Indsnit er en helt central del af moderne kvindetøj.
Vi har brug for indsnit til at forme det flade, vævede stof omkring vores kroppe, fordi kvindekroppen har kurver, der skal være plads til i tøjet.
Når bryster og numse fylder ud i verden, er der et område over og under, hvor kroppen er mindre. I de områder kan stoffet ikke af sig selv nå ind og følge kroppen. Her kommer indsnittene ind i billedet, og fjerner det ekstra stof, så tøjet alligevel kan følge kroppens figur.
I et grundmønster har indsnit nogle basisplaceringer, som er det udgangspunkt, du starter et nyt design fra. Men her behøver indsnit ikke blive ved med at være i alt det tøj, du syr. Det er tværtimod meningen, at du skal integrere indsnittene i dit design, så du får nye spændende og klædelige modeller. Her er det vigtigt, at du laver de forskellige designs på den rigtige måde. Hvordan du gør det, lærer du i dette tema af Synoter Studio
Synoter tema nr. 2: Indsnit
Temaet blev første gang udgivet som månedens tema i medlemsklubben Synoter Studio i februar 2021.
I temaet får du:
* Webinaret “Indsnit – Genvejen til figursyet kvindetøj i vævet stof” (59 min)
* Videoguiden “Design med indsnit” (32 min), hvor du lærer:
– At dreje et indsnit til en ny placering
– At lave den rigtige vinkel i indsnittets åbne ende
– At lægge brystindsnit og taljeindsnit sammen
– At korte indsnittet af ved brystpunktet, når det er flyttet.
De placeringer, du lærer at flytte indsnittet til, er:
– Sidesøm
– Skulder
– Hals
– Talje
– Fransk indsnit.
* Videoguiden “Underdelen”, hvor du lærer hvad du kan gøre med underdelen i kjoler, efter du har flyttet et indsnit (5 min)
* Videoguiden “Gennemskæringer”, hvor du lærer at lave de populære husar- og prinsessesnit (19 min).
Sådan får du adgang til temaet
Når du bestiller temaet Indsnit, får du adgang til det via Synoter Studios onlineportal.
Alt fra Synoter Studio, du har købt adgang til, er samlet på samme side. Du skal logge ind i Synoter Studio, for at få adgang til dine køb, uanset om du er medlem af onlineklubben eller ej. Hvis du køber flere magasiner eller temaer fra Synoter Studio, vil de også være tilgængelige, når du logger ind.
Er du medlem af onlineklubben Synoter Studio, får du automatisk adgang til nye temaer, så længe du er medlem. Temaer, der er udkommet, før du blev medlem, kan du købe adgang til enkeltvis her i webshoppen. Medlemmer har adgang til en masse ekstra undervisning i tilskæring, tilretning, design og syning, som kun er tilgængeligt for medlemmer. Du kan blive medlem af Synoter Studio og få adgang til det seneste tema her <<