Amaryllis kjolen gør sig godt både til festlige lejligheder og som en elegant hverdagskjole.
Kjolen har franske indsnit, bådhals foran og en dyb v-udskæring på ryggen.
Model A har et assymmetrisk peplum (skød) i taljen. De franske indsnit og peplumet fremhæver taljen og understreger kjolens feminine figur.
Model B er en mere enkel version uden peplum. Syr du den, skal du være opmærksom på indsnittene på bagstykket. Overdelens indsnit er placeret præcis i midten af underdelens to indsnit.
Model C er en top, hvor underdelen er udeladt. Peplumdelen i Model C skal evt. forlænges en smule for at fungere som en top, afhængig af din højde.
I ryggen er der en søm midt bag og indsnit i både over- og underdel, der gør det nemt at tilrette kjolen til netop din figur.
Amaryllis er ærmeløs, men ærmegabet er det samme som i vores andre kjole- og blusemønstre med isatte ærmer. Du kan derfor tage et ærme fra et andet ELiQU symønster og sy det i Amaryllis, hvis du gerne vil have ærmer i kjolen. Det kunne for eksempel være tulipan ærmerne fra Paeonia Blouse.