Mit samarbejde med designer Amalie Sojberg

Billeder af den færdige kollektion

Jeg har faktisk allerede givet dig et lille kig ind i mit samarbejde med den nyuddannede designer Amalie Sojberg. Du har nemlig fået lov at kigge indenfor i den habitjakke, jeg syede til hendes Bachelor projekt. Har du ikke læst artiklen kan du gøre det her.

Nu er der nyt fra Amalie, blandt andet billeder af hendes færdige kollektion. Lige om lidt får du lov at se nogle af dem.

Jeg har hjulpet hende med at lave mønstre til det meste af kollektionen, samt sy habitjakken og den ternede kilt. En stor del af kollektionen er syet på en systue i Litauen, og en lille del er lavet herhjemme i Danmark, bl.a. af mig.

Amalie er mega sej.

Ikke alene har hun været skøn at arbejde sammen med, hun fik også 12 til eksamen (TILLYKKE!!!) OG så er 3 af hendes outfits fra bachelor kollektionen udvalgt til Teko’s modeshow under næste modeuge i København. Det er altså ret sejt!

Showet bliver afholdt på Københavns Rådhus d. 31/1 2014 k. 19.00. Hvis du er i nærheden, så kig ind og se hvad de dygtigste Teko designere har brugt efteråret på at kreere.

 

Amalies afgangs kollektion

Kollektionen hedder “Classic meets Punk”, og Amalie skriver sådan her om den:

“A collection inspired by vintage classic menswear combined with punk from the 70’s and 80’s, influence by people such as Vivienne Westwood, The Clash, The Sex Pistols and David Bowie.”

Modeller: Jonathan Nininahazwe, Eddy Nini, Kaposho Kape Kishinge
Fotograf: Absalon Vatnhamar

Jeg vil lige understrege, at det jeg har syet er habitjakken og kilten. Den gennemsigtige bluse og skind shortsene har jeg lavet mønstre til, men ikke syet. Striktrøjerne har jeg desværre intet med at gøre, men hold op, jeg synes de er lækre!

Kilt syet for Amalie SojbergKilt syet for Amalie Sojberg

Habitjakke syet for Amalie Sojberg

Habitjakke syet for Amalie Sojberg

Habitjakke syet for Amalie Sojberg

Er det ikke bare for cool?

Det er en fornøjelse at arbejde sammen med unge designere, når de er så seriøse og professionelle omkring deres arbejde, som Amalie. Jeg håber vi snart kommer til at kunne købe hendes designs i danske butikker. Det gør min mand i øvrigt også 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *