Jeg plejer egentlig ikke at se mig selv som samler. Men den anden dag gik det op for mig at, det er jeg jo faktisk. Jeg samler på alt muligt. Stof, bånd, sytråd, målebånd (!!) og ikke mindst knapper. Jeg har i hvert fald helt vildt meget af de ting. Meget mere end jeg har brug for, og så er det vel en slags samler-mani?
Overdrivelse fremmer forståelsen
Nogle gange er jeg nødt til, at holde mig selv meget hårdt i nakken, for ikke at købe knapper, når jeg er i stofbutikker. Det sjove er, at det faktisk ikke er så tit, jeg laver tøj med knapper. Men når jeg så gør, så er det gerne lidt overdrevet. 7 knapper i et jakkeærme i stedet for de ”normale” 3. Og knapper hele vejen ned i en nederdel, i stedet for kun 1 i taljen.
Praktisk pynt
For mig er knapper mere en pynte ting, end det er en praktisk måde at lukke tøjet på. Men det hænger nok også sammen med, at jeg har det bedst, når tøjet har nogle ekstra fine detaljer. Det skal se godt ud, og give lyst til bare at kigge på det. Det er først rigtig godt, når jeg har et lille hemmeligt ønske om at hænge tøjet op på væggen.Som om det var et maleri.
Og når nu knapper er pynteting – så er det vel meget nærliggende at hænge dem i ørerne, ikke?