Weekendkursus i syning og tilskæring – øvede

DKK 2.800,00

Få professionel assistance til dine syprojekter. På weekendkurset arbejder du med dine egne projekter, og får individuel vejledning. I løbet af weekenden bliver du skubbet blidt videre, så du går hjem fra kurset med ny viden og modet til at bevæge dig til et nyt niveau med din syning.

Næste kurser:

København d. 27-28 maj 2017 – UDSOLGT
Odense 19-20august 2017 – TILMELD HER<<
Emilielunden (Møn) 15-17 september 2017 – TILMELD HER<<
Århus 30 sept. – 1 okt. 2017 – TILMELD HER<<
Århus 9-10 december 2017 – TILMELD HER<<

Tilmeld d. 19-20 aug.

Kategori:

Beskrivelse

Weekendkursus i syning og tilskæring – øvede

Skrædderassistance til dine syprojekter, der hjælper dig til næste niveau i din syning.

Dette weekend sykursus i syning og tilskæring er en unik mulighed for at arbejde mere i dybden med et specifikt problem (eller flere), du oplever i din syning. Du får hjælp til at løfte din syning til næste niveau, så du får mod på at kaste dig ud i større udfordringer.

Du bestemmer selv, hvilke projekter du vil arbejde med i løbet af dette sykursus. Undervejs i kurset får du personlig vejledning til dine projekter af dameskrædder Signe Eriksen, og du får rig mulighed for at sparre med de andre kursister.

Du kan arbejde med både syning og tilskæring. Både i ordets oprindelige betydning, som er oplægning og klipning af stoffet, og med mønsterkonstruktion, som ordet tilskæring dækker over i dag.

Udover den personlige vejledning, vil der begge dage på kurset være 2 korte oplæg (ca. 15-20 min.) hvor relevante sy- og tilskærings teknikker eller koncepter bliver demonstreret og forklaret. Du kan inden kurset komme med ønsker til, hvad oplæggene skal handle om. De 4 oplæg tilrettelægges, så de er relevante for de projekter, der arbejdes med på kurset.

NÆSTE KURSER:

København 27.-28. maj 2017 UDSOLGT

Odense 19.-20. august 2017

Kursuscenter Emilielunden (Møn) 15.-17. september 2017  3 DAGE!

Århus 30. september-1. oktober 2017

Århus 9.-10. december 2017

Passer datoerne ikke? Få besked som en af de første, når der er nye datoer – tilmeld dig den særlige “Live syning” mailliste <<

Sykursus - Skaberlyst sykursus

Kender du det her, når du syr?

Du har syet til dig selv et stykke tid, men du bliver ved med at løbe ind i de samme problemer, som du ikke kan løse på egen hånd. Det kan være:

* De sidste detaljer i tilretningen, der ikke helt vil lykkes. Overordnet har du en ok pasform i dine mønstre, men der er alligevel nogle små folder og buler, du ikke ved hvad du skal stille op med.

* Stofvalg. Det er altså ikke nemt at finde det helt rigtige stof til dine syprojekter. Selvom du læser om forskellige metervarer og mærker på stoffet inden du køber, så bliver det ikke altid helt som du havde forventet, når du får syet tøjet.

* Du har et grundmønster. Og du bruger det også. Men du har en fornemmelse af, at du kan få MEGET mere ud af det! Du mangler bare lige et tip eller 2 til hvordan du kommer videre.

* Du kan godt sy. Men når du sidder med dine egne mønstre og designs, bliver du i tvivl. Hvilke syteknikker er nu de bedste til stoffet? Til designet?

* Du har et design. Måske noget, du selv har tegnet. Måske et billede, du har forelsket dig i. Og du vil rigtig gerne selv sy det design. Men du er i tvivl om, hvordan du får forvandlet tegningen til et mønster, får prøvemodellen tilrettet og valgt det rigtige stof og de rigtige syteknikker. Kort sagt: Du har brug for professionelle input, for at komme fra idé til færdigt tøj.

