Gabrielle Chanel – Fashion Manifesto på V&A Museum

Den franske Haute Couture designer Gabrielle “Coco” Chanel har om nogen formået at sætte sit aftryk på kvindemoden. De designs, hun skabte i løbet af sin karriere, var betydningfulde både da hun skabte dem, da hun døde i 1971 og mange af dem er stadig vigtige for moden og den måde vi klæder os i dag.

Chanel lærte at sy som barn på det børnehjem, hun boede på fra hun var 11 til 18 år. I starten af sin karriere arbejdede hun som syerske, og hendes første eventyr som selvstændig var som hattedesigner. Men der gik ikke lang tid, før hun begyndte at designe og sy tøj til kvinder. Chanel designede sin første Haute Couture kollektion i 1915 og fik hurtigt succes. Hendes karriere som modeskaber og businesskvinde strakte sig over 60 år, hvor hun gang på gang revolutionerede kvindegarderoben. Hun giftede sig aldrig og passede på mange måder bedre ind i den tid, vi lever i nu, end den tid, hun selv levede i.

Der er skrevet adskilige bøger og lavet spillefilm om Coco Chanel og hendes liv. Men selvom Chanels liv er spændende, så er det ikke det, resten af denne artikel handler om. Her skal vi i stedet dykke ned i detaljerne og syteknikkerne i noget af det tøj, hun skabte.

I 2023/2024 var mere end 200 designs fra Coco Chanels egen karriere, udstillet på Londons Victoria & Albert Museum. Udstillingen hed Gabrielle Chanel – Fashion Manifesto og billederne i artiklen her er taget under mit besøg på udstillingen i marts 2024.

 

Kvindetøj, der er behageligt at have på

Gennem hele sin karriere insisterede Coco Chanel på at tøj skal være brugbart. Det skal være behageligt at have på, og man skal kunne bevæge sig i det.

Chanel designede til sig selv og gik med sit eget tøj, så hun vidste hvordan det føltes. Det må have været en stor fordel i forhold til de mandlige designere og skræddere, der ikke havde samme mulighed for at omsætte egne, fysiske erfaringer til faglig viden i deres tøj. Og måske netop derfor var Chanel i stand til at skabe nogle af de mest innovative ændringer i kvindemoden.

Nogle af de beslutninger, Chanel traf da hun skabte sin første tøjkollektion i 1913, ses stadig i den måde, vi klæder os på i dag. Den første kollektion var nemlig syet af jersey, et materiale der indtil da blev brugt til herreundertøj og arbejdstøj til fiskere i form af sweaters i uldjersey.

I dag kan vi næppe forestille os en garderobe uden jersey. Vi bruger det især til det tøj, vi har på i hverdagen og som vi bruger mest: undertøj, t-shirts, strømper, trøjer og kjoler. Set med moderne øjne er jersey ikke noget særligt. Men i starten af 1900 tallet bar kvinder stadig korset. Kvindemoden var upraktisk, stoffet var stift og tøjet var besværligt at bevæge sig i. Det gjorde Chanel op med, da hun skabte sine første kollektioner i jersey.

Et af hendes tidlige designs er denne bluse fra 1916, som er syet i silkejersey. Designet i kraven er inspireret af fiskernes jerseytøj, som Chanel så under ophold ved kysten. Det bløde jerseystof passer perfekt til Chanels vision om at befri kvindekroppen fra korsettets begrænsninger og give kvinder samme mulighed for fri bevægelighed, hun kunne se de arbejdende fiskere havde.

 

Da Chanel lancerede sine første kollektioner var det som sagt i en tid, hvor kvinder stadig gik med korset. Set med moderne øjne er det derfor ikke svært at sætte sig ind i, hvorfor Chanels designs lynhurtigt blev en succes.

En anden ændring, Chanel introducerede i moden, var de løse silhuetter, hun er blevet kendt for. I stedet for at tøjet var stramt i kroppens naturlige talje, gav hun sit tøj løse og firkantede pasformer. Elastan, som er det moderne hjælpemiddel til komfort i tøjet, blev først opfundet i 1958. Så udover den strækbarhed, der naturligt er i jersey, var Chanels bedste mulighed for at skabe tøj med mere komfort, at designe en løsere pasform. Det ses blandt andet i dette sæt fra 1927.

