Man kan komme i situationer, hvor det er smart at lave sine egne belægninger. Og er du i en jakke situation, hvor du gerne vil have bedre finish i jakken end der er lagt op til i mønsteret, så kan en belægning være løsningen.
I denne guide viser jeg dig hvordan du kan lave dine egne belægninger til jakker. I del 1 lærer du at tegne dem af – i denne del lærer du et lille trick til at få finishen endnu bedre.
Klik her for at læse del 1 af guiden.
Og så til guiden – jeg viser dig hvordan du retter linjeføringen op, og tjekker at forstykkets belægning passer sammen med nakkebelægningen. Se billderne + billedteksterne.





Det kan godt virke som et overflødigt tip, men det giver altså noget i den endelige pasform, fordi der ikke er noget, der trækker eller er kantet at se på. Hvis du er i det dovne hjørne kan du også sy dig ud af den problematik, men så skal du have virkelig godt styr på dit sømrum. Jeg synes det er nemmest og hurtigst at rette de her småting til i mønsteret, så jeg ikke skal tænke over det i stoffet – når først jeg sætter mig ved symaskinen vil jeg gerne bare sy, og ikke tænke alt for meget.
Hej.
Hvordan laver man en belægning til en eks. kjole med rund hals ?
Hej Susanne
En belægning er en kopi af mønsteret, så du skal tegne en linje ind på dit mønster 5cm fra halskanten hele vejen rundt. Du skal tjekke overgangen fra forstykke til bagstykke ved skulderen, som du kan se i det her indlæg.
Kh
Signe / Skaberlyst
Hej Signe
Jeg er ved at sky en kjole med en overdel hvor der I overdelen ikke er belaegning I moenstret. Der er korte aermer i kjolen og jeg vil derfor gerne lave en belaegning men er I tvivl om jeg skal lave hals og aermegab-belaegning hver for sig eller I et stykke.
De bedste hilsener
Gabrielle
Hej Gabrielle
Hvis der er ærmer i kjolen, skal den ikke have belægning i ærmegabet. Blot i halsen. Du kan evt. lade belægningen gå med ud i det øverste af ærmegabet, så der er lidt mere hold på det. Du kan se mere om belægninger i lektion 4 i online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy. Det kan du få adgang til her: https://skaberlyst.dk/butik/sykursus-kom-godt-i-gang-med-at-sy-grundkursus-i-syning/
Kh
Signe / Skaberlyst