Hvis bare et af de 5 punkter er noget, du kan nikke genkendende til, så kan jeg hjælpe dig videre på et weekendkursus i syning og tilskæring.

Her får du netop den vejledning og de kodeord du mangler, for at komme fra teori til praksis. Og jeg nøjes ikke med at fortælle dig, hvad du skal gøre i et enkelt tilfælde. Jeg fortæller dig også, hvorfor du skal gøre det. Så bliver du  nemlig bedre rustet til selv at træffe beslutningerne næste gang.

Problemet med syning, når du er øvet

Kan du huske, da du startede med at sy? Der var der virkelig mange ting, der bare slet ikke gav mening. Ting, du besluttede nok ikke var så vigtige. Og så hoppede du over, hvor gærdet så ud til at være lavest.

Så fandt du ud af, at det nok alligevel var vigtigt. Måske havde du ikke taget sømrummet alvorligt. Men du fandt ud af, at det nu engang er ret smart at sy med det sømrum, man har klippet med, hvis man vil kunne regne med størrelsen på tøjet.

Og så gik det meget godt i et stykke tid.

Men nu er det lidt som om du er tilbage igen. Og alt bare er svært og intet rigtig giver mening.

Bare rolig – det er helt normalt!

Du er bare midt i en læringskurve. I starten er alt fedt og spændende, og du er åben for det hele. Men efterhånden som du begynder at lære mere og mere, nærmer du dig kaos-zonen, hvor intet pludselig giver mening. Du har lært så mange nye ting, at du har svært ved at holde styr på dem, og finde ud af hvornår du skal bruge hvad.

Det er en fase!

Den går over!

Og når du kommer ud på den anden side, så har du en ny portion læring i bagagen. Nye ting, du mestrer. Det kan være at lave dine egne mønstre, sy skrædderteknikker i hånden, håndtere silkestoffer eller noget helt fjerde.

Uanset hvad du slås med, inden for syning og tilskæring, så kan jeg – på et weekendkursus – hjælpe dig et skridt videre i din læringskurve. Måske kommer du helt igennem, så du går hjem fra kurset med den nye viden i fine systemer og med ro i sindet. Måske går du derfra endnu mere forvirret end da du kom, fordi du har fået endnu mere læring fyldt i dig.

Men hvis du bliver ved med at øve dig i de ting, du lærer på kurset, så kommer du igennem din kaos zone. Så bliver du god til det, du er ved at lære. Du får en masse erfaring, som lagrer sig i dig som viden. Og så kan du sy på et nyt niveau.

Når du er igennem din læringskurve, er alt godt igen.

I et stykke tid. Så får du lyst til at lære noget nyt igen, og så starte en ny kurve. Jeg ved det, for jeg gør det selv hele tiden.

Det sker for os alle sammen, og det er helt som det skal være. Men når man står der midt i kaos, kan det være guld værd med den personlige sparring og vejledning fra en, der allerede har været igennem den kurve, du står midt i.

Og netop det kan weekendkurset gøre for dig: flytte dig fra kaos til ro og nye erfaringer. Fordi du kan lære af en, der allerede har været der, hvor du er nu.

weekendkursus i syning og tilskæring weekendkursus i syning og tilskæringweekendkursus i syning og tilskæring

Få ro på, når du syr

På dette sykursus er fokus på tøj til dig selv. Du får hjælp til processen, der hvor du er. Måske starter du med et nyt mønster fra bunden. Måske har du allerede en prøvemodel klar, du gerne vil have tilrettet inden du arbejder videre. Måske har du mønstre, der er gennemtestede og tilrettede, men har brug for hjælp til at sy dem i nye stoftyper, hvor du skal tilpasse dem lidt og vælge andre syteknikker, end du plejer.