 

 

Syteknikker, du kan gentage derhjemme

Der var virkelig mange smukke kjoler og dragter på udstillingen. Næsten alle designs var bag glasruder, så billederne er ikke taget under de bedste foto-forhold. Til gengæld kan man mange steder få en rigtig god fornemmelse af syteknikkerne, når man ved hvad man skal kigge efter. Mange af de teknikker, der bruges i Haute Couture fra første halvdel af 1900tallet, kan du sagtens gøre brug af i din egen garderobe. Du skal øve dig for at opnå samme niveau af perfektion, men det er ikke umuligt at opnå. Især ikke hvis du lader dig inspirere af Chanel og designer enkle silhuetter og pasformer, man kan bevæge sig i.

En af fordelene ved Haute Couture er, at det er håndlavet og personligt tilpasset den, der skal have tøjet på. De forhold kan du uden de store problemer genskabe i din egen syning. Du kan lave mønsteret fra bunden efter dine mål, du kan tilrette pasformen i prøver og i det færdige tøj og du kan lave de visuelle ændringer, der skal til, så et design passer til lige netop dig. Netop det personligt tilpassede design og pasform er en af de helt store forskelle på Haute Couture og “stangtøj”, og hvis du syr som vi lærer dig er det allerede sådan, du arbejder med dit tøj.

Uanset om tøj er syet som Haute Couture eller billigt fast fashion er der elementer, der går igen i alt tøj. Sømme er planceret et sted, oplægninger er syet, halskanter er afsluttet og der er taget stilling til detaljer som knaphuller, lommer, foer og pynt. I resten af denne artikel kan du se nogle af de versioner af syteknikkerne, der var tydelige at se i Chanel kreationerne på udstillingen på V&A Museum. Du kender sikkert allerede nogen af dem. Resten kan du lære.

Med 200 designs er der virkelig meget at tage fat i, og også mere end der kan rummes i en enkelt artikel. Denne artikel er derfor den første, og fokus er på oplægninger, kantninger og nogle af de sytekniske detaljer i Chanels brømte tweed suits (chanel dragter).

 

Oplægninger

Det første, vi ser nærmere på, er oplægningerne.

På udstillingen var der flere teknikker i brug til at afslutte tøjet i bunden, og overraskende ofte var oplægningerne syet på maskine. En undtagelse er den silkebluse, vi allerede har set længere oppe. Den er syet i jersey, som er et strikket materiale, men syteknikkerne er de samme, som bruges i vævet stof. Det er især synligt i oplægningen på billedet herunder, hvor man kan se de små sting i hånden, der holder den brede oplægning på plads.

 

En af de detaljer, der gik igen i flere af kjolerne i udstillingen, er applikationer klippet ud af stoffet og brugt som afslutning i bunden af en kjole. Især i blomsterprintet stof er denne teknik brugt, hvor blomsterne er klippet ud og syet på kanten af kjolen. De udklippede blomster er kantet helt smalt og mit bedste bud er, at det er syet med zigzag på maskine.

 

De udklippede blomster er også nogle steder brugt i halskanten og som en dekorativ detalje i reveret på den frakke, der er designet til at blive brugt sammen med kjolen.

 

 

I andre af kjolerne er oplægningen lige. Her er oplægningen i de tidligste kjoler for det meste syet som et smalt enkelt ombuk. Kanten ser ud til at være zig-zagget og derefter foldet om mod vrangen, hvor den er syet fast med en meget smal søm på omkring en halv cm eller lidt mindre.

 

I nogle af de senere kjoler er oplægningerne oftere syet som et dobbelt ombuk. Kanten er stadig smal, og den er syet på symaskine. Forskellen er, at der her ikke er en zigzag kant synlig på indersiden af tøjet. Især i de let genemsigtige silker, der er brugt til kjolerne, bliver oplægningerne mindre synlige med denne teknik. Det her er den teknik, vi oftest bruger på syværkstedet, når vi syr i lette stoftyper.

