En smuk detalje i særligt jakker og frakker er håndsyede knaphuller. Hvis du aldrig har prøvet at sy sådan nogen, kan det virke som en kompliceret teknik at kaste sig ud i. Men som med så meget andet kræver det bare en god guide og en portion øvelse at blive rigtig god til at sy håndsyede knaphuller.
Det med at øve dig står du selv for. Men den gode guide, den har vi lavet til dig. “Vi” er i dette tilfælde primært skræddermester Karina Mott, som jeg har fået lov at besøge i Mott Skrædderi i København, som hun driver. Karina har sagt ja til at dele sine bedste tricks og skrædderhemmeligheder bag håndsyede knaphuller med os i Synoter Studio. Og det er præcis hvad hun gør i det minikursus i håndsyede knaphuller, alle medlemmer i onlineklubben har adgang til.
Se hvad du skal bruge til at sy håndsyede knaphuller under billedet.
Skræddermesterens tricks til håndsyede knaphuller
For at få pæne knaphuller, skal du sy dem med knaphulssilke, som er en tråd der er tykkere end den almindelige universalsytråd, du bruger i symaskinen. Sytråd i silke kan være svært at få fat i, og du kan heldigvis også bruge andre, kraftige sytråde, som ikke nødvendigvis er lavet af silke. Tråden skal passe til stoffet, og i jakker og frakker bliver knaphullerne flotte, hvis du syr dem med en tråd i tykkelse 30, som er den tykkelse, du måske kender fra pyntestikninger i jeans.
En anden detalje, der sikrer en flot finish i de håndsyede knaphuller, er at sy en gümpftråd med ind i knaphullet. Gümpftråden er en ekstra, meget tyk tråd, der bliver lagt ind under stingene i knaphullet, og sørger for at de håndsyede sting bliver løftet lidt over stoffet. Hvis du ikke kan finde gümpftråd, eller bare ikke vil have knaphullerne løftet, kan du udelade gümpftråden. Du kan også lave den selv af knaphulssilke, hvilket især er et godt trick, hvis du syr i en farve, der ikke findes i gümpftråd (som kun findes i et meget begrænset farveudvalg). Hvordan du gør det, viser Karina dig i minikurset om håndsyede knaphuller.
Når du syr knaphuller på symaskinen skal du ikke bruge andet ekstraudstyr end en knaphulstrykfod. Sådan er det ikke helt, når du syr knaphuller i hånden. Det kræver noget ekstra sygrej, og materialelisten er faktisk lidt lang. Du kan se i videoen her og i materialelisten længere nede, hvad du skal bruge for at sy håndsyede knaphuller.
MATERIALELISTE – HÅNDSYEDE KNAPHULLER
Målebånd
Skrædderkridt
De knapper, knaphullet skal passe til
Symaskine og sytråd, der passer til stoffet i farven
Hultang
Broderisaks/trådsaks
Kniv med træhåndtag
Strygejern
Knaphulssilke, der passer i farven til stoffet, tykkelse 30 (eller tyndere, hvis du syr i tyndere stof. Tykkelse 30 passer til jakker og frakker).
Bivoks
Gümpftråd, der passer i farven til knaphulssilken. Det kan du evt. lave selv af knaphulssilke – se hvordan i kurset.
Synåle til håndsyning. Øjet skal være stort nok til at du kan tråde nålen med den kraftige knaphulssilke. Karina syr med nål str. 9, jeg syr med str. 10.
Fingerbøl
Pren eller skræddersyl.
Du kan købe gümpftråd og knaphulssilke i Karinas webshop, hvor du også kan købe et knaphuls-kit til at øve dig.
Knaphuls kit: https://www.motttekstiler.dk/collections/talks/products/handsyet-knaphuls-kit
Gümpftråd: https://www.motttekstiler.dk/collections/gumph-trad
Knaphulssilke: https://www.motttekstiler.dk/search?q=knaphulssilke
Flere af de andre ting, du skal bruge, kan du finde i Synoters webshop: https://skaberlyst.dk/vare-kategori/sygrej/

Få adgang til skræddermesterens hemmeligheder
En af de helt essentielle hemmeligheder bag pæne, håndsyede knaphuller er bivoks. Ved at vokse din sytråd, bliver den nemmere at styre, når du syr, og tråden “står” pænere i det færdige knaphul. Men hvor jeg har lært adskillige steder at overskydende voks skal presses ud af tråden, som vist i videoen i dette blogindlæg, så gør Karina noget andet. Hun sørger for at voksen bliver i tråden, så tråden er så mættet af bivoks som overhovedet muligt.
Karina bruger også bivoks til selve knaphullet, og altså ikke kun til tråden. Præcis hvordan hun gør, kan du se i onlinekurset. Hele kurset varer lidt over en halv time, og derefter er du altså klar til selv at eksperimentere med at sy håndsyede knaphuller. Kurset består af 5 lektioner, udover den introduktion, du kan se herover.
I de 5 lektioner lærer du at:
1. Markere og forberede knaphullerne i stoffet.
2. Vokse tråd og knaphul med bivoks – Karina fortæller også hvad du skal passe på, når du bruger bivoks.
3. Sy knaphullet med fine knaphulssting i hånden og med indlagt gümpftråd.
4. Placering og isyning af knapper, så de sidder rigtigt og bliver siddende.
5. Lave gümpftråd selv med knaphulssilke.
Drømmer du om at mestre kunsten at sy håndsyede knaphuller (eller synes du bare, det kunne være meget sjovt at prøve), er hjælpen nær.
Alt, du skal gøre, er at følge vejledningerne i kursets lektioner og øve dig i at sy knaphuller i en stofrest, og så er du snart klar til at sy perfekte, håndsyede knaphuller i dine jakker, frakker, jeans og andet tøj. Du kan få adgang til hele kurset ved at melde dig ind i Synoter Studio medlemsklubben.
Er du allerede medlem af Synoter Studio kan du logge ind her og se kurset med håndsyede knaphuller i menuen “Minikurser”.
Er du ikke medlem endnu kan du blive det her og få adgang til både dette og mange andre minikurser.
Som medlem af Synoter Studio får du adgang til:
- Nyt digitalt minikursus hver måned.
- Adgang til 13 basismønstre fra Synoter. Symønstrene er digitale og er i str. 32-54.
- Fuld adgang til alle minikurser så længe du er medlem.
- Masterclasses om syning, design og mønsterkonstruktion.
- Interviews med eksperter.
- Onlinebiblioteker med syteknik, mønsterkonstruktion og tilretning.
- Downloads, rabatkoder og masser af inspiration kun for medlemmer.
- Adgang til lukket Facebookgruppe, hvor du kan sparre med andre medlemmer.
Du kan vælge mellem 3 medlemskaber:
MINI: 1 måned ad gangen til 199 kr. (199.- / md)
MIDI: 3 måneder ad gangen til 537 kr (179.- / md)
MAXI: 6 måneder ad gangen til 1015 kr (169.- / md).
Abonnementet løber en periode ad gangen (enten 1, 3 eller 6 måneder) og fornyes automatisk, medmindre du opsiger abonnementet inden periodens udløb.
Vil du bare på ingen måde være medlem og have adgang til onlinekurser i syning og mønsterkonstruktion, så kan du også købe kurset i håndsyede knaphuller hos Karina, hvor det ikke kræver medlemskab.
Uanset hvordan du vælger at få adgang til kurset, så er du snart klar til at lære af de professionelle og suge til dig af Karinas uvurderlige tricks til håndsyede knaphuller.
God fornøjelse med håndsyningen.
English