Sy dine yndlingsbukser
På dette 2-dages livekursus designer og syr vi bukser ud fra dit grundmønster. Fokus er på design og syning. Du får hjælp og vejledning til at udvikle et buksedesign, som du efterfølgende syr en prøvemodel af, der bliver tilrettet og finpudset i design og pasform.
Undervejs i kurset får du personlig vejledning af en uddannet skrædder og du får mulighed for at sparre med de andre kursister.
NB! Det er en forudsætning for at deltage i dette kursus, at du har et buksegrundmønster, der er lavet hos Skaberlyst.
Kender du det her, når du syr bukser?
Har du allerede prøvet at sy bukser til dig selv, kender du måske et af de her punkter, som er noget mange kæmper med, når de syr bukser:
* Du er egentlig meget godt tilfreds med pasformen i dit buksegrundmønster, men hvad så nu? Hvordan kommer du videre og får lavet et symønster, der ikke bare er dit grundmønster?
* Du vil rigtig gerne gå mere i bukser, men er i tvivl om, hvilke snit, der klæder dig. Hvor lange skal benene være? Hvor skal linningen placeres? Og hvor store skal sådan nogle bukselommer mon laves?
* Dine symønstre fungerer sådan set meget godt, og du er glad for dit grundmønster til bukser. Men du vil gerne variere dine bukser med flere forskellige sytekniske finesser og detaljer, der løfter dine bukser endnu et niveau op.
Hvis bare et af de 3 punkter er noget, du kan nikke genkendende til, så kan vi hjælpe dig videre på 2-dages kurset Sy det selv – Bukser.
Her får du netop den vejledning og de kodeord du mangler, for at komme fra teori til praksis. Er du ikke helt kommet i gang med at bruge dit grundmønster til bukser endnu, er kurset den perfekte kickstart til at bruge det på en god måde.
Find ro i dine prøvemodeller
På livekurset arbejder vi efter de metoder, vi bruger til hverdag på syværkstedet: vi tester vores ideér og teorier i en prøvemodel.
Du starter med at lave et mønster, syr en prøvemodel som bliver tilrettet og analyseret hvorefter du overfører rettelserne til mønsteret. Det kan både være pasform og design, der bliver ændret i prøvemodellen – det hele er til forhandling indtil bukserne er syet færdige i det rigtige stof.
Du bliver støttet af din dygtige underviser hele vejen igennem processen, og du står ikke alene med beslutningerne. Men du får ikke udleveret et fast facit, for design er en kreativ og levende proces, som vi dykker ned i på dette kursus.
Det er ikke sikkert, du får at par færdige bukser med hjem. Brug gerne tiden på kurset til at få teste forskellige designideer og syteknikker, så du ved lige præcis hvad du skal kaste dig over, når det bliver alvor.
Når du bruger tid på den forberedende del af syningen med tilretninger og test, får du ro på når du endelig klipper i de dyre stoffer. Du ved hvad du skal gøre, og hvor du er på vej hen. Og så kan du meget nemt og hurtigt sy fantastiske bukser ud fra de mønstre, du har fået finpudset.
På den måde kommer du til at arbejde professionelt med din syning. Det kan hjælpe dig med at hæve niveauet for de færdige bukser, så du kommer til at være helt og aldeles tilfreds med det, du syr.
Med få ændringer i design og stofvalg kan du skabe mange forskellige stykker tøj ud fra de samme basismønstre og syteknikker. Du kan efter kurset gøre det på egen hånd, fordi du kender processen og ved hvordan du skal gribe problemerne an, når de viser sig.
Det kommer vi ikke til at bruge tid på denne weekend:
Dette sykursus er ikke for begyndere. Det forventes at du har styr på de grundlæggende elementer i syning, som trådretning, sømrum, hvordan man overordnet syr tøj og bruger symønstre.
Du kan ikke arbejde med købemønstre på dette kursus. Vi arbejder udelukkende med design af bukser ud fra grundmønster.
Sy det selv – Bukser er et livekursus for øvede syere. Det betyder, at du allerede skal være i gang med at sy til dig selv. Du behøver på ingen måde føle dig som en ekspert, men du skal kunne sy et stykke tøj på egen hånd. Du behøver ikke have syet et par bukser før, men det vil være en fordel for dig, hvis du har. Du skal have et tilrettet buksegrundmønster fra Skaberlyst for at kunne deltage i kurset.
Sådan foregår det
Sy det selv – Bukser er et 2 dages livekursus. Det kan både være i weekender og i hverdage, så tjek datoerne inden du tilmelder dig.
Der undervises udelukkende i bukser ud fra grundmønster. Har du ikke et buksegrundmønster i forvejen, skal du starte med kurset Grundmønster til bukser. Undervisningen er som udgangspunkt individuel, men da temaet for kurset er bukser, kan der laves små workshops og fremvisninger i løbet af kurset. Det kan være en god ide at se med hos hinanden, så man får tingene vist flere gange. Der er max. 7 deltagere på kurset, så alle kan nå at få hjælp. Vejledningen kører på tur efter deltagerlisten.
Selvom emnet er bukser, kan det være en god idé at have et ekstra lille projekt med, som du kan arbejde med på egen hånd, hvis du går i stå med bukserne og der er ventetid på at få hjælp.
