Bukser med god pasform
På dette 2-dages livekursus tilretter og konstruerer vi et grundmønster til bukser, der passer til din unikke krop. Fokus er på pasformen, og det betyder at du på kurset kommer til at sy prøvemodeller, som underviseren hjælper med at tilrette. Pasformen draperes (stoffet formes) omkring din krop, for at sikre så høj en komfort i dine færdige bukser, som muligt.
Undervejs i kurset får du personlig vejledning af en uddannet skrædder og du får mulighed for at sparre med de andre kursister.
Har du også irriteret dig over det her?
Uanset om du selv har syet bukser, eller om det er nyt for dig at sy dem, kan du måske nikke genkendende til noget af det her.
* Pasformen i dine bukser er enten helt umulig eller næsten på plads. Men ikke helt. Der er “et eller andet”, der ikke er som det skal være, og du kan ikke selv se hvad der sker deromme på numsen. Du har kort sagt brug for hjælp til tilretning.
* Lige nu går du faktisk ikke så meget i bukser, selvom du gerne ville. Men du orker bare ikke at skulle igennem et hav af tilretninger, som du ikke er helt sikker på, hvordan du skal lave.
* Du går ofte i bukser, og du drømmer om at have et godt udgangspunkt for at lave dine egne designs. Det er fint nok med købemønstre, men du vil gerne selv bestemme mere over designet i dine bukser, og mangler et godt udgangspunkt for at kunne lave dine egne buksemønstre fra bunden.
Hvis bare et af de 3 punkter er noget, du kan nikke genkendende til, så kan vi hjælpe dig videre på 2-dages kurset Grundmønster til bukser.
Her får du den individuelle vejledning og tilretning, der er helt essentiel for at komme i mål med en god pasform og et godt grundmønster, der kan danne base for alle de buksemønstre, du kommer til at lave fremover.
Få styr på pasformen i dine bukser
På livekurset arbejder vi efter de metoder, din underviser har udviklet og forfinet igennem flere år med tilretninger på helt almindelige kvinder.
Du starter med at sy en prøvemodel som bliver tilrettet og analyseret, hvorefter du overfører rettelserne til mønsteret. I et grundmønster er det udelukkende pasformen, vi er interesserede i, og det er den vi fokuserer skarpt på at få optimeret så meget som muligt til lige netop dig.
Du bliver støttet af din dygtige underviser hele vejen igennem processen, så du kommer hjem med et gennemarbejdet grundmønster til bukser. Du kommer ikke til at sy et par færdige bukser på dette kursus, men får derimod et mønster, du kan designe nue bukser ud fra.
Med et grundmønster til bukser har du det perfekte udgangspunkt for at kunne designe og sy bukser til dig selv, der er lige som du drømmer om – både med design og pasform. Du kommer til at arbejde som en skrædder med dine symønstre, når du designer dem fra bunden ud fra et veltilrettet grundmønster.
Det kommer vi ikke til at bruge tid på denne weekend:
Dette sykursus er ikke for begyndere. Det forventes at du har styr på de grundlæggende elementer i syning, som trådretning, sømrum, hvordan man overordnet syr tøj og bruger symønstre. Der bliver ikke undervist i syning, så du skal kunne sy dine prøvemodeller på egen hånd.
Du kan ikke arbejde med købemønstre på dette kursus. Vi arbejder udelukkende med at tilrette et grundmønster til bukser ud fra det buksegrundmønster, vi har udviklet hos Skaberlyst.
Grundmønster til bukser er et livekursus for øvede syere. Det betyder, at du allerede skal være i gang med at sy til dig selv. Du behøver på ingen måde føle dig som en ekspert, men du skal kunne sy et stykke tøj på egen hånd. Du behøver ikke have syet et par bukser før, men det vil være en fordel for dig, hvis du har.
Sådan foregår det
Grundmønster til bukser er et 2 dages livekursus. Det kan både være i weekender og i hverdage, så tjek datoerne inden du tilmelder dig.
Der undervises udelukkende i tilretning og konstruktion af et personligt grundmønster til bukser. Undervisningen er som udgangspunkt individuel, men da alle arbejder med samme emne, kan der laves små workshops og fremvisninger i løbet af kurset. Det kan være en god ide at se med hos hinanden, så man får tingene vist flere gange. Der er max. 6 deltagere på kurset, så alle kan nå at få hjælp.
Der er planlagt en halv times frokostpause hver dag, og der vil være snacks/te/kaffe, så du kan holde pauser efter behov i løbet af dagen. Om du holder pauser bestemmer du selv, men regn med at underviseren holder et par korte pauser + frokostpausen.
Prisen for at deltage på Grundmønster til bukser er 3100 kr.
Du kan betale i 1, 2 eller 3 rater – det vælger du når du tilmelder dig (se links længere nede).
For de penge får du 2 dage, hvor du ikke alene kan fordybe dig i din hobby uden forstyrrelser, men hvor du også får professionel vejledning til at få tilrettet og konstrueret et buksegrundmønster, der sidder godt på lige netop din krop.
Hvem underviser?
På Grundmønster til bukser kurset bliver du undervist af dameskrædder og designer Sabine Petri.
SABINE PETRI

Sabine Petri er designer og dameskrædder. Til daglig rådgiver hun kvinder om styling og kropstyper i sit firma A-shape.
Sabine går meget op i detaljerne og håndværket, og går gerne den lange vej, hvis det er den der sikrer det bedste resultat. Hos Sabine får du rig mulighed for at nørde helt ned i detaljerne og få input til at forbedre din syning og dine symønstre, så de bliver så tæt på perfekte, som det er fysisk muligt.
Sabine har tidligere arbejdet som mønsterkonstruktør i modebranchen og som syerske i en brudekjole forretning.
Tilmelding og praktisk info
Sted: Kurset foregår på Skaberlyst syværksted, Nørrebrogade 18B, 8000 Århus C. Sylokalet ligger på 2. sal og der er ikke elevator.
Der er et hæve-sænke bord til alle og derudover 2 ekstra sypladser. Der er desuden et dampanlæg og symaskiner kan lånes i begrænset omfang. Giv besked på forhånd, hvis du gerne vil låne en symaskine.
I kursuslokalet har vi en lille butik, hvor du bl.a. kan købe gode linealer, tape, mønsterpapir, staut, knappenåle og andet sygrej i god kvalitet til gode priser. Det er også muligt at købe stof fra The Fabric Lounge mens du er på kursus.
Der er ikke mulighed for at arbejde i lokalet om aftenen. Lokalet bliver låst af, og du behøver derfor ikke tage dine ting med dig efter kursets første dag.
Forplejning: Der er frugt/kaffe/te/snacks i løbet af dagen.
Du sørger selv for frokost – der er køleskab til rådighed og gode muligheder for at købe mad ude i byen.
Antal deltagere: max. 6
Pris: 3100 kr.
Medbring selv: almindeligt sygrej, almindeligt grej til mønsterkonstruktion, evt. 1,25 m staut til en prøvemodel.
Tilmelding: Du er sikret en plads på et kursus, når du har tilmeldt dig via linket herunder ud for den dato, der passer dig bedst. Du får en mail ved tilmelding med alle vigtige informationer om netop dit kursus. Tjek spammappen, hvis mailen ikke kommer i løbet af et par minutter.
Praktisk info
- Sted
- Skaberlyst, Nørrebrogade 18B, 8000 Aarhus C. Kurserne foregår på 2. sal.
- Pris
- 3100.-
- Antal deltagere
- Max 6 deltagere.
- Forplejning
- Kaffe, te og snacks. Frokost står du selv for. Der er et lille køleskab til fri afbenyttelse.
- Parkering
- Betalingsparkering i området. Det er muligt at parkere foran bygningen, så du kan læsse af, hvis du har symaskine eller andet tungt med.
- Forberedelse
- Du får en mail, når du har tilmeldt dig, men nærmer information om hvad du skal medbringe.
- Tilmelding
- Tilmeld dig via links herunder ud for det kursus, du gerne vil tilmeldes.
Tilmelding og praktisk info
Du tilmelder dig det kursus, du helst vil med på, ved at bruge de links, der er under “Aktuelle kurser”. Grundmønster til bukser er et 2 dages livekursus i Aarhus C. Datoen, der står ved kurset, er første dag.
Når du er tilmeldt et kursus, modtager du en infomail med detaljeret information om hvad du skal medbringe til kurset.
Vi mødes på din valgte dato hos Skaberlyst, Nørrebrogade 18B, 8000 Aarhus C.
Under kurset har du dit eget bord, du arbejder ved. Du har mulighed for at medbringe din egen symaskine, eller du kan låne en hos os. Giv gerne besked på forhånd, hvis du vil låne en symaskine.
Har du spørgsmål forud for kurset, er du velkommen til at kontakte Signe Eriksen på mail: signe@skaberlyst.dk
Aktuelle kurser
Passer datoerne dig ikke?
Tilmeld dig ventelisten.
Dine personlige data vil blive anvendt til at gennemføre din bestilling, understøtte din brugeroplevelse på webshoppen, og til andre formål, som er beskrevet i vores cookies- & privatlivspolitik.