Målskema
Vores symønstre er lavet ud fra grundmønstre, vi har udviklet på syværkstedet og finpudset gennem flere år. Herunder kan du se vores målskemaer til hhv. vævet og strikket stof. Der kan være små afvigelser i nogle af vores tidligste symønstre. Følg altid målskemaet på det symønster, du arbejder med.
Målskemaet angiver kropsmål. Mål dig selv tæt på kroppen, men ikke stramt. Hav kun et tyndt lag tøj på, når du tager mål, fx. en tæt top og et par leggins/strømpebukser eller lignende. Se i dette blogindlæg, hvordan du tager dine mål.
Vi tager højde for at størrelsen på barmen, og dermed din BH størrelse vokser, i takt med at størrelserne bliver større. Vores symønstre er derfor ikke lave til en bestemt BH størrelse, men derimod til en generelt større eller mindre krop. Vi har dog samme højde på alle vores størrelser, som er 168-172 cm. Er du markant lavere eller højere, skal du derfor forberede dig på at tilrette lidt.
Målskemaet dækker dametøj i standardstørrelser. Det er tilpasset moderne kvinder, men der er desværre ingen garanti for, at du passer perfekt ind i vores størrelser. Derfor anbefaler vi altid, at du syr en prøvemodel i den størrelse, der ligger tættest på dine kropsmål, og tilrettet pasformen i prøvemodellen. Derefter vil dine symønstre være en størrelse dig.
Det er en af de største fordele ved at sy selv: at du kan få den personlige pasform i dit tøj, der ellers kun er mulig at opnå ved at gå til en skrædder.
I vores online medlemsklub Synoter Studio får du adgang til vores tilretningskompendie, hvor du kan se vejledninger til 70 forskellige tilretninger, der hjælper dig med at sy tøj, der passer perfekt til lige netop din krop.