Gennemsigtige plast tryklåse i Pryms velkendte høje kvalitet.
Knappernes diameter er 7 mm. Der er 24 trykknapper i en pakke. Med én pakke kan du have trykknapper på lager til de næste mange syprojekter.
Tryklåsene skal sys i dit tøj gennem de 4 huller langs kanten. De 4 huller er jævnt fordelt med 1-2 mm imellem. Det sikrer at du kan sy dine knapper præcist på den placering du ønsker.
Trykknapperne er ganske små og lette. Knapperne er velegnede i tøj syet i lette metervarer og i babytøj. Plastknapperne kan bruges som alternativ til metalknapper, hvis du er sart overfor Nikkel. Med plastknapperne kan du også lave en næsten helt usynlig lukning i stedet for at bruge klassiske knapper med knaphuller.
Knapperne er kun knap 2 mm høje når de er knappet sammen. De lukker godt og fast i. Plasten er overraskende stærk på trods af knappernes lille størrelse. Du skal dog også være realistisk i forhold til hvor meget de kan holde sammen. De fungerer klart bedst i lette metervarer. I lidt kraftigere metervarer kan du prøve dig frem og eksperimentere med om 2 eller 3 trykknapper fungerer. Trykknapperne er oplagte at bruge steder hvor du har brug for en ekstra lukning, uden for meget træk på hver enkelt knap.
I ærmeløse kjoler og toppe kan BH stroppen finde på at titte frem og falde ud over skulderen. Det var muligvis et hit hos unge piger i 00´erne, men vi er ikke så pjattede med dét look mere. Heldigvis kan du let sy et smalt bånd og en usynlig tryklås på stroppens vrangside. Med båndet knappet rundt om BH stroppen er det nemt at holde styr på dén.
Trykknapperne kan naturligvis også bruges som redning i en knapstolpe der gaber.
Til en stærk lukning af nederdele eller bukser med overfald anbefaler vi buksehægter
Til forstærkning i toppen af en lynlås har du brug for hægter og maller
Inspiration
Du kan læse lidt om hvor vi bruger plastiktrykknapper i blogindlægget om Ninnas smukke brudekjole her: