Selvom man gør sit ypperste for at undgå fejl, når man udgiver noget – især på tryk – så kan der snige sig fejl ind.
I min bog Sy yndlingstøj er der en fejl på side 20 i spalte 2. Under afsnittet “Tommelfingerregel nr. 1” står der fejlagtigt, at du skal bruge mønsterets længde i stoffet “to gang”, hvor der skulle have stået “en gang”. Du kan rette det i din egen bog ved at strege “to” over og skrive “en” i stedet.
Den korrekte tekst er:
Tommelfingerregel nr. 1:
Kan du have for- og bagstykke ved siden af hinanden på stofbredden, skal du bruge mønsterets længde en gang og evt. en ærmelængde og lidt ekstra til smådele som kraver og linning, hvis de ikke kan være ved siden af ærmet. Denne regel virker til smalle silhuetter, og til størrelser, hvor du kan have for- og bagstykke ved siden af hinanden på den valgte stofbredde. Er stoffet bredt, kan metoden bruges i flere størrelser, end hvis stoffet er smalt. Er du større end str. 44, kan du sjældent bruge denne metode.
Læs mere om bogen Sy yndlingstøj her:
English
Tillykke med udgivelsen. Den skal på ønskesedlen til jul
Tusind tak – jeg håber, du får den og bliver glad for den 🙂
Signe / Synoter