Sådan håndterer du ramie jersey – 1. del

Mange projekter er i gang her hos Skaberlyst. Et af dem går på at finde mere bæredygtige metervarer til vores tøj.

Bæredygtighed indenfor tøj og mode er super vigtigt at tage alvorligt. Men det er en kompleks størrelse, der ikke er en enkel let løsning på. Der er mange dele af processen fra fiber til færdigt tøj, der kan optimeres og gøres mere bæredygtige. Og samme proces kan spoleres af et enkelt trin eller 2, der ikke er bæredygtige nok.

100% bæredygtighed tror jeg mindre og mindre på, jo mere jeg lærer om produktion af fibre, metervarer og tøj.

Men forbedringer vil altid være bedre end at lade stå til, så jeg vil hellere have lidt mere bæredygtighed frem for slet intet. Det vigtigste er, at metervarer, produktionsmetoder og processer, der er mere bæredygtige end de mest udbredte, får et større fodfæste end de har i dag. Så kan det godt være de ikke er optimale. Men bæredygtighed gør først en forskel, når den kommer ud og leve i virkeligheden. Så “lidt mere bæredygtigt” vil altid være at foretrække fremfor ingenting.

Udviklingen sker et lille baby-skridt ad gangen. Også når det kommer til bæredygtighed.

Et af de baby skridt er Skaberlyst ved at tage sammen med Birgit Bonefeld fra www.tekstilbiologi.dk og Pia Jensen fra MeterMeter.

Vi har nemlig bestilt en masse meter bæredygtigt stof hjem, som vi skal undersøge og lege med på hver vores måde. Birgit kan undersøge stoffet på fibernivau og analysere det helt ned i detaljerne. Pia har med MeterMeter mulighed for at få de bæredygtige metervarer ud til jer, så det netop kan komme ud og leve i virkeligheden og gøre den lille (kæmpestore) forskel for Verden, som øget fokus på bæredygtighed skal gøre.

Og her hos Skaberlyst agerer vi “kreativ legestue” og eksperimenterer med hvordan man får det bedste ud af stoffet.

Ramie – en nældeplante fra Asien

Det er Birgit, der har fundet leverandørerne og stået for at bestille metervarerne hjem.

En af de leverandører, vi har bestilt stof fra, arbejder meget med ramie. Og udover det, vi rent faktisk havde bestilt, har vi også fået nogle enkelte meter af andre kvaliteter. Blandt andet den kvalitet, vi starter med at lege med, som er en 100% ramie jersey. Den ser vi nærmere på i en lille serie af blogindlæg. Hvor lang denne blog-serie bliver, ved jeg ikke endnu. Det kommer an på hvad vi lærer og finder ud af undervejs.

Men nu starter vi.

Ramie jersey

Ramie er en plante, der vokser primært i Kina. Den minder om vores brændenælde, men den brænder ikke. Og så kan den, ligesom brændenælden, laves til fibre, der kan spindes til garn og dermed bruges til stof.

Ramie er en bastplante, ligesom hør og hamp er det. Men processen med at omdanne ramie til fibre er mere kompliceret end de processer, der omdanner hør og hamp. Blandt andet derfor er ramie endnu ikke slået igennem som et populært bæredygtigt materiale. Den mere besværlige proces gør det ganske enkelt dyrere at fremstille stof af ramie end for eksempel hør.

Som med alt andet er der fordele og ulemper ved ramie. Fordelene er det, der gør planten attraktiv som et bæredygtigt alternativ til blandt andet bomuld. Ulemperne er noget af det, vi vil prøve at finde løsninger på, i vores lille projekt her hos Skaberlyst.

Fordele ved ramie:

* Det kræver ikke ekstra vanding udover regnvand, og er derfor meget mere bæredygtigt på vandforbruget end bomuld, der kræver problematisk meget vand i produktionen.

* Ramie er anti-bakteriel.

* Ramie er stærkt, selv når det er vådt.

* Ramie er meget åndbart, og er dermed perfekt til varmt og fugtigt vejr (sommer vejr).

* Ramie kryber ikke.

* Ramie kan minde lidt om silke i udseendet, fordi det har en skinnende overflade. Det kan dermed være et naturligt plantebaseret alternativ til visse former for silke, fremfor det olie-baserede polyester, der i dag bruges som alternativ til silke.