Du kan arbejde med både vævet og strikket stof på kurset. Det kan fx. være:

* Bukser og jeans
* Kjoler
* Bluser
* Toppe
* Jakker og frakker

Har du i forvejen et grundmønster, anbefaler jeg at du arbejder ud fra det, og laver dine egne mønstre. Er der behov for at finpudse pasformen i dit grundmønster, er der rig mulighed for det på kurset, såfremt dit grundmønster er lavet hos Skaberlyst. Det kan være en fordel at tjekke op på pasformen, når du har arbejdet med grundmønsteret noget tid, og har nogle praktiske erfaringer med tøjet at arbejde videre med. Det kan du få hjælp og vejledning til på et weekendkursus.

Du kan dog ikke få tilrettet et grundmønster fra bunden på dette kursus. Der skal du i stedet på en endags workshop i tilretning af kjolegrundmønster eller bestille en personlig tilretning, hvor du får lavet et grundmønster, der passer til dig.

På weekendkurset kommer du til at arbejde som en skrædder arbejder. Eller i hvert fald så tæt på, som vi kan komme. Du lærer at træffe beslutninger om stofvalg, mønster og syteknikker tidligt i processen, og du kommer til at arbejde med prøvemodeller og tilretning.

Vælger du at bruge kurset til at arbejde med helt nye projekter, du ikke har prøvet at sy før, skal du beregne 2-3 prøvemodeller. Du kommer i løbet af kurset til at arbejde med mønsterkonstruktion, tilretning og opsyning af prøvemodeller. Vi går ikke videre til det rigtige stof, før vi er helt tilfredse med design og pasform i prøverne.

Arbejder du med mønstre, du kender, kan du måske helt undgå prøvemodeller, eller nøjes med en enkelt. Så kommer du til at arbejde mere med syteknikker og finish, og med de forskelle der er i modellen fra stof til stof.

Forvent ikke at få et færdigt stykke tøj med hjem. Du kan allerede sy, så du kan fint sy det endelige tøj derhjemme efter kurset. Brug i stedet tiden på at få finpudset pasformen og teste forskellige syteknikker, så du ved lige præcis hvad du skal kaste dig over, når det bliver alvor.

Når du bruger tid på den forberedende del af syningen med tilretninger og test, får du ro på når du endelig klipper i de dyre stoffer. Du ved hvad du skal gøre, og hvor du er på vej hen. Og så kan du meget nemt og hurtigt sy fantastisk tøj ud fra de mønstre, du har fået tilrettet.

På den måde kommer du til at arbejde professionelt med din syning. Det kan hjælpe dig med at hæve niveauet for det færdige tøj, så du kommer til at være helt og aldeles tilfreds med det du syr.

Med få ændringer i design og stofvalg kan du skabe mange forskellige stykker tøj ud fra de samme basismønstre og syteknikker. Du kan efter kurset gøre det på egen hånd, fordi du kender processen og ved hvordan du skal gribe problemerne an, når de viser sig.

Eksempler på, hvad du kan arbejde med på kurset:

*  Modeludvikling af nye mønstre efter eget design eller efter inspiration fra modeblade eller lignende.

*  Tilretning af prøvemodeller.

*  Finjustering af dit allerede tilrettede Skaberlyst grundmønster (IKKE grundmønster fra bunden).

*  Syrækkefølge og valg af syteknikker til de mønstre, du har designet.

*  Avancerede syteknikker og finesser – herunder også skrædder teknikker og håndsyning.

 

Det kommer vi ikke til at bruge tid på denne weekend:

Dette sykursus er ikke for begyndere. Det forventes at du har styr på de grundlæggende elementer i syning, som trådretning, sømrum, hvordan man overordnet syr tøj og bruger symønstre. Har du ikke syet tøj til dig selv før, skal du starte med online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy, hvor du lærer alt det, du skal kunne, for at få det optimale ud af et weekendkursus.

Syteknikker er som udgangspunkt de mere avancerede alternativer til de mest gængse syteknikker. Derfor skal du kunne sy på et grundlæggende niveau i forvejen, så vi har noget at bygge ovenpå.

