Brevkasse Fredag – Ærmegabet skal passe til armen.

aermegab_header

Dagens udgave af Brevkasse Fredag kommer af en lille snak jeg havde med 2 sy-piger/kvinder/damer inde på Facebook i sidste uge.

De bøvler, som rigtig mange andre, med at ærmer og ærmegab strammer, irriterer, laver folder foran ved armen og at tøjet ryger med op, når man løfter armene.

Desværre helt normale problemer, når vi snakker købetøj og købemønstre.

Det tekniske problem med mønstrene er, at der ikke er taget højde for, hvordan vi bruger vores arme. Mønstre og tøj er alt for ofte lavet til at have armene ned langs siden. Sådan lidt som mannequiner kan have det i tøjbutikkernes vinduer.

Men det er jo ikke sådan vi ser ud, os levende mennesker.

Vi står ikke stille med armene lige ned langs siden dagen lang.

Faktisk er vores arme ikke engang ned langs siden, når vi står stille. Når vi arbejder og bruger hænder og arme er de slet ikke. Konsekvensen af, at ærmegabet ikke er designet til bevægelse, er, at der ikke er plads nok til os i tøjet.

Vi kan få tøjet på alligevel, fordi stoffet er så blødt og fleksibelt, at det bare flytter sig et andet sted hen. Men det betyder at det krøller og folder og ryger op, når vi bevæger armene. Og i det hele taget bare irriterer. Det er det, der ligger i en dårlig pasform – at stoffet flytter sig et andet sted hen, end der hvor det burde være, for at vi kan få tøjet på.

 

Heldigvis er løsningen lige for, når vi syr selv – det giver os nemlig mulighed for at ændre ærmegabet, så det passer til lige præcis vores arme og vores bevægelser.

 

Se i videoen her, hvordan du gør:

 

Det ærmegab jeg får tegnet i videoen er en lille smule fortegnet. Det er ikke meningen at det skal være kantet – det skal stadig være en blød bue med en naturlig linjeføring. Forskellen i pasformen ligger i, hvor “dybden” af buen er – om den peger lige ned eller let fremad.

 Den blå linje på billedet her er den fra videoen. Den hvide linje er mere optimal.

aermegab   aermegab

 

Det var alt for i dag – jeg håber du kunne bruge det. Hvis du kan lide videoen, så del gerne på dine favorit sociale medier.

 

Har du selv et spørgsmål om syning eller tilskæring, så send det til mig på info@skaberlyst.dk, så svarer jeg på det i et senere afsnit af Brevkasse Fredag.

Og som altid vil jeg elske at høre fra dig i kommentarerne – giver det her mening? Har du andre erfaringer? Er det en kæmpestor a-ha oplevelse for dig at tænke på ærmegab på denne måde? Skriv en kommentar, og lad os snakke videre her under indlægget.

Læs også:

5 thoughts on “Brevkasse Fredag – Ærmegabet skal passe til armen.

  1. Anne says:

    Jeg tænker om mit ærmegab, at det modsatte skal til – at der ikke er stof nok på forstykket til at dække min tøndeformede brystkass, og at tøjet derfor strammer på ærmet ud for ærmegabet. Giver det mening?

    • Signe Eriksen says:

      Ja det kan muligvis godt give mening Anne. Jeg kan ikke lige huske din kropsbygning og holdning så detaljeret 😉 Men det er da absolut et forsøg værd at teste det, synes jeg.

  2. Majbritt Fabricius Nielsen says:

    Hej..
    Uh… det giver go mening med dybden af ærmet. Men længden fra hals og ud til skulder er også tit for lang, så det er ikke nok kun at ændre forneden…. er ihvertfald min erfaring…????
    Hygge
    Majbritt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap