Centimeter målebånd på 150 cm.
Den ene side er hvid, med tydelige sorte tal. Den anden side med skiftevis sort og hvid for hver 10 cm.
Målebåndet er i kraftig kvalitet. Holder faconen selv efter lang tids brug. Selvom målebåndet er holdbart, kan lang tids brug strække det en smule. Så det er noget af det sygrej, du med fordel kan forny jævnligt. Til præcise målinger anbefaler vi, at du så vidt muligt bruger det samme målebånd. Alternativt tjekker dit målebånds mål med en stiv lineal.
Her på Syværkstedet oplever vi desuden jævnligt at målebåndene gemmer sig, så vi kan kun anbefale at du har nogle stykker placeret på strategiske steder.
Vi bruger selvfølgelig målebåndene til at tage mål. Både på vores modeller til Synoter magasinerne, til mønsterudvikling og design, og til at kontrolmåle fx holdning i ærmer. Det er nemlig nemt at måle kurver præcist med et almindeligt målebånd: Hold dit målebåndet lodret, og lad målebåndets kant følge cm for cm rundt i kurven.
Når du skal tage mål på dig selv, er det nemmest sammen med en “måle-buddy”. Er du alene, så fortvivl ikke. Sno en køkkenelastik et par gange rundt om målebåndets ene ende. Stik målebåndets anden ende ind under elastikken, så målebåndet danner en “ring” der holdes fast af elastikken. Nu kan du nemt tage sine omkredsmål selv foran et spejl. Du strammer blot målebåndet så det passer, mens elastikken holder målebåndets ender sammen. Elastikken sikrer at målebåndet ikke falder ned. På den måde får du begge hænder fri til at stramme eller løsne målebåndet, og rykke det op eller ned får at måle det helt rigtige sted.
Lidt inspiration
Se hvordan du tager dine mål her:
Få styr på måltagning og valg af størrelse med de her nemme tricks
og her:
Du får brug for dine personlige mål igen og igen når du syr – print vores målskemaer her https://skaberlyst.dk/maalskema/, skriv dine mål på, og hæng det op så det er synligt der hvor du syr.
Et målebånd er uundværligt når du syr, men du får også brug for en lineal. Enten en lang lineal eller en lineal der kombinerer den lige lineal med kurvelinealen. Som vores Pattern Maker Lineal gør.