Du kan ikke få tilrettet grundmønstre fra bunden på et weekendkursus. Der skal du i stedet med på en af de workshops, der er dedikeret til tilretning af grundmønster.

Weekendkurserne er for øvede syere. Det betyder, at du allerede skal være i gang med at sy til dig selv. Du behøver på ingen måde føle dig som en ekspert, men du skal kunne sy et stykke tøj på egen hånd. På kurset arbejder vi med at forfine og forbedre dine teknikker, men det kan vi kun gøre, hvis vi har noget at arbejde ud fra og en erfaring at bygge ovenpå. Den erfaring har du, når du har prøvet at sy til dig selv og gå i det tøj, du selv har syet.

 

Sykursus - Skaberlyst sykursus

 

Sådan foregår det

Et weekendkursus i syning og tilskæring strækker sig typisk over 2 dage, nemlig lørdag og søndag. På enkelte kurser er fredag også med – det kan du se ved det enkelte kursus længere nede.

Der undervises ikke i et specifikt emne, men i hvad deltagerne har behov for og ønske om at lære indenfor syning og tilskæring af dametøj. Vi kommer på de fleste kurser både omkring design, stofvalg, mønsterkonstruktion, klipning af stoffet, syrækkefølger og syteknikker.

Du arbejder individuelt med dine egne projekter under kurset, og får individuel vejledning undervejs. Ofte er der flere, der arbejder med de samme teknikker eller temaer, og her kan det være en god ide at se med hos hinanden, så man får tingene vist flere gange. Der er max. 8 deltagere på kurset, så alle kan nå at få hjælp. Vejledningen kører på tur efter deltagerlisten.

Du bestemmer selv om du vil arbejde med et enkelt projekt eller om du har flere “småting”, du vil have styr på. Det er dog en god idé at have flere projekter med. Nogle gange kan den oprindelige plan ikke lade sig gøre, og så er det rart at have et reserve projekt eller 2. Og der vil være tidspunkter, hvor der er kø til at få hjælp, hvor det er rart at kunne bruge tiden på at sy. Derfor anbefaler jeg at du har et nemt projekt med, du kan klare på egen hånd, når du venter på hjælp til dine hoved projekter.

Hver dag holdes der 2 oplæg om relevante emner. Deltagerne får på forhånd mulighed for at komme med ønsker til emner, og alle oplæg tilrettelægges så de har relation til de projekter, der arbejdes med på kurset. Alle 4 oplæg filmes (bare rolig, du kommer ikke med på videoen), og bliver efterfølgende tilgængelige i et VIP online rum kun for kursister fra Skaberlysts live kurser. Her kan du efter kurset se videoerne igen, og på den måde få en lille del af kurset med hjem.

Der er planlagt en halv times frokostpause hver dag, og der vil være snacks/te/kaffe, så du kan holde pauser efter behov i løbet af dagen. Om du holder pauser bestemmer du selv, men regn med at underviseren holder et par korte pauser + frokostpausen.

På nogle kurser er der mulighed for overnatning og for at arbejde videre i lokalet om aftenen. Det står ved det enkelte kursus længere nede, hvis det er en mulighed.

Prisen for at deltage på et weekendkursus er:

2 dage uden overnatning: 2800 kr.

3 dages incl. overnatning: 3500 kr.

Du kan betale i 1, 2 eller 3 rater – det vælger du når du tilmelder dig (se links længere nede under de enkelte kurser).

For de penge får du en weekend, hvor du ikke alene kan fordybe dig i din hobby uden forstyrrelser, men hvor du også får professionel vejledning på dine egne syprojekter og nye værktøjer, du kan have glæde af i mange år fremover.

 

Hvem underviser?

På Skaberlysts live kurser bliver du undervist af dameskrædder og  mønsterkonstruktør Signe Eriksen.  Med en baggrund både i skrædderiet og industrien får du en unik mulighed for at få sparring på mange planer og med mange mulige løsninger på de sytekniske problemer.

Jeg har siden 2011 drevet Skaberlyst, hvor jeg blogger om syning og underviser både via online sykurser og på live workshops og kurser. Jeg blev færdiguddannet dameskrædder fra Århus Skrædderskole i 2004 og mønsterkonstruktør fra TEKO i 2006. Fra jeg afsluttede mine uddannelser til jeg startede Skaberlyst har jeg arbejdet både med eget skrædderi, eget tøjmærke og som konstruktør i modebranchen.

Dameskrædder Signe Eriksen
Signe Eriksen. Dameskrædder, mønsterkonstruktør og indehaver af Skaberlyst.

Min filosofi er, at der som udgangspunkt ikke er ret meget indenfor syning, der er rigtigt og forkert. Men jeg har nogle helt klare holdninger til hvad der er god stil, og hvad der i de enkelte tilfælde er de bedste løsninger. De holdninger vil jeg naturligvis prøve at pådutte dig på bedste vis.

Den bedste løsning varierer fra projekt til projekt, og valget af teknikker er ikke baseret på “det plejer man”, men derimod på analyser af hvad tøjet skal bruges til, og hvordan du vil have det til at se ud. Det er ikke så kompliceret som det lyder, men handler egentlig bare om at man får tænkt sig lidt om, og at vi i fællesskab får tilpasset løsningerne til din stil og dit temperament.

Du bliver ikke trukket igennem avancerede skrædderteknikker, hvis du ikke har lyst til det. Men muligheden er der, hvis du har lyst til at lære de mere traditionelle sider af syningen at kende.

 

Praktisk info om weekendkurserne

Herunder kan du se de næste planlagte kurser. Listen bliver opdateret, når der kommer nye datoer. Du får en mail med praktisk info, når du har tilmeldt dig et af kurserne (hvad du skal have med og sådan noget), men her kan du se hvor kurserne bliver afholdt og finde links til tilmelding.

ODENSE

DATO: 19-20 august 2017

TID: 10-17 lørdag og 9-16 søndag.

STED: Kulturmaskinen, Farvergade 7, 5000 Odense C.

PRIS: 2800.-

Kurset foregår på Kulturmaskinens textilværksted, som er lyst og lækkert indrettet med store klippeborde, mulighed for at leje symaskiner, hvis du ikke vil have dine egne med, og en lille butik, hvor du kan købe stof og vlieseline, hvis der skulle opstå et behov for det.

Du skal selv sørge for frokost. Der er et køleskab til rådighed, og du kan også gå ud i byen og købe mad, hvis du vil have med hjemmefra.

Der er oplæg både formiddag og eftermiddag begge dage. Der er ikke mulighed for at arbejde i lokalet om aftenen, da bygningen låses af.

Tilmeld dig kurset i Odense her<<

 

MØN – KURSUSCENTER EMILIELUNDEN

DATO: 15-17 september 2017 (Bemærk: 3 dage).

TID: 17-21 fredag, 10-17 lørdag og 9-16 søndag.

STED: Kursuscenter Emilielunden, Nordfeldvej 15, 4780 Stege.

PRIS: 3500.-

Prisen er incl. overnatning og en let middag fredag aften.

Der er mulighed for overnatning på 3 enkeltværelser og 4 dobbeltværelser, som fordeles efter først til mølle princippet.

Der er en let middag fredag aften, og jeg sørger for frugt og snacks i løbet af undervisningen alle dage. Men ellers skal du selv sørge for mad. Der er et lille tekøkken, vi kan bruge, og vi kan købe ind i Stege, som ligger tæt på kursuscentret.

Kurset starter allerede fredag eftermiddag/aften, hvor det sættes i gang med et ekstra lille foredrag ud fra de emner, kursisterne ønsker at arbejde med. Du får altså 5 oplæg på dette kursus! Derefter går vi i gang på systuen med de forskellige projekter.

Lørdag og søndag er der et oplæg om formiddagen og eftermiddagen. Der er mulighed for at arbejde på værkstedet efter undervisningen slutter både fredag og lørdag.

Tilmeld dig kurset på Emilielunden her<<

 

ÅRHUS

DATO: 30. september-1. oktober 2017

TID: 10-17 lørdag og 9-16 søndag.

STED: Skaberlyst Syværksted, Nørrebrogade 18B, 8000 Århus C.

PRIS: 2800.-

Kurset foregår på Skaberlysts eget syværksted i Århus. Der er klippeborde, presseanlæg og mulighed for at låne symaskine og overlocker, hvis du ikke kan have dine egne maskiner med. Der er en industri symaskine og industri overlocker, som du kan få en introduktion til, og gerne må sy på i løbet af weekenden. På syværkstedet er der også en lille butik, hvor du bl.a. kan købe sygrej og anti-statisk foer. Der er ligeledes en lang række sybøger og symønstre, som må bruges under kurset.

Du skal selv sørge for frokost. Der er et køleskab til rådighed, og du kan også gå ud i byen og købe mad, hvis du vil have med hjemmefra.

Der er oplæg både formiddag og eftermiddag begge dage. Der er ikke mulighed for at arbejde i lokalet om aftenen, da bygningen låses af.

Tilmeld dig kurset i Århus her (sept./okt.)<<

 

ÅRHUS

DATO: 9-10 december 2017

TID: 10-17 lørdag og 9-16 søndag.

STED: Skaberlyst Syværksted, Nørrebrogade 18B, 8000 Århus C.

PRIS: 2800.-

Kurset foregår på Skaberlysts eget syværksted i Århus. Der er klippeborde, presseanlæg og mulighed for at låne symaskine og overlocker, hvis du ikke kan have dine egne maskiner med. Der er en industri symaskine og industri overlocker, som du kan få en introduktion til, og gerne må sy på i løbet af weekenden. På syværkstedet er der også en lille butik, hvor du bl.a. kan købe sygrej og anti-statisk foer. Der er ligeledes en lang række sybøger og symønstre, som må bruges under kurset.

Du skal selv sørge for frokost. Der er et køleskab til rådighed, og du kan også gå ud i byen og købe mad, hvis du vil have med hjemmefra.

Der er oplæg både formiddag og eftermiddag begge dage. Der er ikke mulighed for at arbejde i lokalet om aftenen, da bygningen låses af.

Tilmeld dig kurset i Århus her (december)<<

 

Sykursus - Skaberlyst sykursus

 

Passer de annoncerede datoer ikke så godt? Skidt med det. Der kommer løbende nye datoer til 3 eller 4 weekender hvert forår og efterår. Hvis du gerne vil have først besked, når tilmeldingen åbner for nye weekendkurser, så kan du skrive dig på den særlige mailliste, hvor der kun bliver sendt mails ang. live kurser.

 Tidligere kursister siger:

“Tusind tak igen for dit fantastiske kursus og din søde og totalt overskudsagtige måde at guide alle kursisterne på. Det har virkelig givet et helt depot af teknikker og lyst til at sy og udforme mønstertilretning. Tak!!”

– Inge, deltager på weekendkursus i Kolding

“Jeg har været på et tre dages intensivt sykursus med Signe Eriksen, og det var tre dage i himlen! Signe holder nogle gode, gennemarbejdede oplæg, som indeholder tips og tricks til syersker på flere niveauer, så alle har mulighed for at gå derfra med en ny teknik eller finish, man kan prøve af selv. Når hun giver individuel vejledning, er Signe nærværende og god til at holde fokus på den enkeltes behov, og jeg følte mig i den grad i centrum, når hun vejledte mig på mit syprojekt.”

– Deltager på 3 dages sykursus

 

citater_stof5