Huraaa, jeg har vundet retten til at prale!

header_bronze

Nu blev jeg sørme selv konkurrencevinder! Mit tørklæde blev stemt ind på en dejlig 3. plads i den “sy et tørklæde” udfordring, jeg deltog i, i november. Der var 15 deltagere, og mange af tørklæderne er ret flotte, så jeg er ganske stolt af, at mit har fået stemmer nok til en “prale-ret”.

TAK til dig, hvis du er en af dem, der har stemt på mig.

Kreative udfordringer, der rykker

Det fede ved kreative udfordringer generelt er, at vi rykker os af dem. Medmindre de er alt for store – så går vi i stå. I 2013 vil jeg prøve at give mig selv flere kreative udfordringer, der skubber mig fremad, men ikke nogen der er så store, at jeg ikke kan overskue dem. Med andre ord: jeg vil sy virkelig lækkert kvalitets tøj, der inspirerer og gør mig stolt. Og så vil jeg fokusere på kreativitet og kvalitet, og være lidt mere ligeglad med, hvor meget jeg får syet.

Det fede ved denne her tørklæde udfordring var nemlig, at jeg fik en anledning til at designe og lege. Det var helt fantastisk at lege med stoffet igen, og processen gav en masse energi. I 2013 vil jeg lege mere med stoffet og syningen. Og lave nogle smukke ting, der fylder mig med glæde, hver gang jeg bruger dem.

For mig at se, er det nemlig en af de helt store grunde til at sy selv – at lege, og blive fyldt med glæde og stolthed, over det, man skaber.

Congrats Signe!

Klik her, for at se hvem der løb af med 1. og 2. pladsen.

Klik her, for at se processen med at lave tørklædet.

scarf2

One thought on “Huraaa, jeg har vundet retten til at prale!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *