Håndbroderi – lær at brodere på dit tøj

DKK 2.500,00

I løbet af 2 dage kommer du til at arbejde fokuseret med håndbroderi.

Du bliver introduceret til en række broderisting, som kan bruges til at give dit tøj et mere personligt præg, og du får opbygget dit eget kartotek med broderisting, du kan vende tilbage til, når du broderer på egen hånd. Du kommer også til at arbejde kreativt med udvikling af dine egne motiver og mønstre, så broderiet bliver helt dit eget.

Beskrivelse

Håndbroderi – lær at brodere på dit tøj

På dette 2 dages live kursus i broderi kommer du til at arbejde med håndbroderi.

Det vil sige at symaskinen er pakket væk og alt broderi er syet i hånden.

Du bliver introduceret til, og får selv prøvet kræfter med, en række forskellige broderisting.

Når du broderer i hånden, er det kun fantasien der sætter grænser. Stingene kan kombineres på utallige måder, så du kan ende med at lave alt fra store fladedækkende mønstre, motiver du selv designer, skrift, en kant på en krave og meget, meget mere.

På kurset vil vi tage udgangspunkt i broderi på beklædning.

Det kan være alt fra et mindre broderi på en lomme, en krave eller et bælte, til et større motiv, der fx dækker en hel ryg, en hel lomme eller en stor del af et ærme eller et forstykke.

Stingene og teknikkerne begrænser sig dog ikke til beklædning, så hvis du er mere til at brodere på puder, tasker eller dine viskestykker, så er det også en mulighed.

Det primære fokus på kurset vil være at prøve kræfter med de mange broderisting og lære teknikkerne.

Udover at du lærer en hel række broderisting, vil du også komme til at arbejde kreativt med at udvikle dine egne mønstre og motiver.

Du vil naturligvis også lære forskellige teknikker til at overføre mønstrene fra papir til stof, så du kan brodere dine egne designs lige hvor du vil.

 

Broderi kursus håndbroderi

Live kurset i håndbroderi er for dig der….

…enten er begynder eller let øvet i håndbroderi.

Du behøver ikke at have nogen forhåndsviden om broderi i hånden for at deltage på kurset.

Alle  sting og teknikker vil blive vist og forklaret, så selv hvis du aldrig har broderet før, kan du lære det på dette kursus.

Kurset er et live kursus, så du slipper for at skulle gætte dig frem. Hvis der er noget, du ikke helt fanger i første omgang, spørger du bare underviseren, og så får du det vist igen.

Har du allerede broderet lidt på egen hånd, får du vished for om du gør det rigtigt, mulighed for at for tjekket og justeret dine teknikker med en rutineret brodøse og inspiration til at udvikle dit broderi endnu mere.

Udover fremvisning af de forskellige sting og teknikker, får du også rig mulighed for selv at øve dig og prøve stingene af under vejledning fra din underviser.

 

Kurset er til dig, der:

* Har lyst til at prøve kræfter med at brodere i hånden

* Gerne vil lære en række af broderisting, som du kan brodere med på alt fra beklædning til tasker og dækkeservietter

* Er vant til at sy, men gerne vil tilføje et ekstra lag og et personligt udtryk til dine syprojekter.

* Gerne vil lære broderisting, som kan bruges til at reparere eller give nyt liv til gamle klude

* Ikke syr tøj, men gerne vil lære at brodere og udvikle broderimønstre til fx tasker, puder, punge og lignende

* Gerne vil lære at brodere på et live kursus, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og få rettet dine teknikker af en underviser.

 

Dit sy-nivau er underordnet for dette kursus i håndbroderi. Vi kommer ikke til at sy på kurset, så om du er super rutineret, begynder eller faktisk slet ikke kan sy, er helt ligegyldigt.

Det vigtige på dette kursus er lysten til at lære at brodere i hånden.

Hvad du bruger dine nye evner indendor håndbroderi til efterfølgende, er helt op til dig selv.

 

Broderi kursus håndbroderi

Det lærer du på kurset

På kurset kommer du til at arbejde med en række broderisting, som alle broderes i hånden.

Du kommer blandt andet til at prøve kræfter med:

* Bagsting

* Splitsting

* Fladsyning

* Nedlagt syning

* Franske knuder.

De teknikker, vi arbejder med, er kendetegnet ved en stor grad af frihed i forhold til hvordan typer af sting, broderigarn og metoder kombineres. Du får således mulighed for selv at vælge, om du vil fokusere på større, fladedækkende mønstre, mere klart definerede motiver eller mindre broderier, som kanter på en lomme eller en manchet.

Du kommer hjem fra kurset med et lille kartotek af prøver på de forskellige broderisting, og kan efterfølgende bruge det som et opslagsværk, når du broderer videre på egen hånd.

Du får naturligvis også en introduktion til de broderinåle, garn og rammer, du skal bruge, når du broderer i hånden.

 

Design dit eget broderi

Udover at nørde broderisting kommer du også til at udvikle mønstre og motiver i løbet af kurset. Du kommer til at arbejde med hvordan forskellige indtryk, som for eksempel musik eller elementer fra naturen, kan omsættes til broderede udtryk.

De kreative øvelser er yderst anvendelige, hvis du ikke på forhånd ved, hvad du vil brodere. Eller hvis de ideer, du har, kræver lidt bearbejdning, før de kan blive til et egentligt broderi.

Udover design og selve broderistingene bliver du også introduceret til forskellige metoder til at overføre motiver fra papir til stof. Der er mange forskellige metoder, og vi har valgt dem ud, vi synes er mest relevante.

På kurset vil vi fokusere på håndbroderi på beklædning. Du får rig mulighed for at arbejde med, hvordan du kan bruge broderisting til at give dine syprojekter et mere personligt udtryk.

Det kan være, at du vil arbejde med store fladedækkende motiver på for eksempel ryggen på en jakke, eller måske du hellere vil lave små, sirlige detaljer på en manchet eller i en halsudskæring. Broderistingene kan også bruges til at fremhæve og give mere liv til stof med print, idet områder eller linjer kan fremhæves og få printet til at træde frem på en ny måde.

På kurset lærer du teknikkerne og får masser af inspiration, som du efterfølgende kan omsætte til færdige projekter på egen hånd.

Hvis du ikke interesserer dig for at sy tøj, men blot ønsker at lære de forskellige broderisting, kan du sagtens få glæde af at deltage på kurset. De mange sting kan også bruges på for eksempel muleposer, punge eller puder.

Kun fantasien sætter grænser.

 

Tid til håndarbejde

Da broderi om noget er en håndarbejdsdisciplin der tager tid, skal du ikke regne med at komme hjem fra kurset med et færdigt broderi på dit tøj. Til gengæld vil du være klædt på til selv at gå i gang at skabe spændende broderede detaljer på dine kommende syprojekter.

På selve kurset kan du vælge at bruge størstedelen af tiden på at finpudse og udvikle et grundigt prøvekartotek over de sting, du lærer, eller du kan kaster dig ud i at kombinere stingene i et eller flere broderier, når du har lært de forskellige teknikker.

Hvor meget du når i løbet af weekenden, kommer an på, om du kan lidt i forvejen, og hvordan du vælger at prioritere tiden.

 

 

Broderi kursus håndbroderi

 

Helt konkret lærer du:

* Forskellige broderisting og teknikker

* At udvikle dine egne broderi mønstre

* At overføre dine designs fra papir til stof.

Og så er der ikke rigtig noget der kan stoppe dig efterfølgende.

Kurset er din adgangsbillet til masser af nye detaljer i dit tøj, som får det til at stå ud fra mængden, og være endnu mere dit.

 

Sådan foregår det

Kurset i håndbroderi strækker sig over to dage.

Forud for kurset vil du få tilsendt en liste over de materialer, du selv skal medbringe. Hvis du ikke har broderisager liggende, skal du regne med lidt udgifter til broderiramme, broderigarn, nåle med mere.

Weekenden vil veksle mellem korte oplæg fra underviseren med introduktion til de forskellige broderisting, øvelser og teknikker, samt tid til at arbejde selvstændigt med både broderisting og eget design af mønstre og motiver.

