Sy selv luffer – sådan gør du.

 header

I går havde jeg min debut på tv. Det foregik i Frihuset på TV2 Fri, og nøj, det var hyggeligt!

“Min” studievært var Peter Rygaard, og al den nervøsitet jeg havde haft inden udsendelsen forsvandt som dug for solen, da jeg mødte ham. Virkelig en flink mand!

rygaard

Rygaard var voldsomt fascineret af min saks. Måske især fordi jeg fortalte, at den er lavet af samme stål, man bruger til samurai sværd. Om det passer ved jeg faktisk ikke, men det var det, jeg fik at vide, da jeg købte den. Og uanset hvad den er lavet af, så er det den absolut bedste saks, jeg nogensinde har ejet.

Min KAI saks er noget af det bedste, jeg har købt. Ever.
Min KAI saks er noget af det bedste, jeg har købt. Ever.

Hvis du vil se den demonstreret, så kan du se indslaget med mig på TV2 Play. Søg på Frihuset, og find udsendelsen fra d. 31/10 2013.

Der er flere der efterfølgende har spurgt til netop den saks. Det er en KAI saks, jeg har købt den hos Guldager & Sønner i Århus, men de forhandles flere steder i landet. De ikke helt billige – jeg har givet 799 for min. Den er til gengæld alle pengene værd! Der er flere forskellige størrelser, så vær sikker på at du får en, der passer til din hånd, hvis du vil ud og investere i en.

Mit lille sy-hjørne i Frihuset.
Mit lille sy-hjørne i Frihuset.

Planen med indslaget i Frihuset var, at vi skulle vise hvordan man syr halstørklæde, luffer og hue.

Så langt nåede vi ikke. Vi nåede kun at sy halstørklædet. Og snakke om skrædderi og syning og hvorfor det er den fedeste hobby. Så det var altså ikke fordi vi spildte tiden! Er du helt ny i det der med syning, så kan du starte med at læse denne guide, så du kommer godt fra start med at sy.

Men det er lidt snyd, synes jeg, at vi ikke nåede at vise alle 3 ting på tv.

Så jeg har lavet et par videoer til dig. Den første får du i dette indlæg. I den kan du se, hvordan du syr lufferne.
I den anden viser dig, hvordan du kan sy huen, og den kan du finde her.

Du skal bruge:

Mønster – det kan downloades som pdf lige her.

35cm stof. Vævet og evt. med en smule stræk. Uldstrik, fleece, kogt uld eller lignende er godt.

35cm jersey eller andet for, der er blødt mod huden.

Sytråd, der matcher stoffet.

Almindeligt sygrej.

Sådan gør du:

Klip mønsterdelene ud i stof og for efter anvisningerne på pdf mønsteret. Husk at tilføje sømrum til mønsteret.

Sy lufferne sammen ret mod ret i både stof og for, og klip sømrummet ned til 3mm sømrum.

Vend stoffet så retten kommer ud.

Put foret ind i luffen.

Sæt for og stof sammen i bunden med knappenåle – sy evt. en stikning 0,5cm fra kanten.

Sy ribben sammen og vend den rundt, så det bliver et dobbelt “rør” med retten ud på både yder- og inderside.

Sy ribben på luffen, så sømmrn kommer til at være inde i luffen.

Hvis du har en overlocker, kan du sy ribben og sy den på med overlockeren. Selve sømmene bør du sy på symaskinen, så du kan klippe sømrummet ned og få det til at fylde mindst muligt.

Se det hele i videoen her:

 

Mønsteret er lavet i str. medium. Hvis du er lidt usikker på, om du kan passe lufferne, så sy en prøvemodel, og se om den er ok. Ellers  ændrer du bare mønsteret efter dine behov.

 

Her får du lige et billede af mine færdige luffer. Stoffet er fra Citystoffer i Århus. Dette efterår har de overvældende mange lækre uld kvaliteter på hylderne. Besøg butikken på www.citystoffer.dk.

De færdige luffer i forskellige materialer.
De færdige luffer i forskellige materialer.

God fornøjelse med syningen!

 

Kan du lide denne video? Del den gerne på facebook eller youtube.

Læs også:

13 thoughts on “Sy selv luffer – sådan gør du.

  1. Jannie Petersen says:

    Jeg nåede desværre ikke at se udsendelsen i torsdags, men har lige set videoen om lufferne. Godt lavet som altid. Dem tror jeg jeg skal have lavet nogle stykker af. Der er noget hyggeligt over luffer 🙂

  2. Marianne Nielsen says:

    Skønne luffer, men svært at se det i sort stof.
    Har du også huen på video ???? Vi vil teste det på vores fritidshjem. Tak.
    Mange hilsen, Marianne

    • Signe Eriksen says:

      Hej Marianne,

      Lyset svigtede mig desværre da jeg lavede videoen – jeg vil lave en ny hvor det er mere tydeligt. Huen kommer også, men jeg når den ikke før i morgen (tirsdag). Fedt hvis I tester på fritidshjem – det vil jeg meget gerne høre mere om – både hvad der virker og hvad der er svært 🙂

      Kh
      Signe / Skaberlyst

  3. jeannette says:

    Hej Signe…nu fik jeg set udsendelsen og dine video. Super godt:-) ligesom dit online sy-kursus, som jeg har stor glæde af…hvornår har du workshop igen, i København? Kh Jeannette

    • Signe Eriksen says:

      Hej Jeanette,

      Tusind tak for rosen! Og dejligt du har glæde af online kurset – så er jeg også glad 😀
      Jeg kommer til København igen i foråret. Og faktisk også d. 17/11, men der er udsolgt. Jeg har ikke fastlagt datoer i foråret endnu, så jeg ved ikke præcis hvornår, men tager en tur rundt i landet igen med tilretnings workshops. Og skriver naturligvis i nyhedsbrevet, når der er datoer klar 🙂

  4. ToraKerstens says:

    Kære Signe,

    Den saks slår Fiskars med flere længder også på prisen, men er det værd.

    Min samlever ville lige prøve den da jeg var ved at klippe filt til et dampstrygebrædt. Den var da ok, indtil han prøvede den gamle Fiskars skræddersaks. Så kunne Han godt forstå prisforskellen 😉

    Jeg vil anbefale at den kommer på ønskesedlen til næste fødselsdag eller jul. 😉

    Tora

  5. Dorthe says:

    Hej Signe

    Hvordan kan jeg lave dine luffer, om til små børn, alså mønsteret. De er super lækre og derfor vil jeg gerne sy nogen til mit barnebarn..

    • Signe Eriksen / Skaberlyst says:

      Det tror jeg godt, man kan. Jeg er dog ikke sikker på at det mønster de her luffer er lavet efter, er bredt nok til skind. De er bedst. hvis stoffet kan give sig lidt. Men sy evt. en test i et mere fast stykke stof (fx. lagenlærred), og se hvor meget ekstra vidde, du evt. skal have til.
      Kh
      Signe / Skaberlyst

    • Signe says:

      Hej Tina
      youtube har lavet nogle ændringer, og det er formentlig derfor, videoen ikke har været tilgængelig. Det burde virke igen nu.

      Venlig hilsen
      Signe / Skaberlyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

« »

5 nemme

syteknikker

Få flot finish i dit yndlingstøj med

Giv os din email, så sender vi dig straks 5 nemme syteknikker, der sikre dig flot finish i dit yndlingstøj - uanset hvor meget du har syet indtil nu.

Du bliver samtidig tilmeldt vores mailliste, som du kan afmelde til enhver tid

Copy link
Powered by Social Snap