Copenhagen Fashion Summit 2014 – Bæredygtig mode er en utopi

I sidste uge var jeg i København for at deltage i Copenhagen Fashion Summit.

Copenhagen Fashion Summit er intet mindre end Verdens største konference for bæredygtig mode. Det bliver holdt hvert 2. år i København, og samler folk fra alle dele af modebranchen til en lang række taler om, hvordan vi kan gøre modebranchen mere bæredygtig. Gerne i en vis fart.

I år var temaet “Løsninger”. Hvor aktuelt og hastende det er at finde holdbare løsninger i modebranchen, blev understreget flere gange i løbet af dagen, med henvisninger til katastrofen i Bangladesh for et år siden, hvor en stor bygning, Rana Plaza, faldt sammen og dræbte over 1000 tekstilarbejdere, der arbejdede på forskellige tøjfabrikker i bygningen.

Faktisk blev dette års Copenhagen Fashion Summit holdt på årsdagen for katastrofen, og der blev holdt et minuts stilhed for at mindes ofrene. Om det var bevidst at det lå på den dag, ved jeg ikke, men det satte en meget effektiv streg under, at det altså er ret vigtigt at modebranchen begynder at tænke i andre baner.

Som det er nu, blev modebranchen faktisk kaldt “moderne slaveri” af mere end en taler. Og når man hører interviews med arbejderne på fabrikkerne og de få fagforeningsfolk, der kæmper for retten til overhovedet at organisere sig i fagforeninger, så er det ret nemt at tro på, at der reelt set er tale om slaveri eller slaveri lignende tilstande mange steder. Ikke alle steder. Men mange af de steder, især det billige tøj bliver syet, står det virkelig skidt til, sådan rent menneskeligt.

Verdens anden mest forurenende industri

En anden ting, der er virkelig skidt i tøjbranchen, er påvirkningen af miljøet. Altså træer og floder og dyr og sådan. Gode gamle Moder Jord. Mode- og tøjbranchen er den anden mest forurenende industri i verden, kun overgået af olie.

Og inden du stiller dig helt på bagbenene med en lammende kritik af de store tøjmærker, så er her en bonus info: 40% af den forurening, der er relateret til tøjbranchen, er forbrugerne ansvarlige for.

Det vil sige dig.

Og mig.

Og naboen.

Og prøv ikke at bilde mig ind, at et enkelt menneske ikke gør en forskel i det store billede. For det er lige netop hvad vi hver især gør:  en KÆMPE forskel! Det var også et af temaerne på Copenhagen Fashion Summit – at vi alle kan og skal være med til at gøre en forskel.

Metervarerne bliver vævet af mennesker. Tøjet bliver syet af mennesker. Det bliver brugt af mennesker. Og det bliver smidt i skraldespanden af mennesker.

Jo mere bevidst, du er omkring bæredygtighed, jo mere bæredygtigt du handler og jo mere du snakker om bæredygtighed med dine venner og familie, desto mere er du med til at ændre Verden til noget mere positivt. Og jo mere du lukker øjnene og nægter at ændre adfærd omkring dit tøj (også det, du selv syr), desto mere er du med til at fastholde Verden som den er i dag.

Og i forhold til tøj (og stof) så er det ikke et kønt sted, vi er i dag. Medmindre man synes  slaveri og forurening er noget af det fedeste i verden. Det synes jeg ikke. Bare hvis du skulle være i tvivl.

Bæredygtighed – hvad er det egentlig?

Det blev ret tydeligt til sidst under konferencen, at man faktisk overhovedet ikke er enige om, hvad bæredygtighed indenfor tøj egentlig er. For eksempel mener H&M at de gør virkelig meget og at det er muligt at lave bæredygtigt tøj i de mængder og til de priser, de gør. Det var der vist ikke så mange andre, der mente. I hvert fald udløste det stort bifald og nærmest koncert-agtig hujen da Livia Firth (grundlægger af Eco-Age og The Green Carpet Challenge) gik verbalt til angreb på H&M’s chef for bæredygtighed i en debat.

Ingen tvivl om at H&M gør en masse. Mere end de fleste. Det er bare ikke nok! Og det er bare ikke ok at blive ved med at “pudse glorien”, når branchen som helhed er så langt fra en praksis, vi kan være bekendt overfor planeten, og de mennesker, der arbejder i industrien.

Men hvad er så “nok”?

Det vides stadig ikke.

Der er naturligvis rigtig mange elementer i det at gøre moden mere bæredygtig. En ting er, at man kan bruge mere bæredygtige materialer som fx. økologisk bomuld og genbrugspolyester, men som flere af talerne understregede, så nytter det ikke ret meget, hvis råvarerne bliver fragtet i fly rundt i verden for at blive forarbejdet, i stedet for at blive forarbejdet lokalt.

Det nytter heller ikke så meget, hvis farverne indeholder tungmetaller, som efterfølgende vaskes ud i naturen, hvor de forurener søer og vandløb, som mennesker og dyr er afhængige af, for at overleve. Og det sker desværre alt for mange steder rundt om på Jorden.

Den del – det med at fragte råvarerne rundt i verden og udvikle dem på en bæredygtig måde – er det, industrien kan tage sig af. Designerne kan bestemme sig for at bruge lokale leverandører, og fabrikkerne kan eksperimentere med nye måder at farve og forarbejde stoffet, så de bruger mindre kemi og mindre vand. Hvilket flere og flere heldigvis også gør.

Hvad kan vi gøre som forbrugere?

Et stykke tøj får i gennemsnittet lov at bo i en garderobe i 5 uger (!!) Det er saft susme ikke ret længe, men det er nok cirka så længe der går, inden et af de store billige brands har nyt på hylderne, som du bare MÅ eje.

Hvad sker der så med det “gamle” tøj? Jo altså, langt det meste bliver smidt ud. Og brændt. Og det er altså ikke særlig bæredygtigt, så tag lige og stop med det, hvis du er en af dem, der smider dit tøj i skraldespanden, når du ikke gider have det længere.

Der er flere ting du kan gøre, for enten at beholde dit tøj længere eller komme af med det på en mere bæredygtig måde.

Du kan for eksempel begynde at vaske mere bæredygtigt. Det går helt enkelt ud på at vaske mindre og ved lavere temperaturer. Og ja, dit tøj (og stof) bliver rent ved 20 eller 30 grader, hvis du bruger vaskemiddel der er beregnet til koldt vand. Og nej, du behøver ikke vaske dit tøj efter en gangs brug, medmindre du har småbørn i huset, der gylper og tørrer næsen af i dit tøj.

Jeg skriver et andet indlæg om, hvordan du kan vaske dit tøj bedst muligt, så her vil jeg bare lige dele et link med dig. Det er til en helt spritny hjemmeside, der er lavet i samarbejde med H&M, Stella McCartney og Ginetex (som er dem, der står bag de internationale vaskesymboler), og det er en super nem og hurtig oversigt over, hvordan du kan passe bedre på dit tøj ved at vaske og behandle det anderledes. Se mere på www.clevercare.info.

Vil du gerne af med dit gamle tøj, så kan du faktisk aflevere det i din lokale H&M. Det er ikke et koncept de selv har fundet på, selvom de er gode til at lade som om, men det er absolut et fantastisk projekt de er med i. Jeg har skrevet om projektet tidligere i dette indlæg. Og du kan hoppe over på I:CO’s hjemmeside (det er dem, der står bag projektet) og se en video, der forklarer hvordan det hænger sammen her: http://www.ico-spirit.com/en/about-ico/

Hvad kan jeg gøre med mine stofrester?

Der er masser af steder i landet, man kan aflevere sit tøj til genbrug.

Men hvad med stofrester?

Jeg ved fra flere af jer læsere, at jeg ikke er den eneste, det gør lidt ondt på, når jeg smider stofrester i skraldespanden. Havde jeg et alternativ (jeg har undersøgt – det findes ikke endnu), så ville jeg samle mine rester sammen og aflevere dem til genbrug. Heldigvis er der håb forude. På Copenhagen Fashion Summit fortalte økonomiminister Margrethe Vestager, at man er gået i gang med at undersøge, hvordan man i Danmark kan genanvende tekstilfibre.

Det er super spændende, for hvis man begynder at kunne det, så får vi (måske) et sted vi kan indlevere vores stofrester! Altså alle dem, der er får små eller mærkelige til at blive til applikationer eller børnetøj eller blive givet til den lokale fritidsordning eller skole.

Jeg har skrevet til Danish Fashion Institute, som kommer til at stå for undersøgelsen, at vi er mange der syr, og at vi gerne vil have mulighed for at lade vores stofrester være en del af et genbrugsprojekt – jeg skal nok opdatere, når der er nyt på den front.

Den bæredygtige garderobe

Vanessa Friedman er en af de helt store i modebranchen. Hun er moderedaktør for Financial Times (indtil lige om lidt hvor hun skifter til New York Times), og er en dame man lytter til. Hendes tale på årets Copenhagen Fashion Summit var meget inspirerende, og dejlig forfriskende fordi hun satte fokus på noget af al den dobbeltmoral, der er i modebranchen og i moden i det hele taget.

Faktisk var pointen i hendes tale, at det er helt håbløst at tale om bæredygtig mode. De 2 ord er modstridende, idet mode betyder hurtigt skiftende trends, og dermed nyt tøj på kort tid, mens bæredygtig betyder noget vedvarende og langtidsholdbart. Og “skiftende vedvarende” tøj…det rimer ligesom ikke rigtig, vel?