Der er planlagt en halv times frokostpause hver dag, og der vil være snacks/te/kaffe, så du kan holde pauser efter behov i løbet af dagen.

Om du holder pauser bestemmer du selv, men regn med at underviseren holder et par korte pauser + frokostpausen.

Du skal ikke regne med at komme hjem fra weekenden med et færdigt broderi på et stykke tøj.

Til gengæld har du nok broderisting, teknikker og inspiration til mønstre og motiver med dig hjem, at du selv kan gå i gang med at brodere og sy et færdigt stykke beklædning med de skønneste broderier.

 

Broderi kursus håndbroderi

 

Det kommer vi ikke til at bruge tid på

Vi kommer ikke til at bruge tid på at sy beklædning på dette kursus.

Fokus vil udelukkende være på broderisting, samt hvordan du kan bruge broderiet til at fremhæve detaljer og give dit tøj et mere personligt udtryk. Selve tøjet syr du derhjemme efterfølgende.

Vi kommer heller ikke til at stifte bekendtskab med maskinbroderi.

Vi broderer udelukkende i hånden. Broderi i hånden og på maskine kan sagtens supplere hinanden og gå hånd i hånd, men dette kursus vil udelukkende handle om håndbroderi.

 

Din underviser

Josephine Mahler BoelsmandPå live kurset i håndbroderi bliver du undervist af Josephine Mahler Boelsmand.

Josephine er uddannet tekstilformidler med studieretning i undervisningsformidling og broderi. Hun er desuden tidligere højskolelærer, hvor hun underviste unge i beklædningssyning.

Udover uddannelsen som tekstilformidler er Josephine uddannet kandidat i didaktik og har i sit speciale beskæftiget sig med mesterlære og undervisning i syning. Her har hun blandt andet undersøgt, hvordan håndværksmæssige læreprocesser i syning foregår. Den viden får du naturligvis glæde af som kursist på live kurset i håndbroderi.

Josephine har været ansat hos Skaberlyst siden 2016 og har sammen med Signe Eriksen planlagt og designet moduluddannelsen ”aftenskolelærer i syning”, hvor hun underviser kommende aftenskolelærere i grundlæggende syteknikker. Uddannelsen udbydes af oplysningsforbundet Fora.

Hos Skaberlyst har Josephine også været med til at designe og udvikle online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof, som henvender sig til mere rutinerede syere. Hun underviser desuden på begynderholdene i syning.

 

Broderi kursus håndbroderi

 

Praktisk info og tilmelding

DATO:  19-20 september 2020

TID: 10-17 lørdag, 9-16 søndag.

Forplejning: Der er frugt/kaffe/te/snacks i løbet af dagen. Du skal selv sørge for frokost.

Materialer: Du får en mail med materialeliste tilsendt i god tid inden kurset.

Antal deltagere: max. 8

Pris: 2500.-

Sted: Broderi kurset foregår i Skaberlysts Syværksted, Nørrebrogade 18B, 8000 Århus C. Sylokalet ligger på 2. sal.

I vores hyggelige sylokale er der et stort bord til hver deltager, så du har god plads til dine projekter i løbet af kurset.

Vi har også en lille butik i sylokalet, hvor du bl.a. kan købe linealer, tape, mønsterpapir, staut, knappenåle og andet sygrej i god kvalitet til gode priser. Du skal ikke specielt bruge sygrejet til broderikurset, men du har mulighed for at få opdateret din sykasse med sygrej i god kvalitet, mens du er her.

HUSK: materiale liste tilsendes inden kursusstart. Husk at tjekke din mail inden kurset, så du er sikker på at have det nødvendige grej med.

Tilmelding: Du er sikret en plads på en workshop, når du har købt den i netshoppen. Det kan du gøre ved at følge linket herunder.

 

Tilmeld dig broderikursus d. 19-20 september 2020 her <<

 

Broderi kursus håndbroderi

 

Broderi kursus håndbroderi

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Håndbroderi – lær at brodere på dit tøj”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *