Synoter tema nr. 11: Kraver
Temaet blev første gang udgivet som månedens tema i medlemsklubben Synoter Studio i marts 2022.
I temaet lærer du at konstruere kraver fra bunden. Vi nørder lidt i kravens opbygning og forbereder halsudskæringen så den er klar til den krave, du gerne vil sy i den.
Temaet består af 14 videoer med teknikker + en enkelt video med lidt krave teori. I de 14 videoer lærer du principperne i konstruktionen af de forskellige kravedesigns. Fælles for alle kraverne er, at du selv skal tilføje dit personlige præg i designet. Du bestemmer, hvor høj du vil have din krave, hvor stor du vil have din kraveflip, hvor bredt dit revers skal være og om du vil have en rund afslutning på din Peter Pan krave, eller om du hellere vil lave en anden form.
Teknikker, du lærer i dette tema:
Video 1: Forbered halsen i et grundmønster
Video 2: Forbered halsen i et designmønster
Video 3: Kinakrave
Video 4: Krave med indbygget stand
Video 5: Krave med indbygget stand og overfald
Video 6: Krave med påsyet stand
Video 7: Liggende kraver
Video 8: Peter Pan krave
Video 9: Lige, stående krave
Video 10: Ombukket stående krave
Video 11: Halvt stående krave
Video 12: Indbygget stående krave
Video 13: Revers
Video 14: Sjalskrave.
Videoerne i online temaet viser dig, hvordan du forbereder halsudskæringen til kraver og principperne i konstruktionen af 12 forskellige kravedesigns. Derefter kan du lege med designet til du har lige præcis det udtryk og den størrelse på kraven, du bedst kan lide.
Se de 12 kravedesigns, du lærer at lave symønster til i denne oversigt:
På billederne herunder kan du se eksempler på nogle af de kraver, du lærer at lave symønster til i dette tema.
Sådan får du adgang til temaet
Når du bestiller temaet, får du adgang til det via Synoter Studios onlineportal.
Alt fra Synoter Studio, du har købt adgang til, er samlet på samme side. Du skal logge ind i Synoter Studio, for at få adgang til dine køb, uanset om du er medlem af onlineklubben eller ej. Hvis du køber flere magasiner eller temaer fra Synoter Studio, vil de også være tilgængelige, når du logger ind.
Er du medlem af onlineklubben Synoter Studio, får du automatisk adgang til nye temaer, så længe du er medlem. Temaer, der er udkommet, før du blev medlem, kan du købe adgang til enkeltvis her i webshoppen. Medlemmer har adgang til en masse ekstra undervisning i tilskæring, tilretning, design og syning, som kun er tilgængeligt for medlemmer. Du kan blive medlem af Synoter Studio og få adgang til det seneste tema her <<