Brevkasse Fredag – Tittekanter i hjørner

Tittekanter i hjørner

I denne udgave af Brevkasse Fredag lærer du et helt simpelt, men super effektivt, trick til at få tittekanter til at arte sig pænt rundt i hjørner.

Du kan bruge teknikken, hvis du syr tittekanter på dine sofapuder, eller hvis du vil have tittekanter rundt i kanten af din krave eller forkanten af din jakke. Der er sikkert også flere steder, du kan bruge denne syteknik, men det er lige hvad jeg kan komme i tanke om.

Hjørnet ser sådan her ud, når det er lavet rigtigt:

Tittekanter i hjørner
Det færdigt vendte hjørne med tittekant.

Spørgsmålet er kommet fra Henny, som jeg mødte på Kreative Dage i Fredericia sidst i oktober. Henny var en af de mange søde gæster, der kom forbi Skaberlyst standen og snakkede syning og fik demonstreret syteknikker. Faktisk viste jeg Henny denne teknik til at sy tittekanter på messen, men da hun så skulle til at bruge den derhjemme drillede det alligevel – derfor skrev hun og spurgte igen.

 

Og det er bare så meget i orden!!

 

Jeg vil godt vædde med, at du også har prøvet at få vist noget, og så alligevel ikke helt kunne huske det, da du selv skulle i gang. Jeg har i hvert fald prøvet det mange gange! Og ind imellem helt opgivet at finde ud af, hvordan man egentlig skulle gøre. Lave flødeboller, der ikke klasker sammen, for eksempel. Eller folde papirs flyvere.

 

Netop derfor er de her video guides så smarte. For dem kan man se igen og igen og igen.

 

I Love It!

 

Så ikke så meget mere snak – her er din video. I den kan du se, hvordan du nemt syr tittekanter omkring hjørner, så de bliver flotte og ikke buler:

Kunne du bruge denne video? Og kender du andre, der også kan? Fortæl om den på Facebook ved at klikke på knappen herunder.

 

Har du selv et syteknisk spørgsmål, du gerne vil have et video svar på? Send det til mig på info@skaberlyst.dk.

Læs også:

6 thoughts on “Brevkasse Fredag – Tittekanter i hjørner

  1. MariaDenmark says:

    Hold nu op, hvor er det smart!

    Kan godt mærke, at der er mange af den slags tip, jeg alligevel mangler i min sytræning!
    Og meget godt timet – jeg havde netop planlagt at lave nye puder – med lædertittekant!

    Spørgsmål: Nu har jeg faktisk planlagt at lave puderne med usynlig lukning MB – men så kom jeg lige til at tænke på – kan man sætte en lynlås ind i en søm med tittekant? Jeg kan ikke lige se det for mig – men måske du har en smart metode?

    • Signe Eriksen says:

      Rent teknisk kan du godt sy en lynlås i sømmmen, Maria, men spørgsmålet er om det bliver lidt klumpet, når det er læder tittekanter. Jeg tror lige i det tilfælde, at en usynlig lukning bag på puden vil være bedre.

      Men ellers syr du bare lynlåsen i helt som du ville gøre, hvis der ikke var nogen tittekant. Bare sørg for at sy lynlåsen fast i den syning, tittekanten er syet på med, så den ikke bliver synlig når lynlåsen er syet i.

  2. Henny Ernstsen says:

    Hej Signe

    Tusinde tak for den skønne video, en virkelig stor hjælp. Nu kan se det igen og igen og ind imellem gå til symaskinen og afprøve teknikken. Jeg er så glad for, at jeg mødte dig på den messe.
    vh. Henny

  3. Lotte hedensted says:

    Allerførst jubii fik idag e-bogen på min iPad og alt andet meget bedre for mig, der har en stationær pc, som ikke er i samme rum og derfor noget vanskeligt at få ordentlig gavn af. Dit online kursus, kan det kun downloades til computeren? Hvornår har du næste gang et fysisk kursus i Århus? Synes du laver nogle helt fantastiske ting

    • Signe Eriksen says:

      Tusind tak Lotte. Ja, online kurset er kun til computeren som det er nu. Eller – man kan godt overføre det til ipad via itunes, når man har downloadet, men så virker videoerne bare ikke. Jeg opgraderer på et tidspunkt, og får alt til at være til ipad, men det tager noget tid, og lige nu er det ikke første prioritet. Jeg skriver ud via nyhedsbrevet, når det sker, så hvis du er på maillisten skal du bare huske at læse mine mails, så skal du nok få at vide, når kurset også er ipad-venligt.

      Næste workshop i Århus bliver i løbet af foråret. Jeg regner med at gå i gang med at finde datoer i løbet af december. Her er nyhedsbrevet også koden til at få direkte besked 😉

      Signe / Skaberlyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap