Kraftigt vævet bånd til lige linninger i bukser og nederdele.
Båndet består af 50% polyester og 50% nylon.
Båndet findes i 25 og 38 mm bredde. Det tynde bånd fylder ikke unødigt i linningen.
I bukser og nederdele bæres stoffets vægt primært af linningen. Stoffet i en linning kan udvide og ændre sig i brug og ved vask. Stoffets vægt trækker automatisk linningen nedad til dét sted, hvor dit mål passer med linningens omkreds. Hvis linningen udvider sig, vil dit tøj blive mere lavtaljet end planlagt.
Det stærke og uelastiske linningsbånd sikrer, at linningens omkreds forbliver uændret.
Du kan montere linningsbåndet på flere måder: De virker i alle lige linninger. Både i linninger i ét stykke som du bukker om foroven, og i linninger i 2 stykker, hvor du syr stykkerne sammen i toppen.
Sy først eventuelle sømme på tværs af linningen. Sy så linningbåndet på vrangsiden af linningens indre del. Sy derefter selve linningen fast i taljen på underdelen.
Skal det være nemt, kan linningen fungere som løbegang med linningsbåndet indeni. Det er vigtigt at du syr linningsbåndets korte ender fast ved underdelens lukning. Det er hurtigt at sy, men giver dig ikke så stor kontrol over linningen.
Vil du have ordentligt styr på din linning, skal du sy linningsbåndet fast i linningen rundt langs taljen. Og styr på det vigtigste bærende element i dit tøj er en klar fordel!
Vil du undgå synlige syninger, kan du sy linningbåndets ene langside fast til sømrummet i bunden af linningen. Vil du have størst kontrol over linningen, skal linningsbåndet syes fast i både top og bund.
Linningsbånd kan bruges til alle lige linninger der passer med linningsbåndets bredde. Vil du have en anden højde, anbefaler vi strygelærred.
Til formskårne linninger skal du også bruge strygelærred.
Strygelærred i metermål kan klippes præcis som du ønsker. Det stryges på linningen som almindelig vlieseline. Strygelærredet giver næsten ligeså stærk fiksering som linningsbånd.
Hvis du synes strygelærred er for kraftigt i meget fint stof, kan du evt. bruge vlieseline G785. Husk at klippe vlieselinen på langs, da der er let stræk i den på tværs.
Inspiration
Her finder du lidt mere læsning om linningsbånd og vigtigheden af en fast linning.