Synoter Magasin nr. 4 – Couture jakker

Synoter magasin 4 - couture jakker

 

DESIGN 3

Design 3 bygger har knaplukning midt for og en stående krave. Kraven er både en praktisk og en designmæssig detalje. Den hjælper med at holde dig lun på kolde dage, og den tilføjer et ekstra tvist af luksus til designet.

Midt bag har jakken et wienerlæg, der er lukket i toppen og bunden. Det resulterer i en slank silhuet, der er nem at styre, men med en ekstra detalje, der både er praktisk og lækkert design. Når du har brug for ekstra stof til at bevæge armene, række ud (fx efter et cykelstyr) og i det hele taget bevæge din krop, så strækker wienerlægget sig med dig og giver dig den plads, du har brug for. Men når du er mere stillestående og ikke har brug for den ekstra vidde, pakker stoffet sig pænt i sine folder i ryggen, og lægget bliver næsten usynligt. Den perfekte kombination af praktisk bevægelighed og elegant stilrenhed med et lille tredimmensionalt tvist.

 

Synoter magasin 4 - couture jakker

 

DESIGN 5

Denne jakke kalder på opmærksomhed. Udover den dybe V udskæring og det dybe wienerlæg i ryggen er de tulipanformede ærmer med til at skabe en spændende balance mellem blød elegance og skarpe silhuetter og linjer.

Forholdet mellem V-udskæringen og de fyldige ærmer understreger og forstærker kroppens feminine former. Og det store wienerlæg i ryggen tilføjer jakken sin helt egen personlighed.

For at få ærmerne til at fungere i deres tulipanform, er det vigtigt at vælge stof, der har en vis tyngde og stivhed. Den nederste del af ærmerne er formet med wienerlæg, og stoffet skal kunne holde sig selv i læggene, for at opnå ærmets silhuet.

 

Synoter magasin 4 - couture jakker

 

 

DESIGN 8

Skuldrene i dette design er ikke bare almindeligt kantede. De er bygget ud over armen, så skulderen bliver længere, end den i virkeligheden er. Det er et look, der især var moderne i 1940’erne og igen i 1980’erne.

Jakken tilføjer en elegant silhuet til dit outfit, der er perfekt til lidt hverdagsmagi på kontoret og også egner sig glimrende til en særlig lejlighed. Vi har stylet jakken med jeans, og vi vil nok hovedsageligt bruge den til jeans og bukser. De brede skuldre inviterer til at lege med det maskuline, og her er bukser bare oplagt. For at det ikke skal blive alt for maskulint, kan du tilføje et par stiletter og dine yndlingssmykker.

Jakken når kun lige sammen midt for og lukkes med en hægte, der er skjult på indersiden af jakken. Du kan altså lukke jakken, hvis du vil, men den inviterer til at stå åben, hvilket den kan, uden at du får alt for meget stof, der fylder foran. De rene linjer gør det muligt at bruge jakken til mange forskellige bluser – gerne med ekstra detaljer som her, hvor vi har stylet jakken med en af bluserne fra Synoter magasin nr. 2.

 

Synoter magasin 4 - couture jakker

 

 

DESIGN 10

Med jakkens asymmetriske lukning er den både stilfuld og eksklusiv. Kombinationen af den asymmetriske lukning og den stående krave giver jakken kant og gør den til noget ganske særligt.

Vi har valgt at lave jakken meget kort. Den går kun 3 cm under taljen, hvilket giver den et ungt og friskt udtryk. Det gør den god at style med enkle, figursyede kjoler, højtaljede bukser og nederdele.

Jakken egner sig bedst til at være lukket, da det asymmetriske i lukningen kommer bedst til sin ret på denne måde. Vil du helst have dine jakker stående åben er det måske ikke lige denne lukning, du skal gå efter. Men har du alligevel for det meste dine jakker lukket, er den asymmetriske lukning et eksklusivt indslag i garderoben.

Ærmerne tilføjer bløde former til den skarpe lukning, og det skaber en perfekt balance i jakken, der gør den feminin på en helt speciel måde.

Den store knap giver også ekstra kant til designet. Vi kunne ikke finde en knap, der passede til jakken i farven, så vi endte med at lave den selv. Det har vi gjort ved at betrække en knap, der havde den rigtige størrelse, med en rest af stoffet. De lyse linjer i knappen har vi syet i stoffet på symaskinen, inden vi betrak knappen med stoffet.

 

Synoter magasin 4 - couture jakker

 

 

I magasinet lærer du at lave symønstre til i alt 11 jakker udover basisjakken, som du får med. Jakkerne er bygget op af forskellige detaljer, der går igen i flere af jakkerne i forskellige kombinationer. Med de detaljer, du lærer at lave symønstre til, kan du selv bygge videre og lave endnu flere designs end dem, vi har valgt ud til dig.

De 12 designs, du kan finde i magasinet, er de her:

Synoter magasin 4 designoversigt

 

Synoter magasin nr. 4 – Couture jakker er udgivet som månedens tema i medlemsklubben Synoter Studio i september 2021.

Find ud af, om et medlemskab af Synoter Studio er noget for dig<<

 

Du kan også købe magasinet for sig selv i vores webshop. Det kan du gøre lige her:

Synoter Magasin Nr. 4 – Couture jakker

 

Stofinfo: Stof til bluserne er fra Skipper Stoffer, Metermeter og Stofshop.
Mønsterinfo: Alle symønstrene lærer du at lave i Synoter magasin nr. 4
Fotos: Modelfotos til magasinet er taget af Malene Nelting, www.malenenelting.dk
Modeller: Katya og Anja.

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »

5 nemme

syteknikker

Få flot finish i dit yndlingstøj med

Giv os din email, så sender vi dig straks 5 nemme syteknikker, der sikre dig flot finish i dit yndlingstøj - uanset hvor meget du har syet indtil nu.

Du bliver samtidig tilmeldt vores mailliste, som du kan afmelde til enhver tid

Share via
Copy link
Powered by Social Snap