Hvidt skrædderkridt i velkendt høj kvalitet fra engelske Merchant & Mills.
Det firkantede skrædderkridt giver tydelige markeringer på mange forskellige stoftyper. Du skal kun bruge et ganske blidt tryk for at få en tydelig markering. Kridtet kan derfor fint markere både punkter og længere linjer, uden at stoffet bliver trukket.
Vi har prøvet billigere skrædderkridt fra andre mærker. Men vender altid tilbage til kridtet fra Merchant & Mills. Markeringerne er tydelige på mange forskellige metervarer. Selv i strikket stof kan du nemt markere kridtstreger på tværs af trådretningen. Uden at skulle trykke så hårdt at stoffet trækkes ud af facon.
Skrædderkridtet kommer i en lille papirspose. Opbevar kridtet i posen eller i en lille æske med låg. Så undgår du kridtstøv andre steder. Kridtet kan knække hvis du taber det. Det tegner dog lige godt af den grund.
Får du brug for at spidse dit kridt. Kan du bruge en lille urtekniv eller en gulerodsskræller til at høvle kanten skarp igen.
Kridtmærkerne fjernes ved friktion mod den mærkede overflade. Med mindre du aer dit stof konstant (vi kan ikke fortænke dig i det, hvis du gør) eller stabler det markerede stof og flytter det rundt, bliver markeringerne hvor du har sat dem. Du undgår altså at dine markeringer forsvinder af sig selv over en uges tid. I stedet skal du aktivt fjerne mærkerne igen.
Det er heldigvis let at fjerne kridtet fra de fleste overflader: Gnid forsigtigt kridtmarkeringen med et stykke stof, eller en tør blød svamp. I mere lodne stoffer kan kridtet ofte børstes af med en gammel ren tandbørste. Ellers gør en fugtig klud som regel underværker.
Til gengæld skal du være opmærksom på, at kridtet hæfter permanent hvis du stryger ovenpå det.
Test altid dit skrædderkridt i et hjørne af stoffet. Test at kridtet laver tydelige markeringer der holder, når du arbejder med stoffet. Test også at kridtet kan fjernes igen bagefter. Det efterlader permanente mærker på dit færdigsyede tøj. Hvis det er muligt, kan du med fordel lave dine markeringer på vrangsiden af dit stof.
Inspiration
Skal du lave markeringer på hvidt stof, er det svært at se skrædderkridtet. Til de lyse stoffer er vi rigtig glade for den blå markeringspen, der let fjernes igen med den medfølgende visker.
I Synoter finder du et tip til let at fjerne skrædderkridt. Tippet ligger i afsnittet “Syteknikker” Synoter indeholder også en mængde instruktioner og videoer, hvor vi bruger de forskellige markeringsredskaber. Du kan altså se hvordan en professionel skrædder bruger sit værktøj i sit arbejde. Mens du lærer et hav af teknikker indenfor syning, mønsterkonstruktion og design.