Sådan Ordner Du En Ende På En Strop

header_ende

Ender på stropper.

Hvordan er det nu lige, man ordner dem?

Det kan du se i billedguiden herunder.

Her er det stroppen i en babyslynge, men det kan fx også være et bindebånd til en kjole.

Det kunne også være alle mulige andre steder, du har en ende, du gerne vil have afsluttet pænt. Hvor teknikken passer ind i dine syprojekter, det ved du bedst selv. Måske skal du lige se teknikken først, men så er jeg også sikker på, du finder mindst et projekt, hvor det kunne (have været) smart.

Det absolut vigtigste, for at få en pæn ende på en strop, er at få vendt sømrummet rigtigt.

Så det ikke fylder og laver buler.

Se hvordan i billedguiden herunder.

split_somrum fold_somrum

Step 1. Split sømrummet. Hvis stroppen er bred nok, kan du med fordel stryge sømmen de første par cm. Hvis du ikke kan få strygejernet ind i stroppen, så “stryg” med dine negle, eller noget andet lidt skarpt (ikke for skarpt), så sømrummet bliver splittet.

Step 2. Fold sømrummet ind i stroppen. Start med sømmene – de fylder mest, og er sværest at få styr på. Det er vigtigt at sømmen er splittet både i sømrummet og lige så langt efter sømrummet, at det kan foldes rundt uden at komme op at tottes med sømmen længere inde. Det skal være så fladt som muligt, når du har foldet kanten rundt.

fold_hele_somrum naale_somrum

Step 3. Fold begge sømme ind i stroppen, og træk dem så langt fra hinanden, at åbningen bliver spændt helt ud. Så trækker resten af sømrummet sig næsten automatisk om på vrangen (ind i stroppen), og du kan finjustere i sømmene, og sætte nåle i. Det er det her trin, der er det sværeste – og også her nøglen til succes ligger. Sørg for at sømrummet fra sømmene (dem, du har splittet), bliver ved med at være splittet SAMTIDIG med at du folder stroppen præcis i sømmene, og får resten af ende-sømrummet til at folde sig ind i stroppen. Det kræver nok lidt øvelse, men når du først har fået bevægelsen ind i fingrene, så er det ret nemt.

stikning handsyet

Step 4. Sy enden, så sømrummet bliver holdt på plads inde i stroppen. Det kan enten være på maskine som på det første billede, eller i hånden som på det andet billede. Uanset hvad, så vent med at tage nålene ud til sidste øjeblik, lige inden du syr over dem. Så er de med til at holde styr på sømrummet så længe som muligt.

Hvis du hele tiden sørger for, at holde enden stram, så sømrummet bliver inde i den, og kanterne folder præcis i sømmene, så er det nemmere at få syet en pæn afslutning.

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap