Andenæbs saksen kan kun bruges til få, særlige klippeopgaver. Men dér er den til gengæld uovertruffen!
Som det formelle navn “Applikations saks” antyder, er saksen oprindeligt udviklet til at klippe overskydende stof af, når man applikerer.
Saksen er et fantastisk præcisionsværktøj, der gør, at du kan klippe langs en søm, ganske tæt på dit stof, uden at klippe hul i det.
Saksens nederste blad er bredt, og ganske let vinklet. Det gør, at stoffet du fører ind mellem saksens skær når du klipper, løftes ganske let fra underlaget. På den måde undgår du, at saksen får fat i andet end det stof, du vil klippe i.
Samtidig er saksens håndtag vinklet i forhold til skærene, så det er nemt og behageligt at arbejde med saksen, når dit stof ligger bredt ud foran dig.
Vi bruger primært saksen når vi syr i jersey og i delikate stoffer. Når du syr en enkelt ombukket kant i jersey, klipper andenæbs saksen let og elegant det overskydende stof af, tæt på sømmen. Når vi syr franske sømme, klipper vi sømmene ned med andenæbs saksen, inden de vendes og sys ret mod ret.
Endelig kan andenæbs saksen være rar at bruge, når du skal graduere dine sømrum, når du syr i kraftigt stof.
Hvis du bare én gang uforvarende har lavet hul i stoffet under saksen, når du klipper, ved du at andenæbs saksen tjener sin egen pris hjem lynhurtigt.
Andenæbs saksen er altså specialiseret til at klippe langs sømmen. Skal du i stedet klippe trådender eller hak i sømrum, hvor du klipper ind mod sømmen. Så får du brug for en lille spids saks, ofte kendt som en broderisaks.
Andenæbs saksen er 14,5 cm lang. Selve skæret er 4,5 cm langt
Inspiration
Her er nogle blogindlæg og videoer du måske vil finde lærerige: