Noget af det vigtigste når du syr er faktisk ikke selve syningen men derimod den tid, du bruger ved dit strygebræt.

Tøjets færdige resultat bestemmes nemlig ikke kun af stofvalg og syteknikker, men også af hvor godt sømmene er pressede. Det er en balancegang mellem at presse for lidt og for meget. Bruger du ikke tid nok på at presse dine sømme, vil det færdige tøj se sjusket og hjemmelavet ud. Du risikere at få små “buler” på sømmene og at få trukket stoffet skævt i sømrummet, når du syr på tværs af sømme, så det færdige tøj kommer til at have trækninger og se sjusket ud. Bruger du omvendt for meget tid med strygejernet kan du ende med pressemærker på tøjet. Pressemærker kommer, hvis du får presset sømrummet igennem til retsiden af stoffet, hvor det bliver synligt som en linje i stoffet eller som et skinnende område.

Med de 5 regler du kan læse herunder, er du godt klædt på til at presse dine syprojekter korrekt og få en bedre finish i dit færdige tøj. Nederst på siden får du også en guide til presseudstyr, der er lækkert at have adgang til.

Presseregel Nr. 1 – Pres undervejs

Pres altid en søm, inden du syr på tværs af den.

Du undgår buler og folder, hvor du syr på tværs af en søm, og den færdige søm vil være mere ensartet og usynlig.

Det kræver at du bevæger dig over til strygebrættet undervejs i syprocessen. Ikke nødvendigvis hver gang du har syet en søm – du kan sagtens samle arbejdet lidt sammen, så du syr fx sidesømme og skuldersømme før du presser og derefter syr videre. Syninger på tværs af sømme er fx oplægninger i bunden af tøjet, en linning i taljen af bukser eller nederdele eller en krave i halsen af en skjorte eller jakke.

Presseregel Nr. 2 – Split sømrummet, når…

Der er forskel på om du vælger at splitte sømmene (presse sømrummet til hver sin side) eller presse dem til den samme side. Hvad der er det bedste valg kommer an på stoffet, sømtypen og placeringen af sømmen.

Mellemtunge og kraftige stoftyper skal så vidt muligt have splittet sømrummet, så det bliver presset til hver sin side. På den måde får du udjævnet sømmen mere, så sømrummet ikke danner en  tydelig “bule” under stoffet, men bliver en jævn overgang fra et til to stoflag. Splittede sømrum er nemmest at presse, hvis der er et lidt bredt sømrum på 1,5-2 cm.

Presseregel Nr. 3 – Pres til samme side, når…

Pres sømrummet til samme side i tynde og levende stoftyper. I tynde stoftyper er det besværligt at splitte sømrummet, og det kan være svært at få en pæn kantning med overlock eller zigzag i et enkelt, tyndt stoflag. Derfor er det som regel bedre at presse sømrummet til den samme side. Tyndt stof laver ikke buler der ses fra retsiden, selvom der kommer til at være flere stoflag oven i hinanden. Når du presser sømrummet til samme side, kanter du det også samlet, så det fylder mindst muligt.

I kraftige stoftyper, hvor du gerne vil have understreget sømmene med pyntestikninger, fx i jeans eller fritidsjakker, er det også en god idé at presse sømrummet til samme side. Det giver mere hold til pyntestikningen og dermed en stærkere søm. I jeans er det en del af udtrykket at sømmene er meget synlige, og det er de bl.a. fordi alt sømrum er presset til den samme side.

Presseregel Nr. 4 – Indsnit

Lodrette indsnit presses mod midt for på forstykket og mod midt bag på bagstykket. Det er folden af indsnittet på vrangen af tøjet, der skal vende mod midt for/midt bag.

Vandrette indsnit (fx brystindsnit) presses så folden på vrangen vender opad.

Huskereglen er, at der ikke må kunne lægge sig støv eller regndråber på den “kant”, der bliver dannet af sømmen fra indsnittet på retsiden. Det giver mere usynlige indsnit at presse dem på denne måde, da skygger fra indsnittet kastes, så de er næsten usynlige eller i hvert fald nemme for øjet at ignorere. Presser du indsnittene den anden vej, vil de være mere synlige i det færdige tøj. Denne regel er lidt sjov, for du kan finde præcis den modsatte regel hos andre undervisere. Hvis du er i humør til at eksperimentere, så pres indsnittene forskelligt i en prøvemodel og se, hvad du selv bedst kan lide.

Presseregel Nr. 5 – Pres – ikke stryge!

Lad være med at stryge dine sømme.

Når du stryger, bevæger du strygejernet frem og tilbage over stoffet, mens du også presser en smule ned på det med vægt. Det er en fin teknik til at stryge krøller ud af færdigsyet tøj, men det er ikke super smart i syprocessen. I værste fald risikerer du at trække stoffet så meget ud af facon, at du ødelægger dit tøj, før det er syet færdigt.

Når du presser, sætter du strygejernet ned på sømmen for derefter at LØFTE strygejernet igen og sætter det ned lidt længere fremme ad sømmen. På den måde undgår du at strække stoffet, og dermed bevarer tøjet faconen. Du behøver ikke løfte strygejernet højt over stoffet. I praksis letter du blot vægten fra strygejernet når du flytter det, så det er dig der holder det fremfor at du glider det over stoffets overflade.

