50 g ekstra slanke stålknappenåle, i høj kvalitet fra tyske Prym.
Nålene er lavet i hærdet stål, der giver en god balance mellem bøjelighed og stivhed. Nålene er tyndere end almindelige knappenåle, og derfor særligt velegnede til finere stoftyper som viskose og lette bomuldsstoffer. Nålespidsen er ekstra skarp, og trænger let gennem stoffet uden at skade stoffets fibre.
Selvom nålene er ekstra fine, gør det hærdede stål dem ekstremt stærke og holdbare. Hvis du passer godt på dine nåle, og ikke bruger dem i for grove stoffer, på opslagstavlen eller andet, kan de holde i rigtig lang tid. Husk dog også, at en bøjet eller flosset nål kan skade dit stof. Det er derfor en god vane at du konfiskerer skadede nåle, så snart du opdager dem.
Pryms nåle er dyrere end de knappenåle du fx finder i supermarkeder eller boghandlere. På Syværkstedet synes vi det giver god mening at betale 20-30 kr. mere for en pakke nåle af højeste kvalitet. De er nemlig lavet, så de passer godt på dit stof: Ordentlige materialer, viden og standardiseret produktion med sikkerhed for eksakte størrelser og ensartet skarphed koster alt sammen penge. Penge vi synes er godt givet ud, i stedet for ærgrelsen over at ødelægge dyrt stof med dårlige knappenåle.
Knappenålene kommer i Pryms velkendte æske i blå plast med gennemsigtigt låg. Opbevar dine nåle i æsken når du ikke bruger dem, så holder de længere.
Som med alle andre nåle, skal du selvfølgelig skifte dine knappenåle ud hvis de er blevet sløve eller bøjede.
Pryms fine stålknappenåle er vores favoritknappenåle på Syværkstedet. De fungerer i langt det meste stof vi syr i, både vævet og strikket stof til kjoler, bluser, nederdele og bukser. Skal du sy i meget fine og levende stoffer kan det være en fordel at bruge Entomologynåle. Skal du sy i kraftigere stoffer som denim eller frakkeuld, kan knappenåle med glashoved være nemmere at arbejde med.
Inspiration
Her er et par blogindlæg, der blandt andet handler om knappenåle. Håber du bliver inspireret af dem:
Hvilket sygrej skal du have? Her er din ønskeliste til syning