I magasin nr. 10 syr vi blazerjakker med masser af lækre, synørdede detaljer.
En blazerjakke er fast inventar i rigtig mange garderober, og det er med god grund. Blazerjakker er nemme at style og kan både være praktiske, formelle, festlige og afslappede.
Basismønsteret, der følger med magasinet, passer rigtig godt ind i den ikke alt for tætte og lidt lange silhuet, der er fremme i moden lige nu. Det er en silhuet, vi forventer at se i modebilledet i mange år fremover, og den er en kærkommen afløser til de meget stramme blazerjakker, man ikke kunne bevæge sig i, som nu endelig har forladt scenen.
I magasinet leger vi både med længder og vidder i blazerjakkerne. Du lærer at lave en oversize pasform, at lave taljekorte blazerjakker, at ændre udseendet i både revers og krave og tilføje en masse nørdede detaljer til dine blazerjakker. Magasinet gemmer også på en generel guide til belægninger, sømrum, strygelærred og udvikling af foer til jakker, som du kan tage udgangspunkt i både til blazerjakkerne i magasinet men også til alle mulige andre jakker. Du får også en generel guide til revers og krave, så du kan få grundprincipperne i konstruktionen helt ind i fingrene, og have meget nemmere ved at lave dine egne revers- og kravedesigns.
Blazerjakker kalder meget højt på lækkert stof, gerne i uld. Men vi har også tilsat blonde til et par af jakkerne. Uld er godt til blazerjakker, fordi det er nemt at forme og holder formen godt i den færdige jakke.
Det at sy en blazerjakke er et større syprojekt, men vi guider dig igennem hele processen i magasinet. Det gør vi blandt andet i den meget udførlige syvejledning med masser af billeder. Så selv hvis du aldrig har syet en blazerjakke før, kan du roligt gå i gang.
Det har været en stor fornøjelse at designe dette magasin til jer. Vi håber, det bliver en lige så stor fornøjelse at gå på opdagelse i de mange blazerjakker og omsætte dem til dine egne yndlingsversioner, som kan tjene dig godt de næste mange år.
I magasinet får du:
* PDF symønster til en blazerjakke i vævet stof i str. 32-54
* Guides til at ændre mønsteret til yderligere 14 modeaktuelle blazerjakker med smukke detaljer. Se alle blazerjakkerne på designoversigten herunder
* En meget udførlig syvejledning med billeder til basisblazeren
* Artikler om blazerjakker, mønsterkonstruktion og stofvalg
* Vejledninger og tips til syning og mønsterkonstruktion
Derudover får du adgang til en video, der viser dig hvordan du laver symønsteret til basisblazerjakken ud fra dit eget jakkegrundmønster til vævet stof, hvis du har et.
Konstruktions teknikker, du lærer i dette magasin:
* Belægninger, sømrum, strygelærred og foer til jakker
* Ændre længden i blazerjakker
* Ændre placering af paspoleret lomme
* Ærmeslids i 2-sømsærmer
* Sidepaneler i jakke
* Standard notch revers og krave
* Peak revers
* Klassisk sjalskrave og sjalskrave med spids a’ la’ revers
* Ændre længde, bredde og placering af revers og krave
* Ændre overfald og revers til forskellige størrelser knap og til lukning med hægte
* Kraver uden fald
* Skrå og buede forkanter og oplægningslinjer
* Cut-out detaljer
* Ændre placering af indsnit så de bruges som en designdetalje
* Skjule brystindsnit under revers
* Oversize pasform
* Prinsessesnit i blazerjakker
* Lomme i søm hvor lommeposen er i et med forstykket
Se de 15 blazerjakker, du lærer at lave symønstre til i magasinet, i designoversigten her:
Basismodel nr. 10: Blazerjakke med notch revers og paspolerede lommer
Sammen med onlinemagasinet får du et pdf symønster til basisblazeren, som de andre designs laves ud fra.
Basisblazeren er en klassisk blazer med den nye, moderne silhuet med god bevægelighed. Pasformen er let figursyet men ikke tætsiddende, hvilket betyder at du kan bevæge dig ubesværet i blazeren. Længden går til lidt under hoften og blazerjakken har både brystindsnit og taljeindsnit. Sammen med sidesømmene og midt bag sømmen giver taljeindsnittene dig rig mulighed for at justere pasformen, så du får den facon i din blazerjakke, der passer dig bedst.
Reverset er et klassisk notch revers med et lille “hak” mellem revers og krave. Revers og krave er gennemsnitligt i bredden, så du har et godt udgangspunkt for enten at lave det smallere eller bredere, alt efter hvad du ønsker. På forstykket har blazerjakken lige, paspolerede lommer placeret et stykke under taljen. Lommerne går lidt ind over taljeindsnittet og er store nok til at de er praktiske. Midt for lukkes blazerjakken med en enkelt knap i taljen, der knappes igennem et paspoleret knaphul. Blazerjakken har 2-sømsærmer, der syes med ærmefisk og skulderpuder, og er naturligvis foret.
Ud fra basismønsteret lærer du at lave symønstre til alle de andre designs. Til magasinet har vi syet de designs, du kan se på billederne herunder. Det er: design 2, design 4, design 6, design 8 og design 11 og design 13. Derudover har vi også syet basisjakken. Denne gang designede vi en ny basisjakke efter fotoshootet, hvilket er grunden til at der kun er billede af basisjakken på gine og ikke på model.
Har du et grundmønster til jakker, kan du bruge det som udgangspunkt i stedet for at tilrette basismodellen fra magasinet. Det kan være en fordel, hvis du generelt har behov for at tilrette meget i standardmønstre. Tilretter du normalt ikke ret meget, kan det være nemmere at sy en prøvemodel af basisdesignet og tilrette den. Basisdesignet har allerede det design, alle guides i magasinet er lavet efter. Sammen med din adgang til magasinet får du også en videoguide, der viser, hvordan du laver basismodellen ud fra dit eget grundmønster.
Sådan får du adgang til onlinemagasinet
Når du bestiller onlinemagasinet Synoter Magasin nr. 10 – Blazerjakker, får du adgang til det tema fra vores online medlemsklub Synoter Studio, der indeholder magasinet. Du får adgang via Synoter Studios onlineportal.
Alt fra Synoter Studio, du har købt adgang til, er samlet på samme side. Du skal logge ind i Synoter Studio, for at få adgang til dine køb, uanset om du er medlem af onlineklubben eller ej. Hvis du køber flere magasiner eller temaer, vil de også være tilgængelige, når du logger ind.
Er du medlem af onlineklubben Synoter Studio, får du automatisk adgang til nye temaer, så længe du er medlem. Temaer, der er udkommet før, du blev medlem, kan du købe adgang til enkeltvis her i webshoppen. Medlemmer har adgang til en masse ekstra undervisning om tilskæring, tilretning, design og syning, som kun er tilgængeligt for medlemmer. Du kan blive medlem af Synoter Studio og få adgang til det seneste tema her <<