Der er planlagt en halv times frokostpause hver dag, og der vil være snacks/te/kaffe, så du kan holde pauser efter behov i løbet af dagen. Om du holder pauser bestemmer du selv, men regn med at underviseren holder et par korte pauser + frokostpausen.
Prisen for at deltage på Sy det selv – Bukser er 3100 kr.
Du kan betale i 1, 2 eller 3 rater – det vælger du når du tilmelder dig (se links længere nede).
For de penge får du 2 dage, hvor du ikke alene kan fordybe dig i din hobby uden forstyrrelser, men hvor du også får professionel vejledning til at få konstrueret og designet bukser, der sidder godt på lige netop din krop.
Hvem underviser?
På Sy det selv – Bukser bliver du undervist af dameskrædder og designer Sabine Petri.
SABINE PETRI

Sabine Petri er designer og dameskrædder. Til daglig rådgiver hun kvinder om styling og kropstyper i sit firma A-shape.
Sabine går meget op i detaljerne og håndværket, og går gerne den lange vej, hvis det er den der sikrer det bedste resultat. Hos Sabine får du rig mulighed for at nørde helt ned i detaljerne og få input til at forbedre din syning og dine symønstre, så de bliver så tæt på perfekte, som det er fysisk muligt.
Sabine har tidligere arbejdet som mønsterkonstruktør i modebranchen og som syerske i en brudekjole forretning.
Tilmelding og praktisk info
Sted: Kurset foregår på Skaberlyst syværksted, Nørrebrogade 18B, 8000 Århus C. Sylokalet ligger på 2. sal og der er ikke elevator.
Der er et hæve-sænke bord til alle og derudover 2 ekstra sypladser. Der er desuden et dampanlæg og symaskiner kan lånes i begrænset omfang. Giv besked på forhånd, hvis du gerne vil låne en symaskine.
I kursuslokalet har vi en lille butik, hvor du bl.a. kan købe gode linealer, tape, mønsterpapir, staut, knappenåle og andet sygrej i god kvalitet til gode priser. Det er også muligt at købe stof fra The Fabric Lounge mens du er på kursus.
Der er ikke mulighed for at arbejde i lokalet om aftenen. Lokalet bliver låst af, og du behøver derfor ikke tage dine ting med dig efter kursets første dag.
Forplejning: Der er frugt/kaffe/te/snacks i løbet af dagen.
Du sørger selv for frokost – der er køleskab til rådighed og gode muligheder for at købe mad ude i byen.
Antal deltagere: max. 7
Pris: 3100 kr.
Medbring selv: almindeligt sygrej, stof til prøvemodel og gerne det stof, du planlægger at sy de færdige bukser i. Medbring også meget gerne billeder/inspiration til bukser, du drømmer om at sy.
Det er ikke sikkert, vi når til de færdige bukser i løbet af kurset, men det er godt at vide hvilket stof man designer og tilretter til.
Tilmelding: Du er sikret en plads på et kursus, når du har tilmeldt dig via linket herunder ud for den dato, der passer dig bedst. Du får en mail ved tilmelding med alle vigtige informationer om netop dit kursus. Tjek spammappen, hvis mailen ikke kommer i løbet af et par minutter.
Praktisk info
- Sted
- Skaberlyst, Nørrebrogade 18B, 8000 Aarhus C. Kurserne foregår på 2. sal.
- Pris
- 3100.-
- Antal deltagere
- Max 7 deltagere.
- Forplejning
- Kaffe, te og snacks. Frokost står du selv for. Der er et lille køleskab til fri afbenyttelse.
- Parkering
- Betalingsparkering i området. Det er muligt at parkere foran bygningen, så du kan læsse af, hvis du har symaskine eller andet tungt med.
- Forberedelse
- Du får en mail, når du har tilmeldt dig, men nærmer information om hvad du skal medbringe.
- Tilmelding
- Tilmeld dig via links herunder ud for det kursus, du gerne vil tilmeldes.
Tilmelding og praktisk info
Du tilmelder dig det kursus, du helst vil med på, ved at bruge de links, der er under “Aktuelle kurser”. Sy det selv – Bukser er et 2 dages livekursus i Aarhus C. Datoen, der står ved kurset, er første dag.
Når du er tilmeldt et kursus, modtager du en infomail med detaljeret information om hvad du skal medbringe til kurset.
Vi mødes på din valgte dato hos Skaberlyst, Nørrebrogade 18B, 8000 Aarhus C.
Under kurset har du dit eget bord, du arbejder ved. Du har mulighed for at medbringe din egen symaskine, eller du kan låne en hos os. Giv gerne besked på forhånd, hvis du vil låne en symaskine.
Har du spørgsmål forud for kurset, er du velkommen til at kontakte Signe Eriksen på mail: signe@skaberlyst.dk
Aktuelle kurser
Passer datoerne dig ikke?
Tilmeld dig ventelisten.
Dine personlige data vil blive anvendt til at gennemføre din bestilling, understøtte din brugeroplevelse på webshoppen, og til andre formål, som er beskrevet i vores cookies- & privatlivspolitik.