I praksis er det en meget hårfin balancegang mellem at presse og stryge, og jo mere rutine du får i hænderne, jo mere kan du se stort på denne regel. Men er du begynder er den god at følge, da den kan redde dig fra overpressede sømme i dine første syprojekter. Har du generelt problemer med at dine sømme bliver skæve og uens i længden, når du har presset dem, kan det også være en god idé at tjekke om du rent faktisk presser, eller om du i stedet får strøget lidt for hårdt.

Presseudstyr – det bør du anskaffe dig

For at få de gode resultater på en nem måde, bør du investere i de rigtige hjælpemidler. Du behøver ikke “hele pakken” til at starte med, men der er forskellige redskaber, der kan hjælpe med at få forskellige typer sømme presset flot.

Presseklæde

Kært barn har mange navne og et presseklæde kan også hedde et pressestykke eller en presseklud. Det er et stykke tyndt stof, du lægger mellem strygejernet og den søm, du skal presse. Presseklædet forhindrer at der kommer for meget varme på stoffet og modvirker pressemærker.

Som presseklæde kan du fx bruge en tynd bomuld eller en silkeorganza. Det kan være noget så simpelt som et udtjent viskestykke eller ryggen af en godt brugt skjorte. Hvis stoffet er for tykt, har det ikke den ønskede effekt, da varme og damp så vil blive bremset af presseklædet og ikke nå ind til sømmen, der skal presses.

Har du et nyt dampstrygejern med en god teflonfod eller anden ny teknologi, der modvirker pressemærker, er det ikke sikkert, du får brug for dit presseklæde ret tit. Det kan alligevel være godt at have liggende så du er forberedt, hvis du en dag får brug for det.

Presseføl

Et presseføl kan se ud på 2 forskellige måder. Enten ligner det en cykelsaddel, eller også ligner det en stor skinke. På engelsk hedder det “tailors ham”, men det bliver altså ikke oversat til “skrædder skinke” på dansk, uanset hvordan det ser ud.

Presseføllet er super til at presse kurvede sømme, som fx halsudskæringer og indsnit.

Du kan lave dit eget presseføl, hvis du har mod på det. Prøv at google “Tailors ham diy”, så burde der komme adskillige guides frem.

Pressehest

Et føl må have en mor, og det må nødvendigvis være en hest. Eller noget. I hvert fald er en “hest”, når det er et presseredskab, en stor udgave af et presseføl, og bruges til det samme: at presse kurvede sømme og buer. Den er især god til prinsessesnit og andre bløde buer, der har brug for mere understøttelse end hvad presseføllet kan klare.

Pressehesten er længere og bredere end føllet, og hvor føllet er god til små kurver så er hesten perfekt til de længere sømme, der er for kurvede til at være på det flade strygebræt.

En pressehest er typisk en fast del af et professionelt dampanlæg.

Kantpresser

En kantpresser er lavet af træ og er helt fast. Den bruges til at presse fx kraver og andre svære steder, hvor det er svært at komme til. Kantpressen er god til lige sømme og ret håbløs til kurver.

Ærmebræt

Et ærmebræt er uvurderligt til sømme i smalle “rør”, som fx ærmer eller ben-sømme i bukser.

Vend vrangen ud på tøjet og træk det forsigtigt ind over ærmebrættet. Hvis det ikke er hele længden, der kan være der (det kan et helt bukseben fx ikke), så “rynk” stoffet sammen i bunden af ærmebrættet, og pres lidt ad gangen indtil hele sømmen er presset og foldet ud igen.

Nogle ærmebræt er i dag lavet til damp, hvilket vil sige at de er lavet af et hullet metal fundament med et betræk over. Hullerne gør at damp kan trænge helt igennem stoffet, hvilket i princippet er meget godt. Men det kan være rart at have et ærmebræt, der er helt fast og lavet i massivt træ, fordi det giver en stabil underflade til stoffet. Den mere faste underflade giver mulighed for at presse sømmene skarpe på en anden måde end den hullede metalplade. Husk at lade tøjet tørre efter presningen, hvis du bruger damp på en massiv underflade.

Ærmebræt kan du ofte finde i genbrugsbutikker til næsten ingen penge.

Falseben / Hjørnevender

Et falseben eller en hjørnevender er et lille (næsten) fladt stykke træ eller ben, der er spidst i den ene ende. Hjørnevenderen er en stor hjælp når du vender hjørner i kraftigt stof. I tyndt stof er det bedre at bruge en såkaldt bodkin. Det er en flad, smal metal “nål”, der ligner lidt en nålebindingsnål.

Uanset stoftype og om du bruger en kraftig hjørnevender eller en bodkin, er det vigtigt du ikke presser for hårdt og ustruktureret ind i et hjørne, for så får du bare lavet en klump af sømrummet. Pak altid hjørnerne inden du vender dem, og brug hjørnevenderen til at understøtte og gøre endnu skarpere.

Du kan købe en hjørnevender i træ her.

Og her kan du købe en pakke med bodkin og threader (trækkenål), som er super smarte til mere sarte materialer.

Spørg efter presseredskaberne i din lokale sybutik, måske har de det stående på den øverste hylde, eller kan skaffe det hjem til dig. Men det er desværre ikke alle sybutikker, der har alle de forskellige presseredskaber.

Du behøver som sagt ikke hele pakken til at starte med. Hvis du gerne vil i gang med at samle dig noget professionelt presseudstyr, men ikke har økonomi til at købe alt på en gang, så start med presseføllet. Det er klart det, jeg bruger mest. Dernæst ærmebræt, hjørnevender/bodkin og kantpresse. Hesten kan fint undvære, medmindre du syr jakkesæt efter alle skrædderkunstens regler.

Opdateret juli 2023 og december 2025.