Snitmønstre – Sådan laver du dine egne snitmønstre

Snitmønstre er helt afgørende for den måde, vi laver tøj på i dag.

I gamle dage (meget gamle dage) arbejdede skrædderne ikke med mønstre. De draperede eller tog mål og tegnede direkte på stoffet. De deres kunder, og formede tøjet omkring deres kroppe. Men på et tidspunkt opstod der et behov for at kunne producere det samme stykke tøj igen og igen, gerne lidt hurtigere, og dermed blev snitmønstre udviklet. Snitmønstre er altså en tidsbesparende genvej til at kunne reproducere tøj med et bestemt design.

Når man starter med at sy, er en af de store udfordringer at lære at bruge snitmønstre. Og når man bliver lidt bedre til at sy, begynder man at længes efter at kunne lave sine egne snitmønstre.  Men hvordan griber man det an?

snitmønstre

 

Sådan kommer du i gang med at lave dine egne snitmønstre

Når du vil lave dine egne designs, så skal du have et udgangspunkt, du kan bygge videre på.  Du starter med at tegne dit grund snitmønster af – altså kopiere det – hvorefter du kan manipulere med linjerne og skabe dit eget design. Dit udgangspunkt kan enten være et eksisterende mønster, som du laver ændringer i, eller det kan være et personligt grundmønster, hvor du tegner hele designet fra bunden.

 

Sykursus

Uanset om du tager udgangspunkt i købte snitmønstre eller i dit eget grundmønster, så er fremgangsmåden den samme. Den er delt op i 3 trin:

 

Trin 1 til at lave dine egne snitmønstre

Først skal du have kopieret dit grundmønster eller det snitmønster, du vil lave ændringer i. Læg et blankt stykke mønsterpapir over mønsterarket, og tegn det originale snitmønster af. Du skal huske at få alle relevante linjer med – altså både omrids og de linjer, der er vigtige inde på mønsteret som indsnit, hoftelinje, taljelinje, brystpunkt og hvad der ellers kan være.

 

Trin 2 til at lave dine egne snitmønstre

Når du har din kopi tegnet af gemmer du grundmønsteret væk, så du ikke kommer til at lave ændringer i det. Og så kan du ellers slå dig løs på din kopi, og lave de desigsnændringer, du vil have. Du kan dreje rundt med indsnit, tegne overskæringer og tilføje detaljer som lommer, bærestykker osv.

 

Trin 3 til at lave dine egne snitmønstre

Det sidste trin er at kopiere de endelige mønsterdele. Du klipper altså ikke dit mønster ud efter du har tegnet designændringerne, men kopierer mønsterdelene ud hver for sig. Herefter kan du lægge sømrum til i mønsterpapiret, så du nemt kan lægge mønsterdelene på stoffet og klippe ud med det rigtige sømrum. På den måde glemmer du heller ikke hvor meget sømrum, du har klippet med, for det kan du se i dit snitmønster.

 

Du kan se hvordan du helt lavpraktisk laver dine egne snitmønstre i denne video:

I videoen viser jeg dig processen fra grundmønster til færdige mønsterdele i en nederdel, men det er samme princip og samme arbejdsgang, uanset hvad du laver snitmønstre til. I jakker kan du ende med at have 50 mønsterdele eller mere, og i de simpleste nederdele blot en enkelt eller 2 mønsterdele.

Hvis du gerne vil lære at lave dine egne grundmønstre helt fra bunden, så se nærmere på denne online workshop i nederdele. Her lærer du alt fra at tage mål til at tegne et grundmønster, tilrette det og lave dine egne designudviklinger.

Vil du gerne lave dine egne snitmønstre til kjoler og overdele, skal du bruge et kjolegrundmønster. Det kan du lave selv (under kyndig vejledning, naturligvis) på workshop i tilretning af kjolegrundmønster.

 

0 thoughts on “Snitmønstre – Sådan laver du dine egne snitmønstre

  1. Hej Signe
    Jeg har købt noget lækkert silkestof i Rom fra Dolce & Gabanna med smukke solsikker på men er ikke vild med selv at klippe og sy i stoffet. Laver du snit og syr på bestilling?
    Vh Susanne

    1. Hej Susanne

      Nej, det gør jeg desværre ikke. Men der er en del skræddere rundt i landet, så jeg er sikker på du kan finde en, der gør. Prøv at google “skrædder” + dit område.
      Kh
      Signe / Skaberlyst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *