5 regler, du bør overholde, når du presser dine syprojekter

Med de her 5 regler og guiden til professionelt presseudstyr er du godt klædt på til at presse dine syprojekter korrekt, og få en bedre finish i dit færdige tøj.

Noget af det vigtigste når du syr, er faktisk ikke selve syningen. Omkring 25% af din “sytid” bruger du (hvis du er snu) ved dit strygebræt.

Tøjets færdige resultat bestemmes nemlig ikke kun af stofvalg og syteknikker, men også af hvor godt sømmene er pressede. Det er en balancegang mellem at presse for lidt og for meget. Hvis du ikke bruger nok tid på at få presset sine sømme, så vil det færdige tøj se sjusket og hjemmelavet ud. Du risikere at få små “buler” på sømmene og at få trukket stoffet skævt i sømrummet, når du syr på tværs af dem, så det færdige tøj kommer til at trække skævt og se sjusket ud.

Får du omvendt brugt for meget krudt med strygejernet, så ender du med at få lavet pressemærker – dvs. at du får presset sømrummet igennem til retten, hvor det bliver synligt som en linje  i stoffet eller som et skinnende område.

presseudstyr

Hvordan presser man sine sømme?

Der er forskel på, om du vælger at splitte sømmene (presse sømrummet til hver sin side) eller presse dem til den samme side. Hvad du vælger kommer an på stoffet, sømtypen og placeringen af sømmen. Her får du de 5 vigtigste hovedregler indenfor presning af syprojekter – der er naturligvis undtagelser fra reglerne, så hvis du sidder med et projekt, der ikke passer ind i “plejer”-kasserne, så prøv en anden løsning.

Presseregel No. 1 – Pres undervejs

Pres altid en søm, inden du syr på tværs af den.

Du undgår små buler og folder, der hvor du syr på tværs af en søm, og den færdige søm vil være mere ensartet og flot.

Det kræver at du bevæger dig over til strygebrættet undervejs i processen. Ikke nødvendigvis hver gang du har syet en søm. Det er smartest hvis du samler arbejdet lidt sammen, så du syr alle de sømme du kan, presser dem, og så går videre til de sømme, der går på tværs af de første.

presseudstyr

Presseregel No. 2 – Split sømrummet, når…

Mellemtunge og kraftige stoffer skal så vidt muligt have splittet sømmene.

På den måde får du udjævnet sømmen mere, så den ikke bliver en tydelig “bule” under stoffet, men mere en jævn overgang, hvor der er en lille forhøjning hen over sømmen, som faktisk ikke ses.

Når sømmene skal være så usynlige som muligt, skal du i langt de fleste metervarer presse sømrummet til hver sin side.

Presseregel No. 3 – Pres til samme side, når…

Pres sømrummet til samme side i tynde og levende stoffer, og hvor sømmen skal understreges med pyntestikninger.

I tynde stoffer er det besværligt at splitte sømrummet, og man kommer nemt til at lave små folder i selve sømrummet eller presse sømmene helt ud af facon. Derfor er det som regel bedre at presse sømrummet til den samme side. Det ses ikke så tydeligt på retten, at der er 3 lag tyndt stof ovenpå hinanden, så det har ikke den store betydning. Hvis du overvejer at sy en fransk søm, så ved du at stoffet er tyndt nok til at sømrummet bliver presset til den samme side.

I mellemtunge og kraftige stoffer, hvor man gerne vil have understreget sømmene med pyntestikninger, fx. i jeans eller fritidsjakker, er det en god idé at presse sømrummet til samme side, for at give mere hold til pyntestikningen og dermed give en stærkere søm. I jeans er det en del af udtrykket at sømmene er meget synlige, og det er de bl.a. fordi alt sømrum er presset til den samme side.

presseudstyr

presseudstyr

Presseregel No. 4 – Indsnit

Indsnit og bagsiden af læg (læg-bunde) presses altid ind mod midt for på forstykket og mod midt bag på bagstykket. Det er folden af indsnittet på vrangen af tøjet, der skal vende mod midt for/midt bag.

Læg og indsnit, der er vandrette (fx. brystindsnit), presses så folden på vrangen vender opad.

Huskereglen er, at der ikke må kunne lægge sig støv eller regndråber på den “kant”, der ellers bliver dannet af sømmen fra indsnittet.

presseudstyr

Presseregel No. 5 – ingen strygning!

Lad være med at stryge.

Forskellen på at presse og stryge er, at når du stryger, så bevæger du strygejernet frem og tilbage over stoffet, ofte mens du også presser ned på det med vægt. Det kan i værste fald trække stoffet så meget ud af facon, at du ødelægger dit tøj.

Når du presser sætter du strygejernet ned på sømmen, evt. damper lidt, og derefter LØFTER du strygejernet igen og sætter det ned lidt længere fremme ad sømmen. Du behøver ikke løfte det højt op, bare det er fri af stoffet. På den måde undgår du at strække stoffet, og dermed bevarer tøjet faconen.

Presseudstyr

For at få de gode resultater på en nem måde, bør du investere i de rigtige hjælpemidler. Du behøver ikke “hele pakken” til at starte med, men der er forskellige redskaber, der kan hjælpe med at få forskellige typer sømme presset flot.

Pressestykke

Et pressestykke er et stykke tyndt stof, du lægger mellem strygejernet og den søm, du skal presse. Det forhindrer at der kommer for meget varme på stoffet, og at der kommer pressemærker på retten.

Som pressestykke kan du bruge enten en tynd bomuld (fx. en voile) eller en silkeorganza. Det kan faktisk også bare være et udtjent viskestykke. Men hvis stoffet er for tykt har det ikke den ønskede effekt, da varme og damp så vil blive bremset af pressestykket og ikke nå ind til sømmen, der skal presses.

Presseføl

Et presseføl kan se ud på 2 forskellige måder. Enten ligner det en cykelsaddel, eller også ligner det en stor skinke. På engelsk hedder det “tailors ham”, men det bliver altså ikke oversat til “skrædder skinke” på dansk, uanset hvordan det ser ud.

Presseføllet er super til at presse kurvede sømme, som fx. halsudskæringer og indsnit.

presseudstyr

Kantpresser

En kantpresser er lavet af træ, og er helt fast. Den bruges til at presse fx. kraver og andre svære steder, hvor det er svært at komme til.

Hest

Et føl må have en mor, og det må nødvendigvis være en hest. Eller noget. I hvert fald er en “hest”, når det er et presseredskab, en stor udgave af et presseføl, og bruges til nogenlunde det samme: at presse kurvede sømme og buer. Den er især god til prinsessesnit og andre bløde buer, der har brug for mere understøttelse end hvad presseføllet kan klare.

Ærmebræt

Et ærmebræt er uvurderligt til sømme i smalle “rør”, som fx. ærmer eller bensømme i bukser.

Vend vrangen ud på tøjet og træk det forsigtigt ind over ærmebrættet. Hvis det ikke er hele længden, der kan være der (det kan et helt bukseben fx. ikke), så “rynk” stoffet sammen i bunden af ærmebrættet, og pres lidt ad gangen indtil hele sømmen er presset og foldet ud igen.

Nogle ærmebræt er i dag lavet til damp, hvilket vil sige at de er lavet af et hullet metal fundament med et betræk over. Det gør at damp kan trænge helt igennem stoffet, hvilket i princippet er meget godt, men det kan være rart at have et ærmebræt, der er helt fast og lavet i massivt træ, fordi det giver en stabil underflade til stoffet, og dermed giver mulighed for at presse sømmene skarpe på en helt anden måde end den hullede metalplade. Husk dog at lade tøjet tørre efter presningen, hvis du bruger damp på en massiv underflade.

presseudstyr

Falseben

Et falseben er et lille fladt træ-stykke der er spidst i den ene ende. Man bruger det til at vende hjørner og presse sømmene ud fra vrangen, ved at køre spidsen af falsebenet langs sømmen.

Pas på ikke at presse for hårdt og ustruktureret ind i et hjørne, for så får du bare lavet en klump af sømrummet. Pak altid hjørnerne inden du vender dem, og brug falsebenet til at understøtte og gøre endnu skarpere.

presseudstyr

 

Spørg efter presseredskaberne i din lokale sybutik, måske har de det stående på den øverste hylde, eller kan skaffe det hjem til dig. Men det er desværre ikke alle sybutikker, der har de professionelle presse redskaber. På Facebook kan du finde Mejsehuset, hvor Ole Kvist selv producerer de forskellige redskaber. Ole sørger for at researche blandt professionelle skræddere inden han udvikler nye presseredskaber, så de lever op til de krav, vi har, når vi syr.

Find Mejsehuset HER<<

Uddstyr til presning

 

Du behøver som sagt ikke hele pakken til at starte med. Hvis du gerne vil i gang med at samle dig noget professionelt presseudstyr, men ikke har økonomi til at købe alt på en gang, så start med presseføllet. Det er helt klart det, jeg bruger mest. Dernæst ærmebræt, falseben og kantpresse.

 

Er du blevet klogere? Det håber jeg. Hjælp andre læsere til at blive endnu klogere – del dine bedste “presse-tips” i en kommentar – og del gerne artiklen på de sociale medier.

8 thoughts on “5 regler, du bør overholde, når du presser dine syprojekter

    1. Nå ja, det gjorde vi da også! Men først efter den her var skrevet 😉 Jeg retter det lige….

  1. Jeg vil da gerne dele et tip som jeg støtte på for et par år siden og som jeg har brugt siden i stor stil…. min hobby er dragter før ” verden gik af lave” og det har altid været et helvede at få feks. plisseringer til at blive og holde – men ikke mere….. Man køber hvid eddike og blander med vand i en forstøver flaske i forholdet 1 del eddike – 2 dele vand , sprøjter det på folderne og presser, ikke stryge frem og tilbage…. Lad det ligge og køle helt af før du flytter stoffet igen og bingo , så kan der danses uden de rykker sig ud af stedet.

    1. Glemte lige – for at være helt korrekt – at der lægges et stk strygestof over der osse bliver sprøjtet på – før man presser…….ellers er det bare at prøve sig frem ang. stoftyper. Fungerer bedst på bomuld og linned – silke skal bare have lidt. Men jeg har osse haft succes på lettere kunststof blandinger….Og bare rolig – eddike lugten fortager sig efter et par timer.

  2. Hejsa.
    Jeg vil spørgen lidt til overloch søm.
    Må der heller ikke ligge støv på dem?… en kjole der er locket sammen…
    Venlig hilsen
    Jane Mathiesen

    1. Hej Jane
      Det er lige meget hvordan sømmen er ordnet på indersiden. De presses på samme måde uanset om de er overlockkede eller zigzaggede. Der er forskel på om sømmene presses til hver sin side (splittes) eller om de presses til samme side. Men hvilken måde, man har kantet sømrummet på, betyder ikke noget.

      Kh
      Signe / Skaberlyst

  3. Jeg lærte også at presse/varme stoffet op på hver side af det der egentligt skulle presses, det gav et flottere resultat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *