9 ting du SKAL have styr på, når du syr i strikket stof

I det her blogindlæg får du vores 9 bedste råd til syning i strikket stof.

Groft sagt findes der to typer stof:

* Strikket stof
* Vævet stof.

Her på syværkstedet arbejder vi mest i vævet stof.

Vores sykurser handler primært om, hvordan du får super gode resultater, når du syr tøj i vævet stof.

Vores tilretninger, symønstre, syteknikker og alt hvad vi laver, er hovedsageligt fokuseret omkring vævet stof.

Men det er altså ikke fordi det strikkede stof har gjort os noget.

Vi kan ret godt lide det meste af det.

Så her får du fuld fokus på syning i strikket stof og overblik over de 9 vigtigste ting, du skal holde øje med, når du syr i strikket stof.

 

1: Strikket stof er meget mere end jersey

Rigtig mange syr i strikket stof.

Men primært i en enkelt type strikket stof, nemlig jersey.

Hvis du strikker i hånden, kender du formentlig jersey som glatstrik. Eller som ret-vrang. Jersey er, når man strikker så der er retmasker på den ene side og vrangmasker på den anden side af stoffet/tøjet.

Jersey er den mest simple strikkemetode. Den er nem og billig at producere i industrien, og derfor bliver der produceret ufattelige mængder jerseystof og jersey tøj.

Ikke at der er noget i vejen med det, men her vil jeg alligevel slå et lidt større slag for alle de andre typer strikket stof, der findes. For helt ærligt…. personligt synes jeg at især bomudsjersey er en lille smule kedeligt.

Så lad os se på, hvad der ellers findes af strikket stof.

Måske kender du allerede isoli og rib.

Isoli er en variation af jersey, som har en bagside, der ofte er ruet op og derfor bliver fluffy og blød.

Isoli er lidt kraftigere end jersey, og det egner sig godt til sweatshirts, joggingbukser og børnetøj.

Rib er en anden strikketeknik. Her skifter man mellem ret- og vrangmasker, så forside og bagside bliver ens. Overfladen af stoffet bliver bølget/ribbet i større eller mindre grad, alt efter hvor kraftigt et garn, man strikker med, og hvor mange retmasker, man strikker, før man skifter til vrangmaskerne.

Rib er godt til kanter, undertøj og tætsiddende tøj.

Interlock har ens ret- og vrangside. Det er rent strikketeknisk to ribstrikkede stoffer, der er strikket sammen, så retmaskerne er synlige på begge sider. Det giver en glat og tæt metervare. Interlock har en god strækbarhed, fordi det teknisk set er ribstrik.

Interlock er godt til badetøj og sportstøj.

Jacquard strik bliver, ligesom vævet jacquard stof, lavet på en måde, hvor trådene styres enkeltvis. Det giver mulighed for at lave komplicerede mønstre i stoffet. Mønstret strikket stof kan også være printet, men hvis det er jacquard strikket, er mønsteret en del af stoffet på en anden måde, end hvis det blot er printet på retsiden.

Jaquard strik er mere en betegnelse for stof, der er strikket i mønster, end for en bestemt tykkelse og egenskab i stoffet. Det er derfor ikke så nemt at give retningslinjer for, hvad jaquard strik egner sig til. Det kommer helt an på, hvor kraftigt stoffet er, og hvordan mønsteret har indvirket på stoffets strækbarhed.

Sweater Knit lyder ikke særlig dansk. Men jeg har ikke kunnet finde en rammende betegnelse på dansk for de strikstoffer, der på engelsk går under betegnelsen Sweater Knits.

Det er alle de strikkede stoftyper, der er lidt mere lodne, løse, faste, kraftige og spændende end de gængse jersey-, isoli- og ribkvaliteter. Altså faktisk bare “alt det andet”.

Det lyder som en rodebunke.

Og det er det nok også.

Men hvilken rodebunke!

Jeg ELSKER de fleste sweater knits. Det er dem, jeg for alvor synes er interessante, når det kommer til strikket stof.

De kan især bruges til bluser (deraf navnet: sweater), men også til kjoler eller nederdele, hvis det er nogle af de mere faste versioner.

I det her blogindlæg kan du se en af de bluser, jeg senest har syet i netop sweater knit. Det er en kraftig strikket kvalitet i uld, som jeg simpelthen har boet i hele vinteren. Kanterne er en kraftig uld rib, der holder det knap så elastiske sweater knit inde på plads.

Du kan se stoffet og blusen i aktion i videoen længere nede.

 

 

2: Brug de rigtige nåle når du syr i strikket stof

I strikket stof er det vigtigt at trådene ikke skæres over af nålen, når du syr.

Når man strikker, er garnet forbundet med sig selv i løkker. Går en af løkkerne over, kan du risikere at en hel række masker løber, og der kommer hul i dit tøj.

Det kender du sikkert fra nylonstrømper, som også er strikkede. Når der går hul et sted, så har du lynhurtigt en hel stribe af “hul” på langs af strømpen.

For at undgå det i dine syprojekter, er det vigtigt at du bruger de rigtige symaskinenåle, når du syr i strikket stof.

Generelt skal du vælge ball point nåle, når du syr i strikket stof.

Ball point nålene er afrundet i spidsen, så nålen borer sig ned mellem garnerne, istedet for at prikke/skære et hul i stoffet.

Bruger du nåle fra mærket SCHMETZ, hedder nålene til strikket stof Jersey nåle. De har en afrundet ball point spids, som netop er designet til at sy i strikket stof. Selvom nålene hedder Jersey, er de beregnet til alt strikket stof, ikke kun til jersey stof.

Du kan også få en anden type ball point nåle, som hedder Stretch nåle.

Stretch nålene har en anden kolbe (toppen af nålen, der sidder i maskinen), og er designet til at undgå at symaskinen springer sting over i stof med meget elastan.

Du kan bruge dem til både strikket og vævet stof, men de giver ikke mening at bruge, hvis der ikke er elastan i stoffet. Det er elastanens gummi-egenskaber, der giver problemer med at symaskiner kan springe sting over, så jo mere elastan, der er i dit stof, desto mere bør du overveje at skifte til en stretch nål.

SCHMETZ har lavet en app, hvor du kan slå op og se hvilken nåle, du skal bruge til dit stof. Du kan søge på “Schmetz” eller “Schmetz needles”, der hvor du normalt henter apps til din telefon eller ipad, så kommer den frem. Appen er på engelsk, men du kan eventuelt alliere dig med Google Translate, hvis du ikke er helt sikker ud i det engelske.

 

3: Strækket i stoffet er (ofte) en del af pasformen

Strikket stof kaldes også populært for strækstof.

Jeg synes ikke det er helt dækkende, for med al det elastan, der bliver puttet i stof i dag, kan det meste vævede stof også strække sig. Og så bliver det svært at finde rundt i, hvad man mener, når man siger strækstof.

Det meste strikkede stof har dog større strækbarhed end det meste vævede stof. Det har det, fordi strikketeknikkerne i sig selv gør stoffet elastisk og strækbart, også når der ikke er tilføjet elastan til metervaren. På den måde er det ikke helt forkert at kalde det strikkede stof for strækstof, selvom det nemt kan føre til misforståelser.

Det særlige med strikket stof er, at man bruger strækket i stoffet som en del af pasformen.

Det betyder i praksis at stoffet ikke formes omkring kroppen med sømme og indsnit, som det vævede stof gør, men i langt højere grad trækkes i facon. Det giver ofte symønstre, der er mindre end selve kroppen, hvis et design til strikket stof er tætsiddende.

Elastan i stoffet gør det muligt for stof at strække sig mere end det ville kunne i sin naturlige udgave, uden elastan. Det benytter modeindustrien sig af i stor stil, for at flest mulige kroppe kan passe tøjet i butikkerne. Derfor er elastan og stoffets strækbarhed de seneste årtier blevet en vigtigere og vigtigere del af tøjets pasform. Og det gælder både for strikket og vævet stof.

Men strækbarheden kan ikke gøre det alene.

Når du kigger på strikket stof i stofbutikken, skal du ikke kun se på, hvor meget det strækker sig og hvor meget elastan, der er i stoffet.

Du skal også se efter hvor god stoffets “recovery” er.

Recovery er stoffets evne til at trække sig tilbage igen til sin oprindelige form og længde, når det har været strukket ud.

Hvis ikke stoffet kan trække sig tilbage igen, så risikerer du at få knæ, albuer og numse i dit tøj. På den meget ufede måde, vel at mærke.

Jo mere elastan og jo bedre recovery et stykke strikket stof har, desto tættere en pasform kan du sy i stoffet, og desto længere tid kan du regne med at det færdige tøj holder faconen.

Jersey er i sig selv ikke super strækbart. Det har en elendig evne til at trække sig tilbage, når det har været strukket ud, og du får derfor lynhurtigt kedelige mærker (knæ, albuer og numse) i jerseystof uden elastan.

Med rigelige mængder elastan i god kvalitet kan jersey til gengæld være super strækbart og have en rigtig god recovery, så du skal ikke afskrive alt jersey, bare fordi det i sit udgangspunkt dybest set er en elendig metervare.

Ribstrik er i sig selv meget elastisk på tværs af stoffet, uanset om der er tilføjet elastan i stoffet eller ej. Men en rigtig god rib skal for alvor have en god recovery, så det kan trække sig tilbage på plads.

Rib bruges ofte til kanter på tøjet, hvor det skal sørge for at holde det andet stof i tøjet på plads. Og så duer det ikke, hvis ribkanten selv vokser i løbet af dagen.

Selvom du kan få strikket stof til at trække sig tilbage på plads igen ved at vaske det, er især recovery-evnen en vigtig ting at tjekke på forhånd. For du smider jo ikke tøjet omkring frokost for lige at vaske det ind på plads, vel?

Jeg gør i hvert fald ikke.

Og jeg gider simpelthen ikke bøvle med ærmer, der vokser i løbet af dagen, så de om eftermiddagen hænger og slasker omkring håndleddet.

Derfor er stoffets recovery evne nok det vigtigste for mig, når jeg vælger strikket stof.

I hvert fald til tætsiddende designs og til  kanter.

Og skulle du, i forlængelse af den her snak om kanter, se det næste billede og tænke “er det meningen, kantan skal stritte sådan op ved halsen?”, så nej, det er ikke meningen.

Trøjen her er en prøvemodel, og til den næste version har jeg kortet halskanten lidt af, så den også lægger sig ned ved skulderen. Men den lille tut i halsen er ikke nok til at afholde mig fra at bo i trøjen, når det er koldt.

 

 

4: Vælg syteknikker, der egner sig til strikket stof

Når du syr i strikket stof, er det markant anderledes end når du syr i vævet stof.

Stoffet er bygget op på en helt anden måde. Symønstrene er lavet på en anden måde. Og selvom der ofte er elastan i både strikket og vævet stof, kan de to typer stof bare noget helt forskelligt.

Derfor giver det heller ikke mening at insistere på at bruge de samme syteknikker i strikket og vævet stof.

Nogle teknikker er de samme.

Men langt fra alle.

Kantning i strikket stof er for eksempel markant anderledes end kantning i vævet stof.

Hvor vævet stof bedst kantes med belægninger eller skråbånd, så er det mere passende med ribkanter eller kantning med en strimmel af stoffet klippet på tværs af trådretningen, når du syr i strikket stof.

Syteknikker, der særligt egner sig til strikket stof, kan du lære i online kurset Syteknikker nr. 3 – Overlocker. Her lærer du også en del mønsterkonstruktion til symønstre til strikket stof.

Du kan læse om overlocker kurset HER<<

 

5: Overlockeren er opfundet til det her

Og nu vi er ved overlockeren:

Vidste du, at overlockeren er opfundet til at sy i strikket stof?

Det er den.

Og derfor giver det mest mening, at du bruger den, når du syr i strikket stof.

Den er opfundet, fordi en amerikansk producent af strikkede strømper manglede en god metode til at færdiggøre strømperne i kanten foroven. Det skulle være hurtigere end at ordne kanten i hånden, og løsningen blev en maskine, der kunne sy en slags hæklet kant på strømperne.

Den oprindelige maskine er opfundet midt i 1800 tallet hos det firma, der i dag hedder The Merrow Machine Company. Den blev udviklet og innoveret i løbet af de næste mange år, og er i dag det, vi kender som en overlocker.

 

 

I dag kan rigtig mange symaskiner sy i strikket stof, fordi der er opfundet stræksømme, der faktisk er ret gode. Det kunne de ikke tidligere, og derfor har overlockeren haft en kæmpe indflydelse på syning i strikket stof gennem mere end 150 år.

Og helt ærligt: overlockeren er altså stadig den bedste til at sy i strikket stof.

Så syr du meget i strikket stof, bør du købe dig en god overlocker.

Når du syr sammen i strikket stof bør du sy med 4 trådet overlock.

Den søm har en ekstra nåletråd, der fungerer som stikningen på symaskinen, når du syr i vævet stof. Og netop på grund af den 4. tråd kan du nøjes med at sy stoffet sammen på overlockeren.

Du skal altså IKKE have dine strikkede syprojekter gennem både symaskine og overlocker, som du skal med dine vævede projekter. Det er i min optik en stor misforståelse af hvordan både det strikkede stof og overlockeren fungerer.

Så helt kort:
Vævet stof syes sammen på symaskine og kantes derefter med 3-trådet overlock.
Strikket stof syes sammen og kantes i samme omgang med 4-trådet overlock.

Du kan lære mere om hvad overlockeren kan (den har nemlig mange andre sømme end de to mest brugte) i online kurset Syteknikker nr. 3 – Overlocker HER<<

 

 

6: Hvis du absolut skal bruge vlieseline til strikket stof….

Jeg er ikke fan af vlieseline i strikket stof.

Vlieseline skal stabilisere og forstærke stoffet, og det strider i min optik stik imod formålet med strikket stof, som er at kunne strække og forme sig omkring kroppen.

Når det alligevel nogle gange kan være relevant med vlieseline i strikket stof, så er det fx bag en knaplukning i en cardigan, bag en lynlås eller i lignende detaljer, hvor stoffet vil være markant svækket uden vlieselinen.

Det kan også være gavnligt med vlieseline i designdetaljer som kraver, stolpelukninger og lignende.

Hvis du har et design i strikket stof, der vil have gavn af vlieseline, så er det vigtigt du vælger en vlieseline, der passer til det strikkede stof.

Mange vlieseliner kan enten slet ikke give sig eller i hvert fald ikke give sig nok til at følge med det strækbare strikkede stof. Især hvis der er elastan i stoffet, så det giver sig ekstra meget, står vlieselinerne af.

Helt bogstaveligt.

Vlieselinen bliver ikke siddende på stoffet.

Den hopper af.

Måske ikke lige mens du syr, men med tiden bliver vlieselinen trukket af stoffet, og så gør det ingen gavn. I de fleste jersey stoffer med elastan ryger vlieselinen af ret hurtigt, når stoffet strækkes for at komme af og på kroppen.

Der findes forskellige udgaver af vlieseline beregnet til strikket stof.

Og så findes der udgaver, der desværre sælges som værende til strikket stof, men som ikke er det.

Lad os tage dem, du ikke skal bruge først:

Du skal ikke bruge H180 til dit strikkede stof. H180 er en blød og tynd punktvlies, der er lavet lidt som man laver papir. Der er lidt eftergivelighed i det, men slet ikke nok til strikket stof. Du kan bruge H180 til vævet stof uden elastan.

Du skal heller ikke bruge G785, selvom den hedder stretch vlieseline. Den strækker sig markant mere end H180, men slet ikke nok til at følge med strikket stof med elastan. G785 er genial til vævet stof, både med og uden elastan, og er den vlieseline vi bruger abdolut mest på syværkstedet.

Men ikke til jersey.

Til dine vævede projekter kan du købe G785 vlieseline HER<<

 

Hvilken vlieseline skal du så bruge til jersey?

På syværkstedet bruger vi den vlieseline, der hedder H609.

Det er en strækbar vlieseline, der strækker sig både på langs og på tværs. Den er blød (blødere end de andre) og tynd, og passer perfekt til jersey med elastan, som er det mest udbredte strikkede materiale på stofmarkedet.

Du kan købe H609 Vlieseline HER<<

Vil du vide mere om hvilke vlieseliner, vi anbefaler her hos Skaberlyst, hvorfor det er dem, vi bruger, og hvordan du bruger dem, så finder du et stort afsnit om netop vlieseliner i online kurset Kom Godt I Gang Med At Sy.

 

7: Måske skal du forstærke denne søm

Noget strikket stof er løst strikket.

Ligesom noget vævet stof er løst vævet.

Og de løse stoftyper kan have brug for forstærkning, for ikke at gå i stykker af sig selv, når du bruger det.

I strikket stof, er det især skuldersømmen, du skal være opmærksom på.

Skulderen er, sammen med nakken, fundamentet i dine overdele og kjoler. Hvis der ikke er styr på skulder og nakke, så er der ikke rigtig styr på noget i pasformen i dit tøj.

Derfor er det helt essentielt i strikket stof, at skulderen og nakken ikke strækker sig længere i brug. Det kan de gøre i løst strikket og tungt stof, hvor stoffets egen vægt er nok til at trække sømmene længere og pasformen ud af facon.

For at undgå det, kan du sy en gennemsigtig elastik (engleelastik eller englehud) med i skuldersømmen.

Det er vigtigt at forstærkningen kan give sig lidt, men ikke så meget som selve stoffet. På den måde er forstærkningen med til at holde sømmen på plads, uden at låse den helt og aldeles. Det vil nemlig ikke harmonere med det strikede stof, hvor netop elasticiteten og bevægeligheden er en del af pasformen.

Engleelastikken skal ikke strækkes, når du syr den i skuldersømmen som forstærkning.

Klip den i samme længde som selve sømmen og sy den med, når du syr stoflagene sammen.

Elastikken skal ligge på vrangen af stoffet, så den bliver gemt inde i kjolen eller blusen, når den er syet sammen.

Det er ikke alle dine projekter i strikket stof, der har brug for en forstærkning.

Almindelig bomuldsjersey løber ingen steder, ligesom isoli heller ikke strækker sig ud af facon ved almindelig brug.

Men tunge, løse rib kvaliteter eller sweater knits kan godt have gavn af en forstærkning i skuldersømmen.

Hvis du ser videoen længere nede, så tænker jeg at jeg vil sy en skulderforstærkning i den grønne tencel/uld og den tunge sorte sweater knit, jeg har fat i næsten sidst i videoen. Og måske også i den strik, der er en prøve fra en strikdesigner (se videoen). De andre typer har ikke umiddelbart brug for forstærkning.

 

8: Markering af pasmærker i strikket stof

I vævet stof er det en fordel at klippe hak i sømrummet, for at markere pasmærker fra mønsteret over i stoffet.

Det er på ingen måde en god idé i strikket stof.

Når du klipper i stoffet, risikerer du nemlig at klippe masker over, som kan gøre at stoffet begynder at løbe og gå i stykker.

I stedet kan du gøre sådan her:

Hav dine markeringer på symønsteret ganske som du plejer.

Når du klipper mønsterdelene ud i stoffet, holder du øje, når du nærmer dig et pasmærke.

I stedet for at klippe forbi pasmærket tæt på mønsterpapiret, klipper du en lille trekant ud i stoffet, så der er et ekstra lille stykke stof ved hvert pasmærke.

Når du syr stoffet sammen, kan du nemt finde de små trekanter, der rager ud fra sylinjen, og matche dem sammen, som de nu skal, alt efter hvad du syr.

Og når du syr dit strikkede stof sammen på overlockeren, skærer kniven automatisk den ekstra lille trekant af, når du syr forbi markeringen.

På den måde løber du ingen risiko for at ødelægge dit strikkede stof med hak fra pasmærker.

 

9: Her bør du vaske stoffet på forhånd

Mange anbefaler at vaske alt stof inden du syr i det.

Jeg er SÅ træt af at det faktisk er nødvendigt at vaske rigtig meget stof, for at undgå at det krymper.

Det burde forkrympes på fabrikkerne, men desværre sker det modsatte nogle gange: stoffet strækkes ud til ekstra længde, for at producenten kan tjene mere på det. Den ekstra længde er den, der forsvinder, når du vasker dit stof, og det trækker sig tilbage til sin naturlige længde.

Det meste stof vil forandre sig lidt, når det bliver vådt. Men ikke mere, end at du kan trække det tilbage i sin tørre længde igen, hvis du ikke tørrer tøjet for hårdt, men derimod trækker det tilbage i facon, mens det stadig er fugtigt.

Men selv hvis stoffet kun kryber de tilladte 5%, kan det været et problem at strækket det helt tilbage til den længde, du købte det i.

Heldigvis er det ikke alle materialer, der er lige udsat for krymp.

Generelt kryber silke ikke, hvis du behandler det rigtigt (dvs. vasker det koldt og ikke tumbler det).

Syntetiske materialer som polyester, nylon, acryl og acetat kryber heller ikke.

Uld kan godt krybe, men ofte ikke voldsomt meget, fordi det meste uldstof har fået efterbehandlinger for at modvirke krymp og filtning.

De vanskelige materialer i forhold til krymp er:

1) Bomuld
og
2) Viskose.

Det er derfor en god idé at vaske dit bomulds stof og dit viskose stof, inden du klipper i det. Det gælder også de andre udgaver af viskose, som er modal, cupro og tencel. Og jeg tør heller ikke længere tage chancen med blandinger som fx. uld/tencel eller silke/viscose.

Uld og silke damper jeg, for at være på den sikre side. Jeg vasker det ikke.

Ren polyester syr jeg ikke i, hvis jeg kan undgå det. Men sker det, så får det også en gang damp, bare for en sikkerheds skyld.

Fordelen ved ikke at vaske stoffet inden syning er, at der er stivelse i stoffet fra fabrikken, som hjælper med at holde det stabilt under klipningen.

Den stivelse bliver vasket ud, og så er stoffet blødere og mere levende. Det gør klippe processen mere besværlig, og det er bare irriterende at man skal stå og bøvle med det, når der nu rent faktisk var puttet hjælpemidler til nemmere klipning i stoffet.

Så min holdning er, at fabrikkerne burde forkrympe stoffet, så man reelt får den længde stof, man køber. Jeg betaler personligt gerne mere for stoffet, for at slippe for at vaske det inden jeg klipper.

MEN sådan er Verden bare ikke lige nu.

Så lige nu er det bedst at vaske især bomuld og viscose, inden du klipper i det.

 

VIDEO: Se de forskellige typer strikket stof

I videoen her kan du se eksempler på de forskellige typer strikket stof og den vlieseline, jeg anbefaler, du bruger, hvis du absolut vil have vlieseline i dine strikkede syprojekter.

 

 

Du kan lære meget mere om syning i strikket stof (og generelt om at bruge din overlocker bedst muligt) i online kurset sytkenikker nr. 3 – Overlocker. Du kan se det præcise indhold af kurset i kursusbeskrivelsen her:

Syteknik nr. 3 – Overlocker

 

Og her til slut endnu et par billeder af min prøvemodel, som er blevet en yndlingstrøje på ingen tid.

 

 

 

Mønster: Trøjen er en udvikling af den løse pasform fra online kurset 12 Bluser Og Kjoler Til Levende Stof. Der kommer et blogindlæg senere med hvordan jeg har ændret mønsteret. Nederdelen er rundskåret i en halv sol.

Stof: Stoffet til trøjen er uldstrik. Jeg har købt det som rest fra en designer, og ved ikke, hvor det oprindeligt er fra. Nederdelen er syet i en skøn lidt vaffel-agtig vævning fra Citystoffer. Den her efterhånden 5 år på bagen, men ser stadig ud (næsten) som ny.

Foto:  Modelfotos af mig er taget af Bibi Berge.