Symaskinenåle i velkendte høje kvalitet fra tyske Schmetz.
Stretch nåle er særligt udviklet til at sy i strikket stof og i stoffer med elastan.
Stretch nåle har en afrundet spids, der gør at den skubber strækstoffets masker til side når du syr, i stedet for at gennembore stoffets tråde. Spidsen på stretch nåle er dog mindre rund end jersey nåle fordi det er nødvendigt med mere skarphed for at sy i elastanholdige fibre.. Samtidig er stretch nålene fladere end andre typer nåle med samme diameter, og har en mere udtalt fordybning i området over nålens øje. Denne specielle udformning af stretch nålen gør, at tråden glider nemmere under syningen, og at tråden lettere fanges af undertråden under symaskinens stingdannelse. Samlet gør det at din symaskine får de bedste betingelser for at danne hvert eneste sting pænt og jævnt.
Elasticiteten i stof med elastan kan udfordre stingdannelsen i nogle symaskiner, fordi det er vanskeligere at transportere elastisk stof jævnt. Stretch nålens specielle udformning minimerer simpelthen risikoen for at din symaskine springer sting over, når du syr i meget elastisk stof.
Brug en stretch nål, hvis du syr i materiale med høj elasticitet, fx lycra, og i strikket stof med elastan. Stretch nålen er også værd at prøve, hvis du oplever problemer med at din symaskine springer sting over, og du har sikret dig at den er trådet korrekt og er rengjort og evt smurt for nylig.
Hvis du, efter at have testet i dit stof, er i tvivl om du skal bruge jersey nål eller stretch nål, anbefaler Schmetz, at du vælger stretch nålen.
Inspiration
Her har vi fundet nogle blogindlæg frem til dig, som inspiration. Så læn dig tilbage og sæt dig til rette, måske endda bryg en kop the eller kaffe og nyd vores blogindlæg.
Vi håber du vil finde dem lærerige.
Sådan undgår du de mest almindelige problemer med din symaskine
Hvilket sygrej skal du have? Her er din ønskeliste til syning