter, så tøjet får det udtryk, du længes efter.
  • Lær symaskinen at kende
  • Lær at kende forskel på forskellige nåle og tråd typer
  • Syteknikker: alm. sammensyning, forskellig stinglængde, hjørner
  • Lær at stryge sømmene så det er en hjælp i syningen
  • Opgave: sy et betræk til en pyntepude

Sykursus Lektion 2 – Basis Syteknikker

  • Guide til at tage mål og vælge den rigtige størrelse i mønsteret
  • Lær at finde rundt i et snitmønster
  • Introduktion til de 2 store opgaver i kurset: en kjole og en nederdel.
  • Lær at kante sømrummet, så det ikke trævler
  • Syteknikker: 2 forskellige oplægninger
  • Opgave: Sy en taske

Sykursus Lektion 3 – Snitmønstre og Tilretning

  • Lær at arbejde med snitmønstre
  • Lær at tegne mønsterdele af og få alle de vigtige markeringer med over på stoffet.
  • Forstå trådretning og sømrum. Det er 2 af de aller vigtigste begreber at have styr på, og mange har det desværre ikke!
  • Lær at finde og ændre den rørlige vidde, som er den der bestemmer, hvor løst tøjet sidder.
  • Tilretninger i mønsteret så tøjet kommer til at passe bedre.
  • Syteknikker: opsprætning på 3 måder.
  • Opgave: Lav selv mønster og sy en nederdel.

Sykursus Lektion 4 – Klip Stoffet

  • Lær hvordan du bruger belægninger til at få en pæn inderside på tøjet.
  • Bliv introduceret til vlieseline, og lær hvordan det kan være en stor hjælp til at få flot tøj
  • Lær 3 forskellige måder at folde stoffet, så du bruger mindst muligt stof
  • Lær at lægge mønsterdelene korrekt på stoffet, så tøjet ikke kommer til at trække skævt når det er færdigt
  • Opgave: Start på et af de 2 store projekter: kjole eller nederdel. Du kan vende tilbage når du er færdig og sy den du ikke valgte i første omgang.

Sykursus Lektion 5 – Sy i Facon

  • Lær at sy rynk, og at styre hvordan rynken bliver fordelt.
  • Lær at sy indsnit korrekt, så de bliver næsten usynlige fra retten.
  • Lær at sy 2 forskellige typer læg: et glat læg og et wienerlæg. De kan variere de 2 metoder som du vil i forskellige modeller, og du kan erstatte læg med rynk eller omvendt.
  • Opgave: Du bliver guidet gennem næste trin i syningen af din kjole og/eller nederdel.

Sykursus Lektion 6 – Lommer og Lynlås

  • Lær at håndtere buede sømme, så de ikke kommer til at bule på retten
  • Opdag hvor fantastisk en teknik en understikning er, og hvordan du bruger den.
  • Lær at designe og lave mønstre til dine egne lommer
  • Lær at sy skrålommer og færdiggøre dem på forskellige måder.
  • Du lærer at sy 2 forskellige lynlåse: almindelig lynlås og usynlig lynlås.
  • Opgave: Syning af lommer og lynlås i din kjole og/eller nederdel.

Sykursus Lektion 7 – Tilretning og Detaljer

  • Lær at sy en belægning korrekt i kanten af tøjet, så den ikke er synlig fra retten
  • Lær 2 forskellige metoder til at sy en linning på en nederdel. Begge metoder kan også bruges til bukser.
  • Du lærer 2 forskelige metoder til at sy slids, og at ændre mønsteret, hvis der ikke er en slids i forvejen.
  • Du lærer nogle basis tilretnings teknikker, så du kan få tøjet til at sidde bedre på din krop.
  • Opgave: tilrette din kjole og/eller nederdel

Sykursus Lektion 8 – Ærmer og Finish

  • Alternativ til belægning: at kante med skråbånd.
  • Lær at sy knaphul, og få placeret knapperne rigtigt. Du lærer også at sy knapperne i, så de ikke falder af igen.
  • Du lærer at sy et ærme i ærmegabet, så det sidder flot og ikke rynker i toppen.
  • Tjekliste med tips til bedre finish i tøjet.
  • Opgave: Sy din kjole/nederdel færdig og tjek den igennem for at forbedre finish.

Eneste sykursus af sin slags på dansk

Dette online sykursus er det eneste af sin slags på dansk. Det indeholder mere viden om syning, end du kan nå at lære på 3-4 sæsoner på et almindeligt sykursus (selv kvinder, der har syet i mere end 10 år, lærer noget af dette kursus). Til gengæld er prisen mindre end bare en enkelt sæson på de fleste syhold.

Sykursus - Kom godt i gang med at sy - Online Sykursus
Lær forskellige variationer af teknikker, du kun troede fandtes i en udgave.

 

Din investering i at lære at sy – sådan rigtigt, helt fra starten – er ca. det samme som en enkelt færdig nederedel i god kvalitet. Så faktisk har dit sykursus allerede tjent sig hjem 2. gang su syr en nederdel eller en kjole til dig selv.

Prisen for al den viden, der er samlet i dette ene sykursus, er kun 899.-  START HER <–

Hvad hvis jeg ikke kan forstå det, du siger og skriver i kurset?

Så spørger du bare. Der er en Q&A blog som kun er synlig for deltagere på dette sykursus, og der svarer jeg på de spørgsmål, der kommer til kursets indhold.

 

citater_billede_stof2

Hvad siger andre om det online sykursus?

“Tusind tak for et rigtig godt kursus. “kom godt i gang med at sy”. Jeg har nu været igennem det, og har valgt at sy Jackie kjolen. Selv om jeg har syet en del år, er der mange ting som jeg har været i tvivl om, bl.a.når man skal sy belægninger på, og især få dem vendt. Det har jeg nu fået grundigt ind, takket være dig.
Når man aldrig har lært syfaget, står man tit og tænker er det nu rigtigt jeg gør eller er der en lettere måde at gøre det på. Så jeg må komplimentere dig for alle de fine videoer, det er en super ide og meget lærerigt.”
-Elise

“Alle bør investere i det kursus! Jeg har ellers syet i mange år og anså mig selv for at være ganske ferm til det, men sykurset har løftet mig til et højere niveau.”

– Anne

“Kurset kan varmt anbefales. Supergode forklaringer og geniale videoklip, som kan tages frem igen og igen når man lige har glemt detaljerne! Har kun positivt at sige om kurset, så bare kom i gang”

– Karin

“Jeg har lige købt dit online kursus i Basis syteknikker – som jeg sluger! Jeg har syet (selvlært) en hel del tidligere, men aldrig formået at få det perfekte finish, så dit kursus er simpelthen en gave – lige hvad jeg manglede – tusind tak!”

-Tina

“Så er jeg lige blevet færdig med min nye kjole, og den var aldrig blevet så flot, hvis ikke jeg havde lært alle de små hemmelige tricks fra sykursus online…super stykke arbejde du har gjort i dit online kursus, fik rigtig meget ud af det….. Det vil jeg varmt anbefale til andre.”

-Anja

“Fantastisk!!!!

Det er helt vild, så meget man får ud af dine videoer. Nu har jeg syet i ca. 1½ år og ikke nok med at jeg lærer mange detaljer, men derudover lærer jeg også min symaskine at kende :0)”

– Nina

“Nu har jeg så meldt mig til dit e-sykursus, og jeg må sige, at lektion 1 var en rigtig god oplevelse for en total nybegynder som mig. Du fortæller og forklarer på en god og kyndig måde, man kan mærke, at du elsker det du laver, og så er du så pædagogisk! Lige hvad jeg har haft brug for! Så en stor buket roser til dig!”

– Anne Dorthe

—> Tilmeld dig sykurset her <—

 

 

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Sykursus – Kom godt i gang med at sy – Online Sykursus”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *