Vælg det rigtige stof til dit syprojekt

Synes du også det er svært, at vælge det rigtige stof til dine syprojekter?
Her får du et overblik over, hvad de forskellige stoftyper er særligt gode til. Det er ikke en fuldstændig facitliste over, hvad du skal bruge til dine konkrete syprojekter, men et godt sted at starte, hvis du er i tvivl.

Det er vigtigt, at du får valgt det rigtige stof til dine syprojekter.

Hvis du for alvor skal have dine syprojekter til at gå op i en højere enhed og blive til yndlingstøj i din garderobe, så er det værd at bruge lidt ekstra tid på at vælge det helt rigtige stof. Og her taler vi ikke bare om farven og materialet. Du skal også forholde dig til vægten af stoffet  og den måde stoffet draperer (falder) på, når du vælger hvilke stoftyper, du vil sy i.

Du kan lege med udtrykket i tøjet ved at sy de samme symønstre i forskellige stoftyper. Stoffet giver sit eget input til det færdige resultat, og der er sjældent kun en løsning, der fungerer. Derfor skal du tage stilling til, hvilket udtryk du vil have i dit tøj, hver gang du starter et nyt syprojekt. Udtrykket bliver defineret allerede i stofvalget.

I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de mere udbredte stoftyper. Alle eksemplerne er stof, vi har solgt i vores desværre lukkede stofbutik, The Fabric Lounge, så det er ikke muligt at købe lige præcis det stof, du kan se på billederne. Men der findes masser af lignende metervarer i landets stofbutikker og online, så se eksemplerne herunder som det, de er: eksempler.

Vi fokuserer på naturlige materialer som silke, uld, bomuld og hør og på det semi-syntetiske viscose og enkelte blandinger med polyester og elastan. Helt syntetiske materialer som 100% polyester, nylon og acryl anbefaler vi ikke at du bruger. De syntetiske materialer er skadelige for miljøet og bør ikke anvendes til tøj.

 

 

Stof, der er vævet

Vævet stof findes i helt utrolig mange udgaver. Herunder kan du se eksempler på vævet stof, der dækker en bred del af de funktioner, vi normalt syr til her hos Synoter. Vævet stof kan være tilføjet elastan, som gør det strækbart. Og det kan være vævet på måder, der naturligt gør stoffet fleksibelt og let strækbart. Men til trods for at der ofte er en lille smule stræk i vævet stof, kalder man det også for fast stof. Uden elastan giver vævet stof sig nemlig ikke nævneværdigt.

Grænserne mellem de forskellige stofyper kan være lidt svævende, og noget stof vil passe ind i flere kategorier. Men overodnet set kan stoffet deles ind efter hvor kraftigt det er, hvor stift det er og hvad det er lavet af, for at få et godt billede af, hvad det egner sig til.

 

Blusestof
Blusestof er ikke en bestemt metervare, men mere en gruppe af forskellige stoftyper. Fælles for dem er, at de er lette, bløde og draperende. I den budgetvenlige ende er der mange versioner af viscose i både lærreds- og twillvævning, som er rimelig glatte i overfladen og falder flot omkring kroppen. I den mere luksuriøse ende er der silker i forskellige vævninger som satin, crepe de chine og twill. Ordet “bluse” betyder, at overdelen poser lidt i bunden, når den er stukket ind i underdelen, og det er netop evnen til denne lette posen, der kendetegner blusestofferne. Blødheden i stoffet gør at du kan have ret meget stof stukket ind i din underdel uden at det virker voldsomt og struttende. Blusestoffer er i den tynde og lette ende af vægtskalaen, og det kan være problematisk med helt tætsiddende og figursyede designs. Stoffet kan være i den sart, hvor sømme med for meget pres på vil gå i stykker. Vælg derfor blusestoffer til designs, der ikke er helt tætsiddende.

Blusestoffer er selvsagt gode til bluser. Men selvom stoffet er let, er der forskel på hvor let, og de lidt tungere/kraftigere udgaver egner sig også glimrende til lette kjoler eller endda løse bukser. Bløde skjorter kan også syes i blusestof, som giver et helt andet udtryk til skjortedetaljerne end det mere stive skjortestof, du kan læse om længere nede under “bomuld”.

På billederne herunder er det Navy Square, Purple Passion, Peachy og Fantasy.

     

 

Kjolestof / Buksestof
Kjolestof og buksestof er stof, der er lidt kraftigere end blusestoffet. Det betegnes ofte som mellemkraftigt stof (medium weight), og kan både være blødt og stift. Fordi det er lidt tykkere end blusestoffet, egner det sig ikke helt så godt til at blive stoppet ned i en underdel og pose, da det nemt kommer til at fylde for meget. Til gengæld falder det flot i de lange længder, der er i kjoler og bukser. Her er stoffet med til at holde formen på designet bedre i kraft af sin tyngde og tykkelse. Alt efter hvilket design, du har i tankerne, kan kjoler kalde på det tynde blusestof (se ovenfor) eller det lidt kraftigere kjolestof. Generelt er det lidt kraftigere stof velegnet til kjoler, der er mere tætsiddende og figursyede. Det lidt kraftigere stof kan holde til det pres, der naturligt kommer på sømmene i et tætsiddende design. Det samme gør sig gældende med bukser, der skal kunne holde til en del pres især i skridtsømmen, og ofte skal kunne bære en lidt tungere bukselynlås. Her er det vigtigt at stoffet ikke er for sart, og netop det behov opfylder buksestoffet.

De lette og bløde versioner af kjole- og buksestoffer egner sig til kjoler og til lidt mere løse bukser, mens de mere stive og kraftige versioner er gode til mere formelle/tætsiddende kjoler og til bukser, der gerne må have et lidt mere solidt og fast udtryk.

På billederne herunder er det Grey Beauty, Grey Check, Pink Check og Camel Carla.

 

         

 

 

Bomuld
Det lidt mere stive bomulds stof findes i mange forskellige vægtklasser. Grunden til at det får sit eget afsnit her er, at det netop ofte er mere stift end de andre stoftyper. Bløde bomuldskvaliteter er ofte meget tynde, tenderende til gennemsigtige, og egner sig til lette bluser og sommerkjoler. Men modsat blusestofferne, så er tynd bomuld let og mere svævende end tynd silke og viscose. Det falder derfor ikke på samme måde i bløde draperinger, men strutter mere, selv i de helt lette versioner.

En mere “almindelig” bomuldskvalitet er en klassisk skjortebomuld. Den kan være blandet med polyester for at give mere holdbarhed, men det er bomulden, der bestemmer udtrykket i stoffet. Den stivhed og struktur, der kendetegner klassiske skjorter, kommer i høj grad fra materialet, selvom vævningen også hjælper til. Bomuld til skjorter er ofte lærredsvævet, hvilket er den mest stive vævemetode. Når det gælder stof med struktur og et godt hold, så passer bomuld og lærredsvævning perfekt sammen. Til skjorter bruger man ofte den variant af lærredsvævningen, der hedder poplin, men skjortestof kan også være en almindelig lærredsvævning.

I en lidt kraftigere kvalitet kan bomuld være ganske velegnet til kjoler og bukser. Buksestof i bomuld er ofte twillvævet, og bruges til jeans (denim) eller chinos (twill) og mere slidstærke bukser i den boldgade.

De helt kraftige bomuldstyper er gode til jakker (fx denimjakker) og trenchcoats. Bomuld er ikke varmt på samme måde som uld, så overtøj i bomuld er mest velegnet til forår og efterår.

På billederne herunder er det Thunder Sky, At The Beach, Brown Shirt og Dedar Milano.

 

        

 

Crepe
Crepe er en blanding af stoftyper, der er vævet af crepegarner og som er vævet med særlige tekniker, er stoffet en lidt ru overflade med struktur. Crepe stof kan være helt tyndt eller mere kraftigt, og kan derfor bruges til alt fra bluser til jakker, alt efter hvor kraftigt det er. I den tynde udgave finder du chiffon og georgette i enkelt lag. Det er godt til bluser og til kjoler hvor stoffet draperes ud over et fast underlag, som man blandt andet gør i Haute Couture. De tynde stoffer kan være gennemsigtige, hvilket du kan designe dig ud af med læg eller rynk, som falder smukt i de lette crepevævninger. Du kan også modvirke gennemsigtighed med et foer, hvis dit design egner sig til at blive foret.

I mellemvægt udgaven af crepe finder du stof, der egner sig til kjoler, nederdele, bukser og lette jakker. Crepevævet stof er nemt at håndsy i, fordi sytråden kan gemme sig i stoffets struktur, og du derfor kan få helt usynlige oplægninger og detaljer i tøjet. Derfor er crepe ofte en favorit blandt dameskræddere, da stoffet giver et eksklusivt udtryk til mere formelle kjoler og jakkesæt. Desuden krøller crepevævet stof ikke ret meget, fordi stoffets struktur modarbejder krøl.

På billederne herunder er det Lavender Georgette og Double Black.

 

   

 

Suiting
Suiting er typisk vævet i uld, men kan også være viscose, hør, silke eller bomuld, og kan have forskellige vævninger. Det er klassisk skrædderstof, der egner sig til mere formelt og pænt tøj som fx. figursyede kjoler, klassiske nederdele og jakkesæt. Du kan fint bruge suiting uld til andet end de klassiske designs, men hvis du skal have en fornemmelse af hvad det er for nogle stoftyper, der falder i denne kategori, så tænk på et klassisk, pænt jakkesæt. Suiting giver tøjet et elegant præg, og er ofte ret luksuriøs. Især hvis du kan finde variationer med cashmere, kan du få et virkelig lækkert stykke tøj.

Stoffet minder i tykkelse og stivhed om kjole- og buksestoffet, men vævningen er ofte mere omhyggelig og stoffet er generelt mere elegant i sit udtryk. Det kan være svært at se forskellen på almindelige bukse/kjolestoffer og suiting i høj kvalitet på billeder, men får du det i hænderne kan du tydeligt mærke hvor lækkert stof kan være. Ofte er det også afspejlet i prisen, og suiting kan være ret dyrt. Det er pengene værd at købe en god kvalitet, hvis du har planer om at sy tøj, der skal holde i mange år og som skal holde sig pænt.

På billederne herunder er det Suit Up, Two Face, Classic Wool og Georgeous.

 

        

 

Tweed
En anden yndet favorit hos skræddere er tweed, som er lidt mere lodden i overfladen end suiting. Tweed er typisk også lidt kraftigere og lidt løsere vævet. De klassiske Chaneljakker er syet i tweed, men mange varianter af stoffet egner sig også glimrende til nederdele, bukser og kjoler. Tweed giver tøjet et særligt udtryk af elegant skrædderi, netop fordi det leder tankerne hen på de små Chaneljakker. Tweed kan både være ensfarvet og multifarvet, og er ofte vævet med mange forskellige typer garn, så der er masser af struktur i stoffets overflade. Selve stoffet er blødt og draperer ganske fint, selvom det kan være lidt tykt. Det gør det velegnet til de bløde jakketyper, Coco Chanel var fortaler for, og netop blødheden er også grunden til at stoffet kan bruges til kjoler og nederdele, selvom det kan være i den lidt tykke ende.

Tweed kan være vævet af mange forskellige materialer. Ofte er uld en gennemgående fiber, men tweed kan også have bomuld eller silke som det primære materiale. For at få de flotte effekter med fx metaltråd eller forskellige skinnende garner og bånd, der kan være en del af vævningen, består tweed ofte af 3-5 forskellige materialer, og der kan sagtens være en del kunststof imellem, selv i de meget dyre haute couture metervarer. Det er helt ok, for tweed skal altid fores, så stoffet kommer ikke tæt på kroppen. Uden foer er stoffet for skrøbeligt og løst til at holde til lang tids brug.

En variant af tweed er boucle, som er vævet af garn med løkker, hvilket giver en meget karakteristisk struktur til stoffet, der er endnu mere udtalt end tweed. De to typer stof egner sig til de samme syprojekter.

På billederne herunder er det Double Trouble, Coral, Terracotta Tweed og 70’s Vibe.

 

         

 

Frakkeuld
Frakkeuld er i den kraftige ende af vægtskalaen. Det egner sig til overtøj og ikke til så meget andet. Du kan få frakkeuld i billige udgaver, som er løst vævede og helt ærligt ikke kan holde dig varm igennem en hel vinter, men du kan heldigvis også få tætvævet frakkeuld af en god kvalitet, som hjælper dig med at holde varmen på de koldeste dage. Du kan vælge at supplere med et mellemfoer i dine frakker, hvis du vil være på den sikre side.

Frakkeuld er tykt og ofte lidt stift, og det er mere tætvævet og glat i overfladen end tweed. Frakkeuld egner sig ikke til helt tætsidende designs, og selvom det kan være fristende at sy nederdele eller bukser i frakkeuld, fordi farven ofte er meget dyb og flot, vil det blive for tykt, for ufleksibelt og for varmt. Stivheden i stoffet er god til overtøj, der gerne må holde faconen og har brug for ekstra slidstyrke, da det er noget du tager af og på flere gange i løbet af dagen. Som det yderste lag er stoffet udsat for en del slid fra vind og vejr, og det skal være tæt og kraftigt nok til at kunne holde til det.

På billederne herunder er det Emerald Green, Bottle of Wine, Mega Square og Blue Glow.

 

         

 

Stof, der er strikket

Strikket stof kan være rigtig mange ting, men den mest udbredte variant er jersey, enten i bomuld eller viscose.

Alt efter tykkelsen på striket stof kan du bruge det til alt fra tætsiddende t-shirts og kjoler til oversize sweatshirts. Modsat vævet stof, som i udgangspunktet ikke strækker sig, så er strikket stof lavet på en måde, der gør stoffet fleksibelt og eftergiveligt. Strikket stof strækker sig ofte både på tværs og på langs, og strækket på tværs af stoffet er ofte forstærket af elastan. Elastanen har også til formål at få stoffet til at trække sig sammen igen, så det bevarer faconen. Strikket stof uden elastan kan ikke holde en figursyet form ret længe, og du vil opleve at der kommer knæ, numse og albuer i tøjet ret hurtigt. Er du forelsket i strikket stof uden elastan, så brug det til et design, der ikke er figursyet, og hvor stoffet ikke bliver strukket ud af en facon, som det efterfølgende skal kunne trække sig tilbage til.

 

Jersey
Jersey er den mest udbredte form for strikket stof. Det er en glat metervare, der ofte er tilsat elastan, som gør det meget strækbart. Typisk er jersey strikket i bomuld, som er lidt mere stift, eller viscose, som er meget blødt. Men jersey strikkes også i polyester, uld og silke, omend de sidste to kan være svære at få fat i. Jersey egner sig til kjoler, t-shirts, nederdele, gamacher og børnetøj. Jo mere elastan, der er i stoffet, desto tættere kan du lave pasformen.

En variation af den klassiske jersey er jersey strikket med slub-yarn. Det er et garn, der varierer i tykkelsen, så der i stoffet kommer en struktur i overfladen, hvor nogle områder er lidt tykkere end andre. Det giver en flot effekt i stoffet, og skaber en dybde, der ikke er i den klassiske jersey.

På billederne herunder er: Lilac Jersey, Summer Feeling, Silver Sparkle og Clay Slub.

         

 

 

Crepe, rib og andre strikkemetoder
Strikket stof kan være strikket på mange måder, men det kan være svært at få fat i ret megt andet end jersey og isoli især i danske stofbutikker. Andre strikketeknikker er bl.a. crepe, der ligesom den vævede version har en mere ru overflade med struktur, som gør stoffet mere spændende og levende. Rib er en strikketeknik, der giver et meget strækbart stykke stof, og som egner sig godt til enten meget tætsiddende tøj eller til kanter i fx sweatshirts. Jersey strikketeknikken kan også bruges i meget tynde eller mere kraftige stoffer, men selvom det rent teknisk er jersey, så kalder man det normalt ikke jersey, hvis ikke det har den klassiske tyngde og tæthed, du kender fra t-shirt stof.

De andre strikkede metervarer kan du næsten altid bruge til det samme som den klassiske jersey, nemlig t-shirts, kjoler, nederdele, gamacher og evt. cardigans. Er stoffet meget tyndt er det ikke helt så velegnet til underdele, da det hurtigt bliver slidt og da det kan være gennemsigtigt.

På billederne herunder er: Dusty Lavender, Brown Glitter og Silver Susan.

 

       

 

Isoli
Isoli er en lidt kraftigere version af jerseystoffet. Det har ofte, men ikke altid, en lodden bagside, som er blød og fluffy og skaber lidt ekstra tykkelse til stoffet. Isoli er det stof, der typisk bruges til sweatshirts, hættetrøjer og sweatpants (joggingbukser), og er efterhånden meget udbredt i gadebilledet både blandt børn og voksne. Det er typisk strikket i bomuld eller polyester. Den lidt kraftigere kvalitet gør det mere velegnet til lidt løse designs end helt tætsiddende t-shirts. Isoli kan både være ensfarvet og printet, men overordnet set er der ikke så mange undervarianter. Overfladen og udtrykket er det samme i næsten alt isoli, så det er mest farven og printet, du skal gå efter, når du vælger isoli stof. Og du kan primært bruge det til netop sweatshirts og joggingbukser, hvilket det til gengæld egner sig fremragende til.

På billederne herunder er: Soft Flowers Isoli.

 

 

 

 

Ponte
Denne type jersey er en kraftigere kvalitet, der dels er mere fast og dels er noget tykkere end den klassiske jersey. Den kaldes også vinterjersey eller luksusjersey. Ponte kan være strikket både i naturmaterialer (fx. bomuld eller uld) og i kunststof (fx. polyester). Ponte egner sig til kjoler, nederdele og bukser, der gerne må være figursyede, men ikke nødvendigvis så tætte som i den klassiske jersey. Du kan også bruge ponte til cardigans og jakker, hvor du kan få glæde af stoffet fleksibilitet men få et udtryk, der er mere blødt og cardigan-agtigt, selvom designet bærer præg af jakke. Ponte er dog strikket, og du kan ikke lave alle de skræddersyede finesser, som vævet stof tillader.

På billederne herunder er: Black Ponte og Navy Knit.

 

   

 

 

Sweater Knits
Sweater knits er en lidt stor og meget løseligt defineret gruppe af strikket stof. Fælles for stoffet er, at det er mellemkraftigt, ofte ikke har så meget elastan i sig og derfor ikke er helt så formstabilt som den klassiske jersey. Og så er det som regel strikket på alle mulige andre måder end jersey/isoli. Sweater knits egner sig til sweatshirts og løse designs på samme måde som isoli, men du får et meget mere varieret og interessant udtryk i tøjet ved at vælge en anden type strik end den lidt flade/glatte isoli.

De bløde udgaver af sweater knits er de stoftyper, der kan minde lidt om en håndstrikket sweater. Men du får aldrig helt det samme udtryk i en syet sweatshirt som du kan få i en håndstrikket sweater, og navnet til trods kan man ikke rigtig sammenligne sweater knits med hånstrik. Det er dog det bedste bud, når du vil sy dit tøj i stedet for at strikke det.

I de mere tætte og kompakte udgaver kan sweater knits bruges til jakker. Ved første øjekast kan du komme helt i tvivl om stoffet er strikket eller vævet, og mange tror først at de står med en vævet metervare i hænderne. Stoffet strækker sig nogenlunde som en vævet metervare med elastan, og det er denne fasthed i stoffet der gør, at det egner sig til jakker. Du får ikke en skarp, skræddersyet blazerjakke ud af et stykke strikket stof, men de tætte og kraftige sweater knits kan give dig en skøn jakke eller frakke som alternativ til en cardigan, der er blød og behagelig men kan bære lidt flere designdetaljer og har noget mere hold og facon, uden på nogen måde at kunne sammenlignes med en god suiting eller tweed.

På billederne herunder er: Herringbone knit Purple, Bordeaux, Cozy Check og Brownie.

 

        

 

 

 

Væg det rigtige stof til dine syprojekter – vores 3 bedste tips

Der er mange valgmuligheder for stof, når du syr selv, og det er helt forståeligt hvis du indimellem føler dig lidt overvældet. Med oversigten har har du forhåbentlig fået en idé om, hvor nogle af dine yndlingsmaterialer kan placeres, og dermed en idé om hvad du kan sy af dem. Men der er mere, du kan gøre, for at få overblik over dine syprojekter og gøre det nemmere at vælge det rigtige stof.

Her får du vores 3 bedste råd til at vælge stof til dine syprojekter:

 

Råd nr. 1: Du skal kunne lide at røre ved stoffet

Det absolut vigtigste, når du vælger stof til dit tøj, er at du kan lide at røre ved det. Uanset hvad andre måtte synes om forskellige stoftyper, så er det dig, der skal have det på kroppen. Derfor er det din krop, der bestemmer, hvad du i sidste ende vælger at sy i.

Traditionelt set anses silke og cashmere for at være det mest eksklusive og luksuriøse, og dermed antages det at vi alle stræber efter netop det. Men vi har mødt synørder, der ikke kan fordrage at have silke på kroppen, fordi det får dem til at føle at de slet ikke har tøj på. Vi har også en kursist, der får ubehagelige kuldegysninger, når hun rører ved viscose, og jeg har selv en særlig allergi (altså ikke sådan rigtig allergi, men jeg kan virkelig ikke lide det) over for acryl. Så hvor nogle elsker silker og uldstoffer er andre mere til bomuld og nogle foretrækker polyester. Det er helt okay, også selvom folk omkring dig måske er meget uforstående overfor dine valg.

 

Råd nr. 2: Tænk over hvilket udtryk, du vil have i dit tøj

Stoffet bestemmer i høj grad udtrykket af dit tøj. Forestil dig en rundskåret nederdel, der er syet i forskellige stoftyper. I en let, levende viscose vil nederdelen falde ind til kroppen og se ud af næsten ingenting, når du står stille. I en kraftig og mere stiv kvalitet vil den stå om kroppen som en klokke. Nogle designs kalder på stof med struktur, der kan holde en facon, mens andre kalder på bløde og draperende stoftyper. Hvilke designs, der kalder på hvad, kommer i høj grad an på, hvilken stil du foretrækker og hvad du synes er pænt.

Derfor er det svært at give helt konkrete råd til valg af stof. Du kan derfor få et mere brugbart svar i stofbutikken ved at spørge “hvilket udtryk får dette design, hvis jeg syr det i dette stof?”, fremfor at spørge “hvilket stof egner sig til dette design?”. Hvad der egner sig er nemlig i høj grad afhængig af din personlige smag og stil, og den kan ekspedienten næppe gætte, hvis I ikke kender hinanden godt i forvejen.

 

Råd nr. 3: Sy en prøvemodel i stof der ligner

Er du det mindste i tvivl om, hvordan udtrykket i tøjet vil blive i et bestemt stykke stof, så sy en prøvemodel. Det kan du gøre på flere måder. Du kan lade der være rigeligt sømrum, hvis du syr et kendt design i nyt stof, så du har mulighed for at finjustere pasformen. Du kan også sy en prøvemodel i stof der ligner, men som ikke er helt så dyrebart for dig. Her vil du både kunne teste pasform og fald i stoffet, men det er vigtigt at stoffet så har enten helt det samme eller meget tæt på det samme fald, som det endelige stof. Og endelig kan du sy designet som det er, men sikre dig at du har stof nok til at sy en ny model, hvis der viser sig at være behov for ændringer. De 2 sidste metoder kræver at du syr dit design to gange, hvilket kan virke som et meget stort stofforbrug. I modeindustrien giver prøvemodeller i det rigtige stof rigtig god mening, fordi man efterfølgende syr mange af den samme slags og sælger til mange forskellige mennesker. Men hjemme hos dig selv kan det være mere tilforladeligt at klippe og sy med esktra sømrum, når du arbejder med et kendt design. Det giver dig mulighed for at tilpasse designet til det valgte stof, uden at skulle sy dobbelt af alt.

 

Støt din lokale stofbutik

Der er masser af stofbutikker rundt i landet og online, hvor du finder et godt udvalg af forskellige stoftyper. Vores egne favorit stofbutikker er i Aarhus, hvor vi bor: Stofshop Åbyhøj, Citystoffer og Metermeter. Alle tre butikker har også en webshop, men især Stofshop skal helst opleves i virkeligheden, og er en køretur værd.

Hvis du helst vil købe stof i virkeligheden, hvor du har mulighed for at se og røre stoffet, før du køber, så husk at støtte din lokale stofbutik. Det er især vigtigt, hvis det er en lille, selvstændig butik. Har de ikke hvad du søger, så spørg efter det – måske er det noget, de kan forhandle i fremtiden, hvis der er interesse nok for det.