Alexander McQueen: Savage Beauty – Udstilling på Victoria & Albert Museum i London

Lad mig bare sige det helt kort: Alexander McQueen udstillingen “Savage Beauty” på Victoria and Albert museum i London er FANTASTISK!

Jeg var en smuttur i London for at se udstillingen d. 23/6 2015, og det er en oplevelse jeg har glædet mig til at dele med dig her på bloggen.

(NB! Man må naturligvis ikke fotografere på udstillingen, så billederne i denne artikel er pressebilleder fra Victoria and Albert Museum, London. De er i øvrigt også meget federe end hvad jeg selv kunne have taget med min mobil).

1._Portrait_of_Alexander_McQueen_1997_1
Portrait of Alexander McQueen, 1997. Photographed by Marc Hom

Hvis du allerede kender Alexander McQueen, behøver du faktisk ikke bruge tid på at læse denne artikel (men du må selvfølgelig godt). Du skal egentlig bare rubbe din bagdel ombord på et fly til London, og skynde dig at se udstillingen inden den lukker i august 2015. Der er udsolgt af forudbestilte billetter, men de sælger billetter ved indgangen hver dag. En af de søde billet-folk fortalte mig at de plejer at have udsolgt omkring kl. 15. Så kommer du når de åbner kl. 10, kan du både nå at få billet og fortabe dig i udstillingen. Jeg var ved museet 9.30 og stod i kø i en time. Og så brugte jeg 3 timer i selskab med McQueens fabelagtige kjoler og andre skønne designs, inden min hjerne smeltede sammen af indtryk. Og jeg kunne ærlig talt godt tænke mig en tur mere… Det er absolut både rejsen, pengene og ventetiden værd!

Hvad er det, der er så specielt ved Alexander McQueen?

Alexander McQueen har været en af mine absolutte favorit designere siden jeg begyndte at uddanne mig indenfor tøj. I starten vidste jeg ikke hvem han var, men når jeg ser tilbage på de projekter, jeg lavede under mine første uddannelser, og ser Alexander McQueens kollektioner fra den tid, er der ingen tvivl: jeg har været dybt inspireret af hans designs helt fra starten. Nogle af hans styles fra tiden omkring hvor jeg begyndte at interessere mig for mode, kan jeg huske at jeg har set og beundret – men altså uden at jeg på det tidspunkt vidste, hvad det var.

Det ved jeg nu! Alexander McQueen har siden 2004 været en af mine helt store helte, og en af de eneste designere, jeg bliver ved med at vende tilbage til efter ny inspiration. Selv når han laver en mindre interessant kollektion, er der altid en masse at blive inspireret af.

Det, der gør McQueen så speciel, er hans kombination af skrædderi og moderne design. Alexander McQueen startede sin karriere med 4 år i lære hos forskellige skrædddermestre på Londons berømte “skrædder-gade”, Savile Row. Og det kan man se i hans arbejde. Især nogle af de tidligere kollektioner bærer meget tydeligt præg af skrædderiet med meget stringente linjer, helt skarp mønsterkonstruktion og stofvalg der egner sig perfekt til klassiske jakker og andre mere strukturelle designs. Indsnit er brugt velovervejet, og det klassiske skrædderi skinner igennem i langt det meste af tøjet, som bevarer en stor grad af skrædderiets mange traditioner.

 

10._Jacket_Its_a_Jungle_out_there_AW_1997-8._Image_firstVIEW_1
It’s a Jungle out there, A/W 1997-98 Alexander McQueen. Image: firstVIEW

 

Hvad der derimod ikke følger traditionerne er hans designs. Hans jakker har måske nok de rigtige indlæg og tekniske elementer, men så har han tilføjet en ekstra krave, der står ud i luften, eller han har fjernet den ene side af skødet i en frakke og lavet ekstra meget vidde i den side, der er tilbage. Han leger med linjerne, og skaber helt nye levende designs ud fra de traditionelle mere uniformsprægede teknikker og metoder.  Og han kan slippe afsted med det, fordi han netop kender skrædderiet og spillets regler. Som han selv sagde:

‘I spent a lot of time learning how to construct clothes, which is important to do before you deconstruct them’

Alexander McQueen

Savage Beauty – den ultimative Alexander McQueen udstilling

Udstillingen på Victoria and Albert Museum i London er tilrettelagt med citater og udtalelser fra Alexander McQueen skrevet på væggene undervejs i udstillingen. Tanken bag er at lade McQueen selv få en stemme, og lade ham være tilstede i udstillingen. Det lykkes rigtig godt, og man mærker tydeligt sammenhængen mellem manden bag og tøjet på ginerne, og den flydende udvikling han har gennemgået i de næsten 18 år udstillingen strækker sig over.

Det er jo naturligt nok, at man som designer udvikler sig med tiden, og bliver bedre til sit håndværk og mere defineret i sit udtryk. I en af teksterne, der stod i et af rummene (jeg har glemt hvilket), forklarede McQueen med sine egne ord, at han lærte skrædderiet og de faste og traditionelle materialer som skrædderlærling på Savile Row, men de bløde og draperende materialer og den lethed, der følger med dem, lærte han først at mestre, da han arbejdede som designer hos Givenchy.

Det er faktisk først efter han stoppede hos Givenchy i 2001, at jeg synes man for alvor kan se hans forståelse af de levende og lette materialer i hans egne kollektioner. Frem til da er det meget de traditionelle mere stive metervarer og stringente linjer, der dominerer hans kollektioner.

Alexander McQueen brugte sig selv og sin egen historie i sit arbejde. Som så  mange andre kunstnere var hans kollektioner, og især hans modeshows, en reaktion på verden omkring ham, og en måde at bearbejde de ting, der fyldte ham. Om det lykkedes ham bedre end andre kunstnere og designere at skinne igennem med sine budskaber, ved jeg ikke. Men det lykkes ham i hvert fald med langt de fleste kollektioner at efterlade tilskueren i en stærk følelsesmæssig tilstand, der på alle måder retfærdiggør at hans designs er udstillet på et af Verdens førende museer. Og nogle af de “chok-elementer” der har afsluttet hans modeshows gennem tiden, får man lov at opleve på udstillingen.

Når mode næsten bliver kunst

En yndet diskussion på designskoler Verden over er, hvorvidt design og mode er kunst eller ej. I de fleste tilfælde er de fleste enige om, at det er det ikke. Mode er “noget  andet” end kunst. Men i enkelte tilfælde kan man komme i tvivl, og Alexander McQueen er en af dem, der har formået at tænke så visionært og blande modedesign med andre kunstformer som performeance-art, installationskunst og videokunst, så i hvert fald hans modeshows befinder sig på grænsen mellem kunst og mode.

Et af de eksempler, der ofte trækkes frem, er hologram-filmen med Kate Moss, (som teknisk set ikke er et hologram), der  i bedste Star Wars stil svæver som et halv gennemsigtigt spøgelse i rummet i en let, flagrende sillkekjole. Og selvom filmen er imponerende, når man ser den på skærmen, så kan det altså slet ikke måle sig med den oplevelse det er at stå i et rum og have “hologrammet” af Kate Moss lige foran sig. Og kjolen – den er man lige gået forbi. Og selvom man ikke må røre ved tingene (øv!!), så kan man komme så tæt på, at man kan se at kjolen faktisk har været gået i stykker ved det ene ærmegab, og er blevet repareret helt fint i hånden.

Om det er under optagelsen til videoen at den sarte silkekjole har lidt skade, eller om det er senere, ved jeg ikke. Men det var faktisk lidt befriende at se, at det ikke kun sker for “os andre” at de sarte silkekjoler går i stykker.

Okay, jeg havde næsen heeeelt tæt på stoffet, for at se de fine sting. Sådan “lige før næsen rørte stoffet” tæt på. Men jeg MÅTTE altså lure så meget sømarbejde som overhovedet muligt. Jeg var fx. også den eneste der sad på hug og gloede ind under de vide kjoler, for at se hvad der holdt dem ude. Nogle gange er det et tylskørt, nogle gange krinoliner og nogle gange lignede det noget quiltet foer, hvor jeg tænker der nok er noget stift indlæg a la viledon mellem stoflagene. Men jeg måtte jo altså ikke røre…..

9._Installation_view_of_Romantic_Naturalism_gallery_Alexander_McQueen_Savage_Beauty_at_the_VA_c_Victoria_and_Albert_Museum_London
Alexander McQueen Savage Beauty at the V&A. Victoria and Albert Museum, London

 

Brugbare detaljer i det ubrugelige

Alexander McQueens modeshows er i en klasse helt for sig selv. Men selvom mange af de mest ikoniske af hans designs på ingen måde egner sig til at blive brugt som tøj (hvem går lige i byen i en kjole lavet af muslingeskaller eller fuglefjer?) så er skrædderiet alligevel gennemgående. Man skal ikke pille mange detaljer af kjolerne, før man har en base, der er velsiddende og klædelig med stringente linjer og klogt valgte syteknikker. Faktisk er mange af de grund designs, der ligger inde bagved blomsterne, blonderne og krinolinerne utroligt enkle, og nemme at lave ud fra et grundmønster med helt simple konstruktions teknikker.

Bevares, der er bestemt også mange avancerede designs og teknikker i Alexander McQueens kollektioner, der kræver ekspertviden og stor erfaring. Der er mønstermatch af klantern klippet på skrå, som er på et niveau, hvor man virkelig skal holde tungen lige i munden, og som helt sikkert har kostet et par prøvemodeller at få til at passe, selv for eksperterne. Men det grundlæggende klassiske skrædderi er faktisk ikke så besværligt, og grunden til at det virker ekstra godt for Alexander McQueen er at han netop dekonstruerer det, og “ødelægger” de simple basismodeller, han har bygget op, på en velovervejet måde, der er baseret på en stor faglig viden.

Hvis man kan se ind bagved det ekstra lag af – til tider – avantgarde design, der ser så imponerende og vildt ud, men samtidig betyder at tøjet er ubrugeligt som tøj, og i stedet holder sig til basis designet, så har man nogle meget anvendelige kjoler, bukser, nederdele og jakker, der vil udgøre en meget klædelig og elegant garderobe. Og det er det, jeg elsker ved Alexander McQueen: han giver både en fabelagtig oplevelse med skønne designs der er smukke at se på, og samtidig er der masser af inspiration at hente til linjer og silhuetter, der er anvendelige til almindeligt tøj.

2._Butterfly_headdress_of_hand-painted_turkey_feathers_Philip_Treacy_for_Alexander_McQueen_La_Dame_Bleu_Spring_Summer_2008_copyright_Anthea_Sims_1
La Dame Bleue,S/S 2008, Philip Treacy for Alexander McQueen, Model: Alana Zimmer, © Anthea Simms

Mode som en politisk kommentar

Alexander McQueen fik sit gennembrud med sin kollektion “Highland Rape” fra 1995. Der er altid en historie bag en kollektion, som designeren arbejder ud fra, men det er ikke altid historien når med ud på catwalken. Det gjorde den her historie heller ikke oprindeligt, og folk troede, ud fra titlen på kollektionen, at temaet var voldtægt af kvinder. I virkeligheden handler kollektionen om en konflikt mellem Skotland og England tilbage i 1700 tallet, hvor englænderne i det afgørende slag dræbte op mod 2000 skotter på en time. McQueen har skotske rødder, og var meget optaget af historie, så det har helt sikkert været naturligt for ham at behandle sin slægts historie i et modeshow. I dag bliver kollektionen set som en politisk kommentar, på samme måde som mange andre af McQueens kollektioner.

Alexander McQueen er senere vendt tilbage til temaet med sin kollektion fra 2006 “The Widows of Culloden”, der tager fat i netop det afgørende slag fra konflikten mellem England og Skotland. Hvis man ser de 2 shows efter hinanden, kan man tydeligt se, hvor meget der er sket med designeren på de 11 år, der er imellem dem. Showet fra 1995 har måske nok mange af hans kendetegn som stringente linjer, de klassiske skrædder silhuetter og blonderne, der er “ødelagt”. Men showet fra 2006 har en helt anden elegance og stil, som er klasser over de tidlige kollektioner.

5._Tulle_and_lace_dress_with_veil_and_antlers_Widows_of_Culloden_AW_2006-07._Model_Raquel_Zimmermann_Viva_London._Image_firstVIEW
Widows of Culloden, A/W 2006–07, Alexander McQueen. Model: Raquel Zimmermann, Viva London, Image: firstVIEW

 

Den designmæssige udvikling i kollektionerne træder helt tydeligt frem, når man ser så mange designs samlet på et sted, som man gør på denne udstilling. Det er ikke bare en enkelt kollektion eller 2, der er udstillet, men elementer fra næsten alle kollektioner helt fra McQueens afgangskollektion fra den berømte designskole Central St. Martins i London til hans sidste kollektion, som hans assistent Sarah Burton gjorde færdig efter hans død i februar 2010.

Der var flere andre gæster end mig, der blev hængende lidt ekstra længe i det sidste rum af udstillingen, og nølede ekstra ved døren ud. Men ud skulle vi jo. Jeg overvejede at gå tilbage og starte forfra, men jeg skulle nå et fly hjem, og maven knurrede, så fornuften vandt. Det fortryder jeg sikkert. Som trøst købte jeg mig fattig i bøger om udstillingen og souvenirs som et net med en ny version af Alexander McQueens kendte “dødningehoved” print, som er blevet udviklet i anledning af udstillingen (selvsagt ikke af McQueen selv, eftersom manden har været død siden 2010).

Som sagt ville jeg ønske at jeg havde mulighed for at tage en tur mere. Jeg er sikker på der er meget mere inspiration at hente på udstillingen, end det jeg kunne rumme på en enkelt dag. Men heldigvis har både Alexander McQueens egen hjemmeside og Victoria & Albert Museum stort fokus på udstillingen, og man kan virtuelt komme tæt på mange af de ting, der er udstillet. Det vil aldrig være det samme at se ting på en skærm, sammenlignet med at se det i virkeligheden, men når man har været der, så hjælper billederne på hjemmesiderne med at genkalde de ting, bevidstheden har lagret lidt længere tilbage i systemet.

 

3._Installation_view_of_Romantic_Gothic_gallery_Alexander_McQueen_Savage_Beauty_at_the_VA_c_Victoria_and_Albert_Museum_London
Alexander McQueen Savage Beauty. Victoria and Albert Museum, London

 

Savage Beauty er en sjælden mulighed for at komme helt tæt på kjoler og designs, der ellers er forbeholdt et udvalgt publikum, der faktisk kun får mulighed for at se tøjet de få minutter, det er på catwalken. Her kommer man helt tæt på, og kan bruge så meget tid man orker på at studere hvert eneste snit og hver lille detalje i de vilde sko og hovedudsmykninger. Er man bare det mindste interesseret i mode og tøj, så bør man give sig selv den gave det er, at få lov at se design og håndværk i denne klasse i virkeligheden.

Se mere om udstillingen – blandt andet en række “behind the scenes” videoer – på Victoria and Albert Museums hjemmeside: http://www.vam.ac.uk/content/exhibitions/exhibition-alexander-mcqueen-savage-beauty/

Har du på ingen måde mulighed for at se udstillingen, så tjek denne video, hvor du bliver taget med igennem udstillingen i bedste hjemmevideo stil af det britiske stilikon Tinie Tempah: http://www.bbc.co.uk/iplayer/episode/p02lrhhh/private-view-4-tinie-tempah-on-alexander-mcqueen
(Du skal åbne linket via Hola – som du kan google dig til at installere.)

Udstillingen på V&A læner sig op ad en tidligere udstilling fra The Metropolitan Museum of Art i New York, og hjemmesiden for den oprindelige udstilling er også værd at tjekke ud, hvis man er i det nørdede hjørne: http://blog.metmuseum.org/alexandermcqueen/

 

Det var det for nu. Ikke flere ord fra mig – blot en STOR opfordring til at se udstillingen.

Har du allerede set den? Hvad var det bedste? Deler du min begejstring for Alexander McQueen og Savage Beauty, eller manglede du noget? DEL i en kommentar!

3 thoughts on “Alexander McQueen: Savage Beauty – Udstilling på Victoria & Albert Museum i London

  1. fantastiak blog, man føler næsten at have været der selv. Mage til inspiration, glæde ved skrædderfaget og ydmyghed overfor sig selv og livet, som desværre endte alt for tidligt og alt for tragisk. Hvorfor vælger så geniale mennesker at forlade verden frivilligt? Jeg tror at deres destruktive tanker, som ofte er drivkraften i arbejdet desværre får overtaget i nogle. At få så stor anerkendelse i så ung en alder kan tage pippet fra selv de mest rolige mennesker. Jeg synes sagtens at man kan kalde avantgarde couture for kunst og skal behandle det med samme ydmyghed som med alle andre store værker. Tøjet, hattene og ikke mindst skoene vil altid bestå, hvis det bliver passet på. Det går jeg ud fra når det har været V&A værdigt – større anerkendelse kan man vel ikke få som britisk kunstner og designer. 🙂

    Jeg var i Berlin sidste sommer og var på David Bowie “IS” udstillingen (stod i kø i fem timer i 32 graders varme, men hvert minut hver), hvor mange kostumer også var udstillet. Man må jo ikke røre og selvom det var mange år siden at de fleste kreationerne – mange designet (eller co-designet) af DB selv – var brugt kunne man næsten dufte ham og mærke ham. Se bare denne – designet til Aladdin Sane (a lad in sane!!)
    http://schonmagazine.com/wp-content/uploads/2012/09/Striped_bodysuit_for_Aladdin_Sane_tour_1973_Design_by_Kansai_Yamamoto_Photograph_by_Masayoshi_Sukita__Sukita_The_David_Bowie_Archive_2012.jpg

    Eller fotos fra han officielle facebook side
    https://www.facebook.com/davidbowie/photos_stream?ref=page_internal

    1. Tusind tak, Kirsten 🙂 Jeg tror du har ret i det med de destruktive tanker….det er sådan lidt på kanten af vanvid at de rigtig geniale ting bliver til. Det er det samme med musikere, der laver genialt musik mens de er unge og på stoffer, og når de så dropper stofferne kan de ikke længere skrive interessant musik. Ret øv!

      Kh
      Signe

  2. Tak Signe for et fantastisk indlæg, der gør mig meget mere nysgerrig på AMQ. Det gør mig også nysgerrig efter mere viden, når du skriver “velvalgte indsnit” og linjer.
    Tusind tak for inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *