Når moden gør knuder

I går gjorde jeg noget, som jeg ikke troede jeg nogensinde ville komme til at gøre igen. Jeg har ikke gjort det, siden jeg var barn. Det var før jeg sådan rigtig vidste, hvad mode var, men efter at jeg var begyndt at efterabe “de store”, som vist nok var dem, der gik i 6. klasse.

Det, vi gjorde dengang, var at binde knuder på vores t-shirts, så de blev korte nok til at man lige kunne kigge ind til maveskindet. Så vidt jeg husker, syntes min mor det var utrolig fjollet og at jeg skulle lade være med at ødelægge mine t-shirts. Men det vidste hun naturligvis ikke noget om. Hun var jo voksen, og voksne ved ikke noget om, hvad der er smart. I hvert fald ikke når man er sådan lige i omegnen af 10 år.

Jeg har set, at det igen er blevet små-moderne med knuder på tøjet. At det er et trick, der bliver brugt i styling af især unge brands. Men jeg havde altså godt nok ikke troet, at jeg skulle hoppe med på den bølge igen.

 

Redet af et gammelt trick

Det var nu heller ikke for at være moderne. Det var så absolut en praktisk løsning. Jeg var nemlig ude i det dejlige danske sommervejr, for at gå en tur med min dreng i klapvognen. Og fordi den danske sommer kan være lidt kølig, havde jeg taget en lang kjole på. Så jeg ikke skulle komme til at fryse benene. Super smart og forudseende, syntes jeg selv.  

Udover at være kold, kan den danske sommer også være temmelig våd. Det har du nok opdaget. Jeg havde åbenbart ikke lige opdaget det, men det skal jeg ellers love for, at jeg gjorde, da kjolen efter ganske kort tid i regnen var blevet 10 cm længere, og jeg gik og snublede i den. Ikke super smart, når den ene hånd skubber en klapvogn og den anden holder en paraply. Der var ligesom ikke hænder nok, til at holde styr på kjolen.

Men så var det, jeg kom i tanke om det gode gamle knude-trick. Og vupti, så var kjolen kortet nok af, til at jeg kunne fortsætte gåturen uden snuble-fare.

Så HURRA for gamle afprøvede modetendenser, når man i en snæver vending står og mangler en lyn-styling og er alt for langt væk fra sin garderobe.

 

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »

5 nemme

syteknikker

Få flot finish i dit yndlingstøj med

Giv os din email, så sender vi dig straks 5 nemme syteknikker, der sikre dig flot finish i dit yndlingstøj - uanset hvor meget du har syet indtil nu.

Du bliver samtidig tilmeldt vores mailliste, som du kan afmelde til enhver tid

Share via
Copy link
Powered by Social Snap