Mini-foredrag om mode hos Lauritz.com i Aalborg

Kender du Lauritz?

Altså Lauritz.com.

Du ved, auktionshuset.

Lauritz.com var det første auktionshus der begyndte at holde internet auktioner, og det gør de stadig med stor succes. Det er ret smart, for du behøver ikke bevæge dig ud af døren, men kan sidde trygt og godt med en kop te ved din computer og byde på de ting, du er interesseret i. Du kan faktisk også downloade deres app og byde på auktioner fra telefonen. Det kan være ret smart, hvis der er noget man bare MÅ eje, som udløber mens man sidder i toget på vej hjem fra arbejde.

Du kan også besøge Lauritz.coms auktionshuse rundt omkring i landet. De har 13 af dem i Danmark, så der er god chance for at der ligger et ikke alt for langt fra dig. Og det med at besøge dem er også ret smart, for hvis du er lun på sko, bælter, smykker eller tøj, så er det jo en god idé at prøve først.

Heldigvis lokker Lauritz.com os indimellem ud af vores små computer-huler, ved at holde forskellige arrangementer. Senest har de holdt Ladies Night i alle auktionshusene den samme aften, og jeg var inviteret til Aalborg for at holde et lille oplæg om mode.

Foredrag om mode hos Lauritz.com

Det blev til en næsten 18 minutters snak om mode og anti-mode, moderne klassikere og 5 ting du skal se efter i tøjet, inden du bruger rigtig mange penge på det.

Og hvorfor giver det så mening at skrive om det på en sy-blog?

Jo, det gør det fordi pointerne i mit lille foredrag faktisk er de samme uanset om du køber dit tøj eller syr det selv.

Hvornår skal du bruge penge på tøj?

Du skal finde ud af, hvad der er din stil, hvad du bruger rigtig meget og hvad der er “basen” i din garderobe. Og det skal du bruge penge og tid på at anskaffe dig i en ordentlig kvalitet, som kan holde i mange år.

Syr du selv, er det de ting du skal sy i de dyre silker, de lækre uldvarer fra modehusene og de helt særlige blonder, prints og vævninger.

Er du ikke så meget for at sy selv, så er det her du skal gå til en skrædder, købe fra nogle af de gode lidt dyrere mærker eller købe couture på auktion, i genbrug eller på lagersalg, hvis du er så heldig at finde sådan et. Medmindre du har råd til at købe nye originale Chanel jakker….så gør du naturligvis bare det.

Der hvor du godt må spare på kvaliteten er ved de skiftende trends – den hurtige mode. Det er det tøj, du kan få smidt i nakken i langt de fleste butikker på danske gå-gader. Kjoler under 500 kr. Jeans til 299 kr. T-shirts der er billigere end en sandwich. Alt det tøj, der ikke holder mere end en sæson eller 2. Der kan du boltre dig i de nyeste trends og prøve ting af, for det gør ikke noget at tøjet ikke holder længere end det gør. Du er alligevel blevet træt af det, når det går i stykker.

Sargossa sko hos Lauritz.com

De her sko er ikke hurtig mode.

Det er dansk design når det er helt i særklasse. Det er efter sigende stilletter, der er behagelige at gå i. Jeg prøvede et par, og med det lidt jeg turde gå i dem for ikke at slide sålerne, må jeg sige at det lover godt. De er vildt behagelige at have på fødderne. Tjek dem ud her <–

Et udvalg af Sargossa stilletterne er på auktion hos Lauritz.com. Og tjek lige hvad der står på sålen: “Life begins at the end of your comfort zone”. Jeg er helt forelsket. Der står et forskelligt citat på hver style. Sådan nogle fine og gennemtænkte detaljer er altså også værd at betale lidt ekstra for.

Men er sådan en auktion ikke frygtelig dyr?

Altså, det troede jeg faktisk. Men det er det ikke nødvendigvis. Det smarte ved auktioner er jo at det dybest set er kunderne, der bestemmer prisen. Der er en mindste pris, en vurderingspris, og så er der den pris som en vare rent faktisk bliver solgt for. Det er ikke nødvendigvis det samme som den bliver vurderet til. Nogle gange er det mere, andre gange er det mindre.

Og selvom vurderingsprisen ofte holder stik, så kan den sagtens være langt under markedspris. Tøj på auktioner er som regel brugt, og selvom det bare en en lille smule, så er det jo dybest set genbrug. Så derfor skal det være noget ganske særligt tøj, hvis det skal være steget i værdi, selvom det er blevet brugt. Auktioner med modetøj er en form for luksus-genbrug, hvor du er sikker på at tøjet er ægte, og hvor det er velholdt og i god stand.

Og ved du hvad? Jeg ville godt kunne leve med at en anden kvinde har haft en Chanel jakke før mig, hvis det betød at jeg kunne få fingrene i den ægte vare uden at være nødt til at sælge bilen.

Mode foredrag hos Lauritz.com

Der er ret hyggeligt hos Lauritz.com i Aalborg, selvom det er en lagerhal hvor alle de forskellige ting, der er på auktion, står. Personalet er super flinke og hjælpsomme, og når man sådan har flere timer til at gå rundt og kigge, mens man venter på man skal holde næste oplæg om mode, så finder man en masse sjove ting i gemmerne rundt omkring.

Det det er for eksempel ikke så tit jeg går amok i at prøve pelse, men dem havde de mange af på bøjlerne. Jeg blev ret forelsket i en rævepels i str. 36. Men det har altså aldrig været stort nok til mig, så den blev i Aalborg. Det gode ved pelse er at de holder i rigtig mange år, og på den måde er ret bæredygtige, hvis ellers dyret i første omgang er blevet behandlet anstændigt. Det er lidt dobbelt for mig, det med pels. Jeg er meget imod dyremishandling, men hvis man ellers kunne garantere at dyrene blev behandlet godt, så ville pels virkelig være et favoritmateriale.

Og så fandt jeg den her fætter på en hylde inde bagved. Det er første gang jeg har nusset en leopard bag ørerne. Den her har ladet livet engang i 1800 tallet, så han/hun er ved at være en gammel starut. Det med at skyde vilde dyr er lige så dobbelt for mig som det med pels. For hvordan ved man om dyret er skudt for at holde en sund bestand ved lige eller om det er krybskytter, der har været på spil? Med de eksotiske dyr i dag er der vist ikke rigtig noget jagt på dem der er af det gode, men når man støder på sådan en mere end 100 år gammel leopard er det altså svært ikke at hilse på. Og læg lige mærke til at leoparden er bedre til at kigge ind i kameraet end jeg er….måske jeg lærer det når jeg runder de 100.

leopard fra 1800 tallet

Det var en hyggelig aften hos Lauritz.com, og jeg er glad for at jeg blev inviteret. Der er alt fra gamle legetøjsbiller til danske designer møbler på hylderne. Og altså også en 100 år gammel leopard. Og et Chanel bælte til 10.000 kr. Blandt de mere interessante ting var der en “samlepakke” fra Hermés med tørklæde og en æske med kort hvor der på hvert kort var en guide til at binde et tørklæde på en ny måde. Der var ægte Chanel tasker, og jeg fik at vide at der jævnligt er Burberry trenchcoats på auktion.

Tjek de aktuelle auktioner på www.lauritz.com. Like deres Facebookside. Og kom til Ladies Night næste gang de holder det – det er hyggeligt 🙂

 

Du vil gerne høre det der mini-foredrag, ikke?
Det er her:

 

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap