Gæsteindlæg: Jeg sætter min hat som jeg vil

header_gæsteindlæg

Lad mig præsentere den første gæste blogger her på skaberlyst bloggen: Maybritt Laisbo.

Maybritt er en rigtig prinsesse. En Cityprinsesse. Hun står nemlig bag siden www.cityprinsesserne.dk. Maybritt har skrevet et indlæg om inspiration og customizing af tøj – her er det:

 

Jeg sætter min hat som jeg vil

Og jeg har mange af dem. For jeg ææælsker hatte. Men nu er det så ikke hattene jeg vil ind på, og måske alligevel. For sætningen er jo også et metafor for at vi, eller jeg, stræber efter at være mig selv, hele selv, og det i både overført betydning, og i dens rene forståelse, altså i det ydre.

Jeg er en Cityprinsesse, og i det ligger bare at jeg elsker byen, og at jeg elsker pynt, og hatte, med fuldstændig samme kærlighed, som da jeg var fire år, prøvede alle min mors kjoler, smykker og sko. Hun havde ingen hatte, men den klarede farmor. Så stod jeg og drømte om at, som stor så ville jeg altid gå i balkjoler, for til den tid, så bestemte min mor nemlig ikke mere.

Men sådan gik det jo ikke. Og ærligt, så bugner mit skab af hverdags tøj, du ved, det som passer bedst til job, og som jeg af en eller anden grund aldrig får kommet ud af, når jeg er hjemme igen. Så det er i weekenden, jeg giver den gas.

Som Cityprinsesse har jeg været så heldig, at jeg på et tidspunkt var hos stylist. Det har givet mig, at jeg laver færre fejlkøb, og at jeg prøver tøjet, noget jeg har været slem til ikke at gøre, fordi jeg hader at stå i de prøverum der. Uanset hvilken størrelse jeg har, føler jeg mig, ja du ved nok.

I processen med stylisten skulle klædeskabet lues ud. Det var virkelig angst provokerende. Og os imellem, så blev ikke alt smidt ud, jeg var blevet beordret. Don´t tell 😉

Noget af det fordi jeg simpelthen syntes, det var for godt, enkelte ting, fordi jeg stadig drømmer om at kunne passe det igen en dag, og det var en af de ting, som virkelig var fy.

Og så er der ting, som er gemt til at lave en customizing på.

Og den dag er i dag.

Så nu skal du bare høre, i skabet fandt jeg tre par cowboybukser, af sådanne er tidligere lavet et sengetæppe, det var tungt at sy, men ser bare råt ud, når det ligger på sengen.

Så var der en jakke og en skjorte og nogle striktrøjer. Striktrøjerne bliver lavet til pudevår. Men jakken og måske skjorten får en tur. Mest jakken, fordi jeg elsker habit jakker, og de er blevet en del af min stilkerne, samt lige til den går en hat bare godt. Ææælsker hatte du ved.

Nu er erfaringen, at det er en god ide at gøre sig klart, hvad det er du vil, inden du begynder at klippe i stoffet, så derfor har jeg tegnet en model, som kan males på, fuldstændigt som da jeg var barn og tegnede kjoler til påklædningsdukken. Det er sjovt, og du kan være lige så vild, du vil. Du kan se skitsen, jeg har tegnet, og nogle af de forslag som kom frem, mens jeg lagde farve på. Jeg er faktisk så bidt lige pt, at jeg lige maler nogle flere. Så er det godt, jeg bare kan printe alle dem ud, jeg får brug for.

Maybritt's skitser til customizing af skjorter og jakke.
Maybritt’s skitser til customizing af skjorter og jakke.

Det må du også gerne, det er en gave, hvis nu du selv havde en jakke eller skjorte, du godt kunne tænke dig at gøre noget spræl ved.

 

Enjoy

Klik her for at downloade Maybritts tomme skitse, så du selv kan lege med customizing af skjorter og jakker.

0 thoughts on “Gæsteindlæg: Jeg sætter min hat som jeg vil

  1. Pingback: Malebøger, den nye store dille, og det nye sort. | Cityprinsesserne
  2. Pingback: Hvem er jeg, Cityprinsessen og skrappe fru Larsen - Cityprinsesserne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *