Synoter tema nr. 15: Capsule Wardrobe Del 1
Temaet blev første gang udgivet som månedens tema i medlemsklubben Synoter Studio i august 2022.
I temaet får du:
Dette Synoter tema er del 1 af en serie på 2 dele.
Vi skal arbejde med at bygge en såkaldt capsule wardrobe. Der er mange elementer, vi skal igennem og have styr på, og for at undgå at du bliver overvældet, deler vi processen i 2.
I denne første del bliver du klogere på hvad for noget tøj, der skal ind i din garderobe. Formålet med en capsule wardrobe er i vores optik at få brugt dit tøj mest muligt. Det er altid ærgerligt og spild af ressourcer og penge, når tøj får lov at ligge glemt bagerst i skabet. Men når det er tøj, du selv har syet, er det ekstra ærgerligt. Med de to temaer om capsule wardrobe er vores mål at øge din selvtillid, dit selvværd og den glæde du får af din syning og af dit færdige tøj.
Målet er at du udelukkende har yndlingstøj i din garderobe – og at du bruger det hele.
Denne første del af temaet byder på 6 opgaver, der tager dig igennem alle de elementer, dit tøj består af. Du bliver guidet igennem med videolektioner, kompendier og arbejdsark, du kan downloade og printe ud for at gøre arbejdet med din egen garderobe nemmere.
Emnerne for opgaverne er:
1. Stil
2. Farver
3. Silhuetter
4. Proportioner
5. Kroppens linjer
6. Få dine tøjdrømme til at gå i opfyldelse.
Uanset hvad du tidligere måtte have været igennem af bøger, konsultationer, kurser og foredrag om stil, farver og kropstyper både andre steder og her hos Synoter/Skaberlyst, så gå alt materialet igennem. Det her tema er en helt ny måde at arbejde med stil og tøj. Opgaverne i dette tema besvarer mange af de spørgsmål, vi gennem årene har fået til de gængse systemer og metoder. De nye metoder, du lærer i dette tema, er designet til at gøre det markant nemmere for dig at arbejde med dit tøj og din stil, så du både får syet det tøj, du drømmer om at gå med og også ved hvordan du kombinerer det med alle dine andre favoritter.
Sådan får du adgang til temaet
Når du bestiller temaet, får du adgang til det via Synoter Studios onlineportal.
Alt fra Synoter Studio, du har købt adgang til, er samlet på samme side. Du skal logge ind i Synoter Studio, for at få adgang til dine køb, uanset om du er medlem af onlineklubben eller ej. Hvis du køber flere magasiner eller temaer fra Synoter Studio, vil de også være tilgængelige, når du logger ind.
Er du medlem af onlineklubben Synoter Studio, får du automatisk adgang til nye temaer, så længe du er medlem. Temaer, der er udkommet, før du blev medlem, kan du købe adgang til enkeltvis her i webshoppen. Medlemmer har adgang til en masse ekstra undervisning i tilskæring, tilretning, design og syning, som kun er tilgængeligt for medlemmer. Du kan blive medlem af Synoter Studio og få adgang til det seneste tema her <<
English