Syhold for alle
NB! Efteråret 2023 er sidste sæson med syhold i Aarhus. Fra januar 2024 tilbyder vi udelukkende online undervisning.
Hos Skaberlyst i Aarhus har vi flere syhold, der er åbne for alle niveauer.
På syholdet er der plads både til dig, der aldrig har syet før, og dig, der har syet lidt, men godt kunne tænke dig at blive guidet mere på vej, inden du kaster dig ud i større projekter på egen hånd. Er du mere øvet i syning og vil du gerne arbejde med mønsterkonstruktion er der også rig mulighed for det på Josephines syhold.
Er du begynder, starter du med at sy simple projekter, som ikke kræver forhåndsviden om syning.
Kan du allerede noget, bliver du undervist på det niveau, du er på, og arbejder med projekter, du selv vælger. Du får vejledning til at vælge projekter, der passer til dit niveau, og giver dig tilpas med udfordringer samtidig med at du får syet det tøj, du drømmer om.
Undervisningen foregår i Aarhus i Skaberlysts kursuslokaler, som ligger Nørrebrogade 18 B, 8000 Aarhus C.
Vi har syhold mandag eftermiddag kl. 16-19 og onsdag formiddag kl. 10-13. Holdene mødes enten i lige eller ulige uger (afbrudt af enkelte ferier) og hver mødegang varer 3 timer. Se de aktuelle datoer længere nede.
Underviseren er tekstilformidler og mønsterkonstruktør Josephine Mahler Boelsmand.
Syholdet med Josephine er til dig der…
- Længe har drømt om at komme i gang med at sy, men ikke aner hvordan du skal gribe det an. Du ved ikke hvor du skal starte eller slutte.
- Gerne vil kunne sy (mere af) dit eget tøj, men har brug for hjælp fra en underviser, der kan guide dig gennem processen fra start til slut. Du har brug for hjælp til fx stofvalg, at følge en syvejledning, valg af syteknikker til stoffet, lette tilretninger og generelt til at gennemskue arbejdsgangen i et syprojekt.
- Drømmer om at sy tøj til dig selv, og længes efter at møde en tålmodig og struktureret underviser, der kan vise dig den nemmeste vej til de bedste resultater.
- Lærer bedst, hvis du har en underviser ved din side, som kan hjælpe dig, lige der hvor du er. Måske giver syvejledningerne til dine symønstre ikke så meget mening endnu, eller måske har du bare brug for en hjælpende hånd, før du tør kaste dig ud i syningen på egen hånd.
- Allerede syr til dig selv, men gerne vil guides videre i et roligt tempo, hvor du kan følge med og stille spørgsmål undervejs.
- Gerne vil i gang med at lave dine egne symønstre og ændre på dine designs.
- Har syet tidligere, og nu vil i gang med syningen igen efter en længere pause.
Kan du svare ja til et eller flere af ovenstående udsagn, så er dette sykursus det perfekte valg for dig.
På syholdet bliver du guidet igennem og får hjælp til alle trin i syprocessen fra start til slut. Du lærer at vælge og klippe stof og at sy de rette sømme i den rigtige rækkefølge.
Du får desuden tips og tricks til, hvordan du giver dine syprojekter en flot finish, så dine syprojekter ikke kommer til at se hjemmelavede ud.
Lær (endnu flere) gode syteknikker
Er du helt nybegynder, lærer du først og fremmest symaskinen at kende. Du lærer at skifte og vælge nål, at tråde symaskinen og at indstille den, så søm, nål og tråd passer til det stof og den syteknik, du skal arbejde med.
At kende symaskinen er altafgørende for at du får succes med dine syprojekter – og det er ofte her, selv garvede syere har problemer, når noget i syningen driller. Du slipper for rigtig mange klassiske sy-problemer, når du får styr på symaskinen fra starten.
Du lærer desuden en række grundlæggende syteknikker, der er helt uundværlige for din fremtidige syning, fx at hæfte sømmene korrekt og at arbejde med sømrum og presse sømmene. Du lærer det hele i et roligt tempo, hvor du har tid til at øve dig og kan spørge din underviser til råds undervejs, så du slipper for at gætte dig frem.
Har du allerede styr på de mest grundlæggende teknikker og principper indenfor syning, vil du på kurset lære endnu flere syteknikker, som kan gøre dine syprojekter flottere og mere spændende.
Du er måske vant til at arbejde med købemønstre fra stofbutikkerne, men på kurset her vil du også kunne begynde at udvikle dine egne versioner af dine yndlings symønstre, ved at lære forskellige teknikker til mønsterkonstruktion.
Pasform og tilretning er vigtige elementer i godt tøj, og noget vi her hos Skaberlyst går meget op i. Derfor vil vi på kurset også tage fat i tilretninger, så pasformen i tøjet kommer til at passe bedre til lige netop dig. Det er ikke komplicerede tilretninger vi arbejder med på dette kursus, men selv de grundlæggende tilretninger, vi kommer omkring, kan gøre en stor forskel for din oplevelse af at have tøjet på, og bringe dig langt tættere på dit yndlingstøj.
Du bliver naturligvis guidet igennem hele processen fra at sætte knappenåle i tøjet til at få tilretningerne overført til dit symønster, så du fremover vil kunne sy de samme modeller igen på egen hånd – nu bare med endnu bedre pasform.
En god start på syning af tøj til dig selv
Er du helt nybegynder starter du med at sy tøj til dig selv efter begyndervenlige designs. Vores fokus i undervisningen er at du får en succesoplevelse og ikke får taget munden for fuld.
Er du mere øvet vælger du selv dine syprojekter. Du kan enten selv have symønstre med, eller du kan bruge de symønstre, vi har på syværkstedet. Du har også mulighed for at lave dine egne symønstre med grundig vejledning fra underviseren.
På syværkstedet har vi symønstre du kan vælge imellem, så du slipper for at stå i stofbutikken og være i tvivl eller ende med at købe noget, der ikke er optimalt. Udover vejledning til valg af symønster, får du også vejledning til hvilket stof du skal vælge til dine syprojekter, så du ikke bliver overvældet af de mange muligheder, når du står i stofbutikken.
Har du mulighed for at sy hjemme mellem undervisningsgangene, kan du naturligvis nå længere, end hvis du udelukkende syr hver anden uge på syværkstedet. Det er dog ikke et krav, så det er helt op til dig, om du vil sy på egen hånd, eller om du vil prioritere færre projekter, hvor du til gengæld bliver guidet under hele processen.
Vi sikrer at der er tid til alle ved at have små syhold, så du ikke bliver overset i mængden. Der er max 6 deltagere på holdene, og underviseren når rundt til alle flere gange hver sy-gang.
Her er der ingen dumme spørgsmål, og du må hellere spørge en gang for meget end en for lidt. Din underviser er klar til at hjælpe dig med lige præcis de udfordringer, du møder undervejs.
Fordelene ved et syhold
Der kan være flere grunde til, at et syhold er en god idé for dig.
** Du får sparring og hjælp fra din underviser, der kan hjælpe dig med lige præcis de udfordringer du møder, når du syr.
** Du bliver guidet gennem hele dit syprojekt fra start til slut og har altid mulighed for at spørge din underviser til råds, hvis du er i tvivl om noget.
** Du får stor glæde af at sparre med de andre kursister på holdet. Ofte kan vi lære meget af hinanden og få stor glæde af at se andres projekter. Tit har vi de samme udfordringer, og det kan være en stor hjælp at kigge over skulderen, og se hvordan andre løser et lignende problem.
** Du bliver løbende holdt til ilden, så du ikke går kold i uoverskuelige syprojekter.
På syholdet får du et sy-boost hver 2. uge, og har desuden mulighed for at arbejde videre med dine projekter på egen hånd mellem mødegangene. Det kan hjælpe dig med at prioritere dine syprojekter og udvikle dine syevner meget hurtigt.
Sådan foregår det
Vi mødes hver anden uge i kursuslokalerne hos Skaberlyst, Nørrebrogade 18B, 8000 Aarhus C. Syholdet er enten i lige uger eller i ulige uger. (NB! Enkelte uger er undervisningsfri, så tjek alle datoer).
Forud for den første gang får du tilsendt en mail med en liste over materialer og sygrej, du skal medbringe.
Hvis du har din egen symaskine, må du gerne medbringe den, så du kan lære den (bedre) at kende. Har du din egen symaskine med, skal du huske at medbringe manualen. I den finder du nemlig en masse nyttig viden og information. Du lærer at læse og bruge den på kurset, så den kommer til at blive en god støttesten for dig – og ikke en vildledende brugsforvirring. Det er også muligt at låne en symaskine på kurset.
Din underviser
Underviser på syholdene er Josephine Mahler Boelsmand.
Josephine er uddannet tekstilformidler og har tidligere været højskolelærer, hvor hun har undervist i beklædningssyning.
Udover uddannelsen som tekstilformidler er Josephine uddannet kandidat i didaktik og har i sit speciale beskæftiget sig med mesterlære og undervisning i syning. Her har hun blandt andet undersøgt hvordan man lærer bedst, når det er syning, man skal lære. Den viden får du naturligvis glæde af som kursist på et af Josephines syhold.
Josephine har været ansat hos Skaberlyst siden 2016 og er en del af designteamet bag Synoter Studio og Skaberlysts onlinekurser. Josephine er den primære mønsterkonstruktør bag vores Synoter magasiner.
Praktisk info
Sted: Skaberlyst kursuslokale, Nørrebrogade 18B 2. sal, 8000 Aarhus C.
Tidspunkt: hver 2. uge, enten mandag kl. 16-19 eller onsdag kl. 10-13. (NB! Enkelte uger er undervisningsfri, så tjek alle datoer).
Underviser: Josephine Mahler Boelsmand
Pris: 2400 kr. for en sæson (8 gange).
Der er max. 6 deltagere på hvert hold.
Undervisningsdage efterår 2023:
Hold 1 – Mandage kl. 16-19
Mødegange: 21/8, 4/9, 18/9, 2/10, 30/10, 13/11, 27/11, 11/12.
Hold 2 – Onsdage kl. 10-13
Mødegange: 23/8, 6/9, 20/9, 4/10, 1/11, 15/11, 29/11, 13/12.
Tilmelding hold 2 HER<<
Hold 3 – Mandage kl. 16-19
Mødegange: 28/8, 11/9, 25/9, 9/10, 23/10, 6/11, 20/11, 4/12.
Tilmelding hold 3 HER<<
Hold 4 – Onsdage kl. 10-13
Mødegange: 30/8, 13/9, 27/9, 11/10, 25/10, 8/11, 22/11, 6/12.
Tilmelding hold 4 HER<<
Har du spørgsmål til syholdene er du velkommen til at skrive til os på kontakt@skaberlyst.dk.
Praktisk info
- Sted
- Skaberlyst, Nørrebrogade 18B, 8000 Aarhus C. Kurserne foregår på 2. sal.
- Pris
- 2400.- for en sæson (8 mødegange).
- Antal deltagere
- max 6 deltagere på hvert hold.
- Parkering
- Betalingsparkering i området via app, fx. easypark.
- Forberedelse
- Du får en mail, når du har tilmeldt dig, med nærmere information om hvad du skal medbringe første gang på syholdet. Du vælger selv, hvor meget du forbereder dig fra gang til gang.
- Tilmelding
- Tilmeld dig via links herunder ud for det syhold, du gerne vil tilmeldes.
Tilmelding og praktisk info
Du tilmelder dig det syhold, du helst vil gå på, ved at bruge de links, der er under “Aktuelle kurser”.
Når du er tilmeldt et syhold, modtager du en infomail med mere detaljeret information om, hvad du skal medbringe til syning, alt efter hvilket niveau, du er på.
Vi mødes til syning hver 2. uge hos Skaberlyst, Nørrebrogade 18B, 8000 Aarhus C. (NB! Enkelte uger er undervisningsfri, så tjek alle datoer).
Under kurset har du dit eget bord, du arbejder ved. Du har mulighed for at medbringe din egen symaskine, eller du kan låne en hos os. Giv gerne besked forud for første mødegang, hvis du vil låne en symaskine.
Har du spørgsmål forud for kurset, er du velkommen til at skrive til os på kontakt@skaberlyst.dk.
Aktuelle kurser
Anmeldelser
Passer datoerne dig ikke?
Tilmeld dig ventelisten.
Dine personlige data vil blive anvendt til at gennemføre din bestilling, understøtte din brugeroplevelse på webshoppen, og til andre formål, som er beskrevet i vores cookies- & privatlivspolitik.