Har du set min vintage symaskine? Det er en gammel Husqvarna, som jeg har fundet på et antik loppemarked engang. Jeg tror jeg gav 150 kr for den, og jeg købte den udelukkende fordi jeg synes den er flot.
Det er ca. et år siden, jeg bloggede om den første gang, men der er kommet et spørgsmål til brevkassen om, hvordan man tråder den, så det skal vi se på i dag.
Vintage symaskine – Sådan tråder man undertråden
Jeg har stadig ikke fået smurt den gamle dame, selvom hun virkelig trænger til det. Det er faktisk næsten umuligt at dreje håndsvinget rundt, så meget trænger hun til en slat olie. Men det skal nu ikke stoppe mig fra at hive hende ned fra hylden og tråde undertråden.
Siden sidst jeg skrev om den smukke vintage symaskine, har jeg ladet mig fortælle at spolehuset slet ikke hedder et spolehus, men et “skib”. Og det giver faktisk meget god mening. Se bare billederne her – det kan da godt ligne et skib.
UPDATE: En sød læser har gjort mig opmærksom på, at spolehuset hedder “skytte” og ikke “skib”. Hvis du ved en masse (eller bare en lille smule) om de her gamle håndsvings symaskiner, så skriv endelig en kommetar her på bloggen. Ny viden er altid velkommen, og jeg er ikke selv ekspert i de gamle maskiner. Jeg synes bare der er fantastisk smukke!
Selvom det absolut ikke ser ud som en moderne spole og spolehus, så er det alligevel ikke så langt fra. Hvis man kigger lidt nærmere på det, minder dette system faktisk ret meget om mere moderne symaskiner med spolehuset monteret foran på armen.
Spolen skal ind i “huset”/”skibet”, og tråden skal igennem en skrå “revne”, der går næsten hele vejen ned i siden af huset/skibet, og derefter ind i et slags hak, hvor den bliver holdt fast.
Og så skal undertråden hentes op inden man kan begynde at sy. Det foregår helt som på elektroniske symaskiner, ved at man drejer hjulet på siden, så nålen kører en omgang.
Mere er der faktisk ikke i det.
Du kan se hvordan jeg tråder min vintage symaskine i videoen:
Har du også en vintage symaskine? Og bruger du den? Jeg vil gerne høre om den, og der er garanteret andre, der også er nysgerrige. Del din bedste historie om din vintage symaskine med os i en kommentar.
Tak for din gennemgang af trådning af langskytte, desværre er min maskine nok en generation ældre for sådan ser skyttehuser/skibet ikke ud på min maskine. Jeg kan godt huske de langskytte du viser fra dengang jeg havde håndarbejde i skolen.
Min maskine er en A.v.humbold fra Haid & Ney fra 1910.
Mon du kan hjælpe mig med trådning af undertrøje.
Vh. Anne
Hej Anne
Jeg er desværre ikke ekspert i symaskiner og ved intet om de forskellige modeller, ud over dem jeg selv har haft fingrene i. Så desværre kan jeg ikke hjælpe dig. Men måske der er en anden læser, der ved noget – så er der i hvert fald her en opfordring til at skrive et godt svar i en kommentar, så Anne kan få trådet sin maskine 🙂
Kh
Signe / Skaberlyst.
P.s. mit stave program rettede lige undertråd til undertrøje.😦
Hej
Jeg har en næsten magen til, men har lidt problemer med at finde ud af at tråde overtråden. Kan du lave en video eller guide til det?
Hej Laura
Det sætter jeg i hvert fald lige på listen 🙂
Kh
Signe / Skaberlyst
Hej Signe
Min symaskine er brændt sammen og så faldt øjnene på min gamle antikke maskine fra 1928.
Ved hjælp af din fantastisk beskrivende video af, hvordan man får undertråden op, lykkedes det mig næsten at sy en sæt gardiner. Maskinen virker nemlig og den virker godt. Syr fantastisk!
Nu er den så løbet tør for undertråd og jeg kan simpelt hen ikke gennemskue, hvordan man gør.
Kan du mon lokkes til at hjælpe mig? Jeg mangler lige 20 cm kant på mine gardiner…..
Venligst Henriette
Hej Henriette
Jeg skal lige lege lidt med min egen maskine….jeg har ikke forsøgt at spole undertråd på den endnu, da jeg faktisk ikke bruger den – men jeg tager udfordringen op 😀
Kh
Signe / Skaberlyst
Hej jeg har et spørgsmål,
Hvordan får jeg nyt tråd over på min undeetråds spole,
Jeg har ikke et sted hvor jeg kan sætte spolen fast på min gamle Gritzner, så jeg kan spole nyt undertråd over på den gamle undertråds spole, og jeg tror ikke jeg kan købe de aflange spoler med tråd på nogle steder
Mvh jack.
Hej Jack
Det ved jeg simpelthen ikke, desværre. Prøv at dele et billede af maskinen inde i vores Facebook gruppe, det kan være der er en derinde der kendre den, eller at det kan ses på et billede hvor du sætter spolen. Du finder gruppen her: https://www.facebook.com/groups/skaberlyst
Venlig hilsen
Signe / Skaberlyst