Kreative Dage – billeder fra messen

header_messe2

TUSIND TAK for alle de dejlige besøg på Skaberlyst standen til årets Kreative Dage messe!! Det er næsten helt overvældende, og hvor er jeg bare glad for at vide, at mit arbejde gør en forskel for Jer.

Det var 3 hektiske dage med fremvisninger af syteknikker på standen og foredrag på scenen. Heldigvis havde jeg nogle søde piger fra mit syhold,  der havde sagt ja til at hjælpe mig med at passe standen.

Symaskinerne til standen havde jeg lånt af Guldager & Sønner i Århus. Jeg tror aldrig jeg kommer til at købe symaskiner et andet sted. De er ikke bare søde og rare, de ved også hvad de laver. Og har nogle lækre maskiner til under en formue (ok, det kommer an på hvor meget man synes en formue er). Hvis du kommer til Århus, så besøg dem – de har en skøn lille butik ganske tæt på banegården.

En anden skøn Århus butik er Stof & Stuff. Måske kender du den allerede fra netshoppen? Marianne, som har butikken, var så sød at sponsorere stof til Skaberlyst standen på Kreative Dage, så vi kunne sy prøver i hendes skønne printede bomulds metervarer.

Udover workshops og foredrag, så var der også premiere på min helt nye ebog. Den er den første i en serie af ebøger om syteknikker, og har fået det fantasitfulde (ej, ok – fantasiforladte) navn “Syteknikker #1 – Sømme.” (UPDATE 2019: Ebogen er udgået. Se i stedet online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy)

Jeg er ret stolt af resultatet, hvis jeg må sige det selv. Det er blevet en super fin lille ebog med alt det vigtigste indenfor sømme. Der er allerede begyndt at komme feedback på indholdet – Inge skrev for eksempel sådan her til mig:

“Jeg har ikke nær læst bogen endnu, men selv om jeg har syet siden min konfirmation (købte min første symaskine for mine konfirmations penge…er 55 i dag) har jeg allerede læst/lært et par ting som jeg kan gøre bedre.
 
Det syntes jeg er rigtig flot. Det er godt forklaret og dejligt med videoer som kan ses sammen med. Det sætter prikken over i´et
 
En dejlig og let forstålig bog…..jeg glæder mig til næste bog udkommer.”

 

Du er garanteret nysgerrig efter at se billeder fra messen. Du får et par stykker her, og ellers må du ind forbi Facebook siden for at få resten med.

 

Standen i et af de få ojeblikke, hvor der var ryddet op og alt var ordentligt.
Standen i et af de få øjeblikke, hvor der var ryddet op og alt var ordentligt.
Symaskiner venligst udlånt af Guldager & Sønner.
Symaskiner venligst udlånt af Guldager & Sønner.
Damen selv i et af de få øjeblikke, jeg sad stille.
Damen selv i et af de få øjeblikke, jeg sad stille.
Helt ekstraordinært havde jeg lavet cd'er med den nye ebog. De kunne kun købes på messen, og det var en stor succes.
Helt ekstraordinært havde jeg lavet cd’er med den nye ebog. De kunne kun købes på messen, og det var en stor succes.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *