Så du videoen i sidste fredags brevkasse svar til Lisbet? Ellers kan du se den ved at klikke her.
Lisbet ville gerne vide, hvordan man fikser sømrummet i modeller med vidde, så det ikke sidder og buler indvendigt. I mit brevkasse svar viser jeg, hvordan man fikser det problem med en nem lille tilskærings teknik.
Men er man nu kommet så langt, at tøjet er klippet og syet, og alt bare er for sent, ja så er der faktisk en nødløsning, man kan ty til. Jeg bruger den selv fra tid til anden, når det hele lige går liidt for stærkt, og jeg glemmer at tænke mig om i god tid. Sidst jeg fik brug for den, var til den grønne kjole, jeg syede til dette foto projekt. Og jeg var snu nok, til at tage billeder af det, så du kan få denne lille nød-guide.
Sådan gør du, hvis oplægningen er for stor i omkredsen:
Jeg håber dette trick kan hjælpe dig, hvis du sidder og er gået helt kold og næsten ikke magter at skulle tilbage til mønsteret og lave ændringer, når du nu lige troede du var færdig. Som sagt bruger jeg også selv denne type nødløsninger ind imellem, når jeg har siddet lidt for længe ved symaskinen og begynder at klumre.
Når først du har lært, hvordan du skal lave tingene “rigtigt”, så er den type fejl, der gør at man har brug for den her type nødløsninger, et tegn på at du skal tage en pause. Så vær sød ved dig selv – ikke noget med at sige “jeg er godt nok dum” eller hvad man ellers kan finde på i et svagt øjeblik. Du er bare træt . Tag et hvil. Og brug en nødløsning med god samvittighed.
Kender du flere smarte nødløsninger? Eller hvad plejer du at gøre, når oplægningen pludselig ikke passer, og du bare ikke magter mere bøvl? Del gerne i en kommentar.
Hvis jeg laver en nederdel med vidde, kører jeg nederste kant igennem på overlockeren, hvor jeg har sat differentialet til at rynke det en lille bitte smule. Så passer omkredsen, når jeg lægger den op.
Det var et smart trick Anne – TAK for det 🙂
Jeg tænker at der nok er en grænse for, hvor meget vidde man kan holde til på denne måde, men til mindre omkredse er det fikst.
Nogle gange kan det faktisk være svært at få den metode, jeg har vist, til at være nok, hvis det er en stor omkreds, uden at der kommer “kanter” i oplægnings forløbet, så en kombi af de 2 teknikker kunne måske være en løsning til meget store vidder. Eller til meget brede oplægninger. Det vil jeg prøve af en dag.
kh
Signe / Skaberlyst