I stedet opfordrede hun til at snakke om en bæredygtig garderobe.

Og der kan du regne med at skrædderen her spidsede ører, for det er jo lige præcis det, jeg også selv synes, man skal fokusere på.

At man har det tøj i sin garderobe, som man har lyst til at have der. Tøj, man gider gå i. Tøj, man føler sig godt tilpas i – måske oven i købet lækker! Tøj, der sidder godt, og er syet i gode kvaliteter, der gør at det ser godt ud længe og med de rigtige syteknikker, som får det til at holde til brug, uden at det kan ses før efter mange år.

Når vi syr selv har vi faktisk alle muligheder for at bygge en bæredygtig garderobe. Vi kan købe det, vi ikke selv evner at sy, og sy det, vi ikke kan finde i butikkerne. Vi kan vælge det stof og de farver, vi vil have, og sørge for at tøjet er forarbejdet ordentligt med de rigtige indlægsmaterialer som vlieseline og for, så det holder længere. Vi kan sy med syteknikker der passer til det, vi skal bruge tøjet til, så det kan holde til at blive brugt, og vi kan reparere det, hvis det alligevel skulle gå i stykker, før vi er færdige med at bruge det.

Kort sagt: hvis du bruger dine sy-evner rigtigt, så er du virkelig langt foran de fleste, når det kommer til at bygge sig en bæredygtig garderobe. Og tro mig, det vil fremtiden og Moder Jord takke dig for.

Forlang “Bedst Muligt”

Føromtalte Livia Firth havde mange pointer, som hun delte rundhåndet ud af fra scenen under Copenhagen Fashion Summit. En af dem er at ændre vores fælles mode-mindset fra “mest muligt” til “bedst muligt”. Det er en filosofi, der kan integreres både i modebranchen hos de store producenter og helt ud i vores private garderober.

Hvis vi som forbrugere begynder at efterspørge kvalitet, uddanner os i hvad kvalitet er og kræver at der bliver leveret i overensstemmelse med vores ønsker, så er butikker og producenter nødt til at følge trop og levere.

Det gælder både for færdigt tøj, men så sandelig også for metervarer og sygrej.

Nogle af dem, der har forstået det nye mindset, er de helt store modehuse. Altså luksus brands som mine 2 favoritter Stella McCartney og Alexander McQueen, men også Gucci, Bottega Veneta og andre i den prisklasse. Jeg tænker, det er nemmere for luksus brands at gå forrest, fordi de bare har en helt anden kapital end små designere har.

Det giver mulighed for at forske og eksperimentere med nye måder at producere på, som små designere slet ikke kan finansiere. Jeg kan ikke huske hvilket mærke det var, men man har for eksempel fundet ud af hvordan man kan garve læder uden tungmetaller.

Det fede ved at de dyre luksus brands finder ud af at bruge og fremstille mere bæredygtige materialer er, at den viden, der kommer ud af det, på et tidspunkt bliver tilgængelig for mindre designere og modehuse. Hvis de store virkelig tager deres ansvar alvorligt, så bliver det hurtigt tilgængeligt, men ellers skal det nok glide lige så stille ned i rækkerne – det gør viden altid.

For os der syr kan det være rigtig svært at købe “bedst muligt”. Der er så få oplysninger om det stof, vi kan købe, andet end hvad det er lavet af. Vi kan ikke få at vide hvor det er lavet, eller hvor mange gange det er fløjet rundt om jorden, inden det er landet i vores lokale stofbutik.

Det bedste pejlemærke vi har indtil videre er at gå efter miljømærkerne. De 2 mest brugte er Øko-tex (som IKKE er økologisk) og GOTS (som ER økologisk), og dem har jeg skrevet om i dette indlæg.

Hold op, det blev langt det her! Men det var altså også en hel dag fra kl. 10-18 med 20 taler på programmet, hvoraf de fleste var virkelig interessante og havde nogle gode pointer.

Jeg kommer nok til at prikke lidt til nogle af temaerne den kommende tid, for jeg synes virkelig det er vigtigt at vi alle tager vores del af ansvaret for at passe bedre på både naturen men så sandelig også på hinanden, selvom vi bor spredt ud over hele jorden, og vi her i Danmark ikke nødvendigvis kender en syerske i Bangladesh personligt. Selvom jeg ikke kender hende, synes jeg hun skal have lov at gå på toilettet i sin arbejdsdag uden at frygte at blive trukket i løn eller det, der er værre. Og hvis jeg skal betale 20 kr. mere for en t-shirt eller 10 kr. mere meteren for mit stof, for at det kan lade sig gøre, så gør jeg altså gerne det.