* Ramie er meget formstabilt. Hvis du laver en pressefold i ramie, så bliver den siddende.

* Ramie kan med fordel blandes med andre fibre som fx. uld, silke eller bomuld.

* Ramie egner sig godt til at blive vævet.

 

Ulemperne ved ramie:

* Ramiefibrene vil, ligesom hør, knække hvis de bliver foldet det samme sted mange gange. Derfor bliver holdbarheden af stoffet reduceret ved fx. at lave skarpe pressefolder.

* Der er ikke meget elasticitet i ramie, hvilket kan gøre stoffet lidt “dødt”, hvis der ikke bliver tilføjet elastan eller blandet med et andet materiale.

* Ramie egner sig ikke så godt til at blive strikket.

* Ramie er stift til at starte med, men bliver blødt med tiden. Det kan gøre det svært at designe med ramie, da stoffet vil ændre karakter og derfor have andre krav til designet med tiden, end det har i starten.

 

Målet med vores ramie-projekt er at finde ud af, hvordan man arbejder med materialet.

Vi skal finde den type designs, syteknikker og arbejdsprocesser, der phttp://skaberlyst.dk/wp-admin/post.php?post=8249&action=editasser til ramie stoffet, så man får gavn af flest mulige fordele og skal kæmpe med færrest muligt af udfordringerne.

 

Jersey i 100% ramie

Det kan virke lidt skørt at vi har fået fingre i en ramie jersey, når nu fibren egner sig bedre til at blive vævet. Men det er nu engang primært strikket stof, vores leverandør har kastet sig over, så det er de vilkår, vi arbejder med.

Det giver dog nogle udfordringer med stoffet. Normalt har jersey fået nogle efterbehandlinger, der blandt andet gør at det ikke ruller i kanterne, at det er mere stabilt og ensartet.

Men det her jersey er taget direkte af strikkemaskinen og pakket i kassen.

Der er intet gjort ved det.

Det er altså et ret råt stykke stof, vi har sat os for at arbejde med, og det giver yderligere en håndfuld udfordringer.

Jersey er strikket stof, der som regel er rundstrikket. Det vil sige at det er en tube af stof, der derefter bliver klippet op, så det bliver det flade stykke stof, vi kender fra stofbutikken.

Trådretningen af stoffet følger maskestavene, der er de “riller” i stoffet, du kan se langs med ægkanten, når du køber jersey i stofbutikken. Vores ramie er klippet op langs maskestavene, og derfor følger trådretningen den kant, der stammer fra at stoffet er klippet op efter strikningen. Der er ikke gjort noget ved kanten (lad os kalde den ægkanten, selvom jeg ikke er sikker på det er den tekniske betegnelse,  når vi snakker opklippet rundstrik), og derfor er den ret ujævn, som du kan se på billedet. Men “rillerne” fra maskestavene er der, og dem kan man følge, når man koncentrerer sig.

På tværs af stoffet ligger maskerækkerne. De er mere eller mindre vinkelrette på maskestavene. Den her jersey er en af de metervarer, hvor maskestavene må siges at være mindre vinkelrette på maskestavene. Se bare i det lille hjørne her, hvor skævt det er.

ramie jersey

Problemet er, at maskerækkerne er meget tydelige i stoffet. Der er simpelthen fine striber hen over stoffet, som tydeligt ses. Så hvis vi følger trådretningen langs maskestavene, vil der komme skrå striber hen over tøjet. Og følger vi trådretningen vinkelret på maskestavene, vil stoffet formodentlig dreje sig omkring kroppen, fordi det gerne vil tilbage til sin oprindelige trådretning.

Vores første eksperiment med stoffet går ud på at finde den mest optimale trådretning at klippe stoffet efter. Vi vil gerne undgå at linjerne i stoffet bliver skrå i det færdige tøj, for det kommer helt ærligt til at se sjusket ud. Men på den anden side er skæve sidesømme og stof, der drejer, heller ikke særlig tiltalende.

 

Forskellige muligheder for oplægning af stoffet

Vi har valgt at teste trådretningen ved at sy 2 helt basis t-shirts efter samme mønster, http://skaberlyst.dk/wp-admin/post.php?post=8249&action=editmen hvor vi syr den ene med trådretning langs med maskestavene og den anden med trådretning vinkelret på maskerækkerne.

Til den opgave kan stoffet lægges op på forskellige måder.

Vi kan lægge stoffet, så de klippede kanter er nogenlunde lige. Maskestavene går diagonalt ned over stoffet, og maskerækkerne går vinkelret på foldekanterne. Her kommer de tydelige striber i stoffet til at gå vandret rundt om kroppen. Det spændende er, om maskestavenes trådretning kommer til at dreje t-shirten rundt om kroppen.

ramie jersey

 

Vi kan også vælge at følge maskestavene og lægge stoffet op som man normalt ville gøre, og som du møder stof i stofbutikkerne. Når vi gør det, afsløres det hvor skævt stoffet faktisk er. Den stiplede linje viser, hvor det nederste lag går til på undersiden af stoffet. Og som du kan se langs ægkanten, er det kun ca. halvdelen af stoffet, der kan ligge dobbelt, når trådretningen skal følges.

Det giver et enormt stofspild i dette lille stykke. Om det vil være lige sådan i en stor produktion, ved vi ikke. Men der kunne man jo vælghttp://skaberlyst.dk/wp-admin/post.php?post=8249&action=edite at klippe stoffet vinkelret på maskestavene i stedet for at klippe det lang maskerækkerne.

Dette stykke stof er som nævnt et råt og ubehandlet stykke stof, der kommer direkte fra strikkemaskinen. Så det kan også være at de rigtige efterbehandlinger vil rette stoffet ud, så det ikke er nødvendigt med alle de forholdsregler, vi kommer til at tage i vores lille eksperiment.

ramie jersey

 

For at få lidt mere ud af stoffet, og få 2 foldekanter, kan vi også folde ægkanterne ind mod midten. Det giver en bedre udnyttelse af stoffet. Det http://skaberlyst.dk/wp-admin/post.php?post=8249&action=editer sådan, vi har valgt at folde stoffet til vores t-shirt.

ramie jersey

Grunden til at stoffet er så skævt, skal findes i garnet. Det garn, der er brugt til dette stykke stof, er et enkelt garn som er tvundet meget. Vi har spurgt leverandøren, hvordan det kan være at stoffet er så skævt. Svaret var en google-translate oversættelse fra kinesisk til engelsk, så det gav ikke helt mening, men essensen af den er, at garnet over-tvindes den ene vej, og så strikker man den anden vej og håber på det opvejer hinanden, så stoffet bliver lige.

Det skal vi have researchet lidt mere på, men umiddelbart giver det god mening. Der er nemlig stor forskel på hvor skævt strikket stof er, og det giver god mening at forskellen ligger i kombinationen af garnets tykkelse, spindingen, tvindingen og strikke retningen. Men det kloger vi os (måske) mere på senere.

Vi har fået leveret flere forskellige ramie metervarer. Udover den jersey i 100% ramie, du har set her, har vi også en ramie/silke og en ramie/tencel/elastan, som er meget mere normale end den her rå ramie kvalitet. De er ikke i nærheden af den skævhed, du kan se på billederne herover (det er altså den vildeste skævhed i stof, vi nogensinde har set her på værkstedet), og fordi der er andre fibre blandet med ramien har de også meget mere elasticitet, og kan bruges mere som du normalt ville bruge bomuldsjersey.

Vi glæder os især til at arbejde med Ramie/tencel varianten, som er ret lækker. Den kan købes hos MeterMeter,

Men for nu arbejder vi videre med vores basis t-shirts i 100% ramie, som du skal se i de næste dele af den lille ramie-serie.

 

Kilder:
http://www.wildfibres.co.uk/html/ramie.html

https://en.wikipedia.org/wiki/Ramie#Uses

https://www.facebook.com/anthyia.de/

Læs mere om ramie og vores lille projekt hos Birgit Bonefeld her:
http://tekstilbiologi.dk/?p=1690

og her:
http://tekstilbiologi.dk/?p=1580

 

7 thoughts on “Sådan håndterer du ramie jersey – 1. del

  1. Skøn fortælling, hold da op en procces, skønt at du prøver at få noget mere bæredygtigt stof, vi burde alle tænke mere på miljøet, det har sat mange tanker igang hos mig, især endnu mere nu hvor vi skal sortere vores affald og jeg mener virkelig sortere, der kan man se hvor f.eks meget plastic vi har i dagligdagen, det er den spand der blir hurtigst fyld op og det er skræmmende og der burde man også se om mam ikke kunne finde mere fornuftige løsninger. Så super at du også ser på fornuftigt stof, tak for det.

  2. Spændende projekt! Glæder mig til at følge med 🙂
    Lige et spørgsmål : hvis brændenælder egner sig godt, hvorfor så ikke lave stof af det? Og kommer I også omkring andre ting – feks stofgenbrug og stof lavet af det?

    1. Hej Dorte
      Gode spørgsmål… man kan også lave stof af brændenælder, men uden at have undersøgt det tænker jeg at det er på grund af for dyre produktionsomkostninger, at man ikke gør det mere. Det er billigere at købe fra lande, der ikke har så høje lønninger og omkostninger. Og så er det altså ramie, der er alternativet, fordi det er den plante, der vokser i Kina. Men jeg er ikke sikker, og skal have tjekket op på det. Der kunne godt komme et blogindlæg eller noget andet spændende omkring brændenælde stof.
      Stofgenbrug kan også godt komme på tale, hvis du tænker at man spinder nyt garn og laver nyt stof af genbrugsfibre. Det forskes der i flere steder, og det vil jeg også selv meget gerne vide mere om.
      Tak for spørgsmålene 🙂
      Kh
      Signe / Skaberlyst

      1. Dorte; Ud over at være med i Ramie-projektet, sammen med Signe og MeterMeter-Pia, arbejder vi med bæredygtige stoffer på en række andre fronter! For eksempel er Nynne og jeg (der er “tekstilbiologen” ovenfor) er igang med at etablere mulighed for at tilbyde stof (og produkter) af kasseret sygehus tekstil. Det er en super spændende og meningsfuld “udfordring”/opgave, da det netop er særdeles bæredygtigt og miljøvenligt at udnyttet tekstil/stof, der egentlig skulle have været kasseret. Især hvis det udnyttes på en måde så det rent faktisk erstatter andre mere miljøbelastende produkter/løsninger på markedet. Vi vil meget gerne i kontakt med kvikke og kreative hoveder, der kan hjælpe os, og de kasserede tekstiler, på vej! For eksempel som “brugepanel” i forhold til at vurdere og “anmelde” egnetheden og potentialet ved de mange forskellige tekstiler…? Du må meget gerne tage kontakt; birgit@tekstilbiologi.dk!

      2. Som signe siger; vi kommer til at skrive mere om fx brændenælde, både på skaberlyst-bloggen, samt på min nørde-blog (www.tekstilbiologi.dk). Som Signe så rigtig skriver, så er een af udfordringerne ved brændenælde at fibrene er ret skrøbelig at bearbejde. Til gengæld er de også virkelig fine (aka: tynde). “I gamle dage” var nælde-tekstil en luksus der kun var konger forundt; fordi fibrene var så krævende at forarbejde, og fordi der resulterende stof blev så luksuriøst. Prøv at google lidt på “netteldug”:-) Fx kommer dette frem: http://vikingebloggen.blogspot.dk/2009/08/netteldug-brndenldeklde.html

  3. Som strikker kan jeg kun medgive forklaringen på skævheden.
    Entrådet garn og meget stramt tvundet garn, har en tendens til at trække skævt, også når man håndstrikker. Her kan det opvejes, hvis man strikker mønster – altså noget med huller eller ret og vrang. Almindeligt glatstrik fungerer ikke i sådan nogle garner.
    Men jeg synes det er spændende om efterbehandling kan rette op på skævheden 🙂

    1. Hej Pernille
      Dejligt at få det bekræftet. Jeg strikker ikke selv, så jeg har fået det hele forklaret af folk, der strikker – både i hånden og på maskine. Og de siger det samme som dig, at det vil være mere oplagt med en anden strikketeknik. Det vil jeg naturligvis melde tilbage til producenten, og håbe på det bliver taget til efterretning. For materialet i sig selv er faktisk ret lækkert, så det er lidt synd at stoffet ikke bliver optimalt på grund af strikketeknikken.
      Tusind tak for dit input 🙂
      Kh
      Signe / Skaberlyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *