I det første Synoter magasin er emnet Den Lille Sorte Kjole.
Vi ser nærmere på, hvad det er, der gør den lille sorte så speciel. Og du lærer at lave symønstre til 15 forskellige kjoler, der alle egner sig fortrinligt til at blive syet som en lille sort kjole.
I magasinet kan du læse om, hvordan den sorte farve har udviklet sig i kvindegarderoben og er gået fra at være en farve, der primært blev brugt til begravelser, til at være mange kvinders go-to farve, når de klæder sig på til både hverdag og fest. Og om hvad Coco Chanel egentlig har med den lille sorte at gøre.
Du kan også læse et interview med designer Anna Schuller, som fortæller hvorfor uld er et fantastisk og bæredygtigt materiale til beklædning. I det finder du blandt andet ud af, hvorfor vi anbefaler uld til festkjoler og hvorfor vi har syet flere af kjolerne i magasinet i uld og silke.
I magasinet får du:
* PDF symønster til kjole i vævet stof, str. 32-54
* Syvejledning til at sy kjolen
* Guides til at ændre kjolemønsteret til yderligere 14 designs
* Artikler
* Vejledninger og tips til syning og mønsterkonstruktion
Derudover får du adgang til en video, der viser dig hvordan du laver symønsteret til den lille sorte kjole ud fra dit grundmønster.
Konstruktions teknikker, du lærer i dette magasin:
* One-shoulder / asymmetriske designs
* Ændre halsudskæringen til rund hals, V-hals og bådhals
* Bærestykke i taljen
* Bruge indsnit til at give vidde i underdel
* Raglanærmer til skulderen
* Halvmåneærmer
* Rundskåret underdel i hel og halv sol
* Ændre længden på nederdel/underdel i kjole.
Se de 15 kjoler, du lærer at lave symønstre til i magasinet, i designoversigten her:
Basismodel nr. 1: Den Lille Sorte Kjole
Sammen med magasinet får du et symønster til basiskjolen, som de andre designs laves ud fra.
Designet i basiskjolen er figursyet med pencilskirt i underdelen. Der er en taljeoverskæring i kjolen, husarsnit ud mod sidesømmen i overdelen, en rund halsudskæring, der er stor nok til at du kan få hovedet igennem uden en lynlås i nakken, og isatte ærmer i 3/4 længde.
Har du et grundmønster til kjoler og overdele i vævet stof, der passer dig godt, behøver du ikke starte forfra med at tilrette basismodellen fra magasinet. Du kan i stedet lave de designændringer i dit grundmønster, vi har lavet for at komme til basis designet i magasinet. Sammen med din adgang til magasinet får du også en videoguide, der viser hvordan du laver basismodellen ud fra dit eget grundmønster.
Sådan får du adgang til onlinemagasinet
Når du bestiller onlinemagasinet Synoter Magasin nr. 1 – Den lille sorte kjole, får du adgang til det tema fra vores online medlemsklub Synoter Studio, der indeholder magasinet. Du får adgang via Synoter Studios onlineportal.
Alt fra Synoter Studio, du har købt adgang til, er samlet på samme side. Du skal logge ind i Synoter Studio, for at få adgang til dine køb, uanset om du er medlem af onlineklubben eller ej. Hvis du køber flere magasiner eller temaer, vil de også være tilgængelige, når du logger ind.
Er du medlem af onlineklubben Synoter Studio, får du automatisk adgang til nye temaer, så længe du er medlem. Temaer, der er udkommet før, du blev medlem, kan du købe adgang til enkeltvis her i webshoppen. Medlemmer har adgang til en masse ekstra undervisning om tilskæring, tilretning, design og syning, som kun er tilgængeligt for medlemmer. Du kan blive medlem af Synoter Studio og få adgang til det seneste tema her <<