Nærbillederne er oplægningerne herunder er ikke super skarpe – de er taget med zoom på telefoenen i dæmpet belysning. Men jeg håber, du kan fornemme hvordan oplægningerne er foldet og syet helt smalt.

 

Chanel var vild med blonde, som hun især brugte til aftenkjoler. Det kan være svært med blonde at se, hvordan det er kantet. I nogle kjoler ser det ud som om, kanten er klippet efter mønsteret i blonden og derefter zigzagget eller kastet over i hånden. I andre kjoler ligner det kanten af stoffet, der er brugt som kantning i tøjet. Begge dele er metoder, der stadig bruges, når man arbejder med blonde i tøj.

 

Det var ikke i alle de udstillede modeller, man kunne se hvordan oplægningerne er syet. Når man ikke kan se oplægningen på ydersiden, er det fordi den er syet i hånden på indersiden. Der er flere teknikker, man kan bruge til at sy oplægninger i hånden, men ingen af kjolerne var udstillet med mulighed for at se den slags detaljer, desværre.

 

Quiltning og oplægning i tweed dragter

Noget af det mest ikoniske, Coco Chanel skabte, er de berømte tweed dragter eller tweed suits. De består af en nederdel, en bluse og en jakke eller frakke og er designet til at blive båret som et 3-delt sæt. Silhuetten er firkantet og pasformen er løs i jakken og blusen, mens nederdelene typisk enten er glatte (lige) eller med lidt vidde i bunden.

I udstillingen havde V&A skabt et fantastisk rum med tweeddragter i 2 “etager”.

 

 

I Chanels bestræbelser på at skabe komfortabelt tøj, fjernede hun de typiske indlægsmaterialer fra skræddersyede jakker og skabte et meget blødere udtryk. For at stabilisere de bløde tweed stoffer, hun brugte til dragterne, syede hun foer og yderstof sammen.

For en synørd, der gerne vil se ind i tøjet, var det ekstra genialt med dragterne i 2 etager. Når man stod tæt på, kunne man nemlig se op under de designs, der var udstillet øverst. Jeg har indtil nu kun set indersiden af en Chanel dragt i bøger og på video, og jeg troede ærlig talt at de alle var lavet på samme måde. Det er de ikke, og her kan du se billeder af de forskellige måder, stof og foer er quiltet sammen. Læg også mærke til hvordan foret på nogle af nederdelene stopper højt oppe og på andre næsten helt nede ved oplægningens nederste kant. Nogle af nederdelene har helt tydeligt ikke et nedfald i foret (ekstra længde, der giver bedre bevægelighed), mens andre kan have det uden at det ses.

De fleste af dragterne er quiltet i lodrette linjer med ca. 5-7 cm mellemrum som herunder. I den her dragt er oplægningen i nederdelen også værd at bemærke. Den er lagt op med en skråstrimmel af samme stof som der er brugt til kanten i jakken. Nederdelen har et slå-om overlap både foran og bagpå, som vil åbne sig når man går. Det stribede bånd i kanten af nederdelen vil derfor blive synligt, når nederdelen er i bevægelse. Det er en super fin detalje, der ikke ses udefra, når man står stille. Og netop det er et af kendetegnene ved finere skrædderi: detaljer, der ikke umiddelbart er synlige, men som er prikken over i’et, når man ser nærmere på tøjet.

 

De lodrette syninger er oftest placeret enkeltvis med et rimelig stort mellemrum imellem. Men i dragten herunder er syningerne placeret i par med ca. 1 cm mellemrum, før der er et større mellemrum til næste par.

 

Når vi tænker på quiltning, vil de fleste automatisk forestille sig et harlekin mønster hvor linjerne krydser hinanden på skrå. Sådan er det ikke i Chanel dragterne, men en enkelt af dragterne på udstillingen var quiltet skråt – dog kun i den ene retning og ikke med krydsende linjer den anden vej. Uden at vide det med sikkerhed er mit bud, at de skrå quiltninger er lavet for at følge linjerne i stoffet, der går på skrå i nederdelen. De skrå linjer indikerer at nederdelen er klippet på skrå. Det er ikke en teknik, der er brugt meget i tweed dragterne.

 

Sammensyningen af foer og yderstof kan også være vandret, så tøjet får linjer rundt om kroppen i stedet for på langs af kroppen. Syningerne fra quiltningen er generelt ikke tydelige på ydersiden af tøjet, fordi de gemmer sig i stoffet, men i sættet herunder er de mere fremtrædende end normalt.

 

Kantninger

Oplægningerne er ikke de eneste kanter i et stykke tøj. Og Chanel har flittigt brugt kanterne af tøjet som en mulighed for at tilføje diskret pynt. Især i de berømte tweed dragter (tweed suits) er kanterne dekoreret, men også i mange af udstillingens andre jakker og kjoler er der forskellige udsmykninger i kanterne, du fint kan sy i dit eget tøj.

Dette eksempel er fra starten af udstillingen, som dækker de første 25 år med Chanel. Her er kanten hele vejen rundt i jakken pyntet med roleaustropper syet i stoffet og placeret, så de overlapper hinanden. Det er en forholdsvis enkel teknik, men det tager tid dels at vende så mange roleauer og dels at få dem placeret og syet fast, så de alle har samme størrelse og er placeret med samme overlap. Det er endnu et kendetegn ved skrædderi og haute Couture: tidskrævende designs, der ikke nødvendigvis er komplicerede rent teknisk, men kræver oceaner af tålmodighed, fokus og præcision at sy.

 

Især i de nyere Chanel jakker er kantningen ofte frynset som var det ægkanten af stoffet. Jakken herunder er kantet med et bånd, der kan være lavet specielt til jakken, men som også fint kan være ægkanten af stoffet, selvom den ikke er frynset. Om den er det ene eller det andet ved jeg ikke, men har du stof med en flot ægkant, kan du bruge den som kantning.

 

Den her kantning ser ud som om det er garn, der er foldet omkring stoffets yderste kant og syet fast. Hvordan det præcis er lavet, ved jeg ikke, men her er det kanten der tilføjer lidt farve og friskhed til det ellers ensfarvede sæt.

 

Denne jakke er kantet med stikninger, der er placeret helt tæt og syet langs kanten i ca. 2 cm bredde. I dag ville en teknik som denne være syet med en robot, der kunne sikre helt præcis afstand mellem stikningerne, men denne dragt fra 1959 er syet manuelt og styret med hænderne. Det kræver helt ualmindelig præcision i syningen at sy parallelle stikninger, og selvom stikningerne med moderne “robotøjne” ikke er 100% parallelle hele vejen, så er det virkelig udsøgt håndværk i meget høj klasse. Igen: en simpel teknik (stikninger), du kan genskabe selv – men meget krævende at sy til perfektion, når stikningerne skal være parallelle og så tæt placeret som her.

 

Flere af bluserne og kjolerne i udstillingen er kantet med skråbånd klippet i stoffet. Ofte er båndene 1,5-2 cm brede, så de udgør en tydelig detalje i halsudskæringen. Læg mærke til hvordan lukningen i blusen er skjult og halsudskæringen er lukket med en lille tryklås, der er syet fast i hånden, så den er usynlig udefra. I den her jakke er der ikke tilføjet en kant som pynt. Det er der ikke nødvendigvis i alle Chaneljakker, selvom det er en af de detaljer, huset er berømt for.

 

Det er ikke kun de udvendige kanter, der er særlige i Chaneljakkerne. Indvendigt er der ofte syet en metalkæde i bunden af jakken. Når der ikke er indlægsmaterialer i jakkerne, holder de ikke den lige facon af sig selv. Det hjælper kæden med, fordi den tynger jakken nedad og sikrer, at den hænger i balance og altid er flot, selvom stoffet er blødt.

 

Jakken herunder har et tykt, rundt bånd syet i kanten. I dag kan man købe færdige bånd, der kan syes med i sømmen og har dette udtryk når det er syet fast. Men du kan også selv lave et bånd eller købe et rundt bånd uden “sømrum”, og sy det rundt i kanten i hånden.

Ofte har Chanel samme kantning i ærmerne og rundt om lommerne, som hun har i selve jakken. Det skaber sammenhæng i det færdige design, og er en af de detaljer, der gør tøjet fuldendt og eksklusivt.

 

Runde bånd i kanten kan også være syet som tittekanter. I jakken herunder er tittekanten ensfarvet men i samme farve som stoffets bundfarve, og er dermed meget diskret. Det stof, tittekanten er syet i, er også brugt til bindebåndet midt for.

 

 

Tittekanter kan også være lavet i yderstoffet. Det giver en elegant afslutning, man måske ikke ser ved første øjekast, men som danner en elegant ramme for tøjet.

Tittekanter kan også være i en kontrastfarve, som gør dem mere synlige. I jakken herunder er der en grøn tittekant rundt i kanten. Derudover er der også syet et smalt grosgrain bånd i forkanten af jakken som ekstra pynt.

 

Påsydede bånd på selve stoffet fremfor i kanten, er også en teknik Chanel bruger. Her er det et dekorativt bånd, der er syet på jakken rundt i kanten. Den type bånd kan du finde i mange stofbutkker, og hvis det passer til dit stof er det en nem måde at tilføje en elegant detalje til dit tøj.

 

Mere eksklusivt kan kantningerne også afsluttes med perler. Herunder er det rækker af perler, der er syet helt tæt sammen i halsen og i bunden af blusen, bindebåndet og nederdelen.

 

En lettere variation er enkelte perler syet i kanten i halsen og ærmet i denne kjole. I halskanten ser det us som om afslutningen under perlerne er et smalt skråbånd, der er syet om sømrummet.

 

Dette var første kig ind i nogle af de designs, der var udstillet på Victoria & Albert Museum. Følg med i nyhedsbrevet, hvis du vil have en mail så snart næste artikel i serien udkommer.

Du kan læse mere om udstillingen på museets hjemmeside. Vent ikke for længe med at kigge, da de formentlig ikke bliver ved med at opretholde denne side længe efter udstillingen er lukket: https://www.vam.ac.uk/exhibitions/gabrielle-chanel-fashion-manifesto

Du kan også  læse mere om Coco Chanel på Chanels egen hjemmeside, hvor de både skriver om designeren Chanel og om modehuset Chanel: https://www.chanel.com/us/about-chanel/the-founder/

Vil du læse nogle af de bøger, der er skrevet om Chanel, kan du læse hvad andre synes om dem på Goodreads, her: https://www.goodreads.com/shelf/show/coco-chanel

 

 

 

 

 

Læs også:

10 thoughts on “Gabrielle Chanel – Fashion Manifesto på V&A Museum

  1. Janne Hallum says:

    Hej Signe
    Lidt supplement til dine fantastiske billeder og informationer fra udstillignen. Dejligt at du deler med alle os som ikke fik oplevelsen selv.
    Den grønne jakke med hvor det ser ud til at det er garn der er viklet om. Jeg så en tv udsendelse for en del år siden med den ældre kvinde som Chanel havde til at lave disse bånd (hedder der måske galonger) hun trak vævetråde ud af det stykke chaneltweed som jakken skulle laves af, så hun havde alle farverne fra stoffet, herefter sammensatte hun i rigtig forhold trådenen i den måde hun flettede/knyttede dem igen. Hun havde et system hvor disse tråde blev flettet sammen og knyttet til disse galonger som blev anvendt til chaneljakkernes kant. Hun var vist tilsidst den eneste som kunne dette håndværk og til hver haute couture kollektion fik hun tweedstoffet til de bånd der skulle fabrikeres.

    • Signe says:

      Hej Janne
      Tusind tak for ekstra info 🙂 Jeg er ret sikker på at Chanel har en væver ansat, der laver bånd til jakkerne i dag også. Det er ikke så længe siden jeg har set en video med hende… måske på Instagram. Jeg er dog ikke helt overbevist om at lige netop den kant er lavet på den måde, den ser nemlig ikke ud som dem de “plejer” at lave. Jeg gad vildt godt have fingrene i den 😉

      Venlig hilsen
      Signe / Synoter

  2. Hanne Ulm says:

    Hej Signe
    Clara Schaefer har også set udstillingen og lagt flere videoer på Youtube, hvor mange af designs forklares.
    Er lidt ærgerlig over, at udstillingen stopper og jeg ikke når at se den.
    Mange hilsner Hanne

    • Signe says:

      Hej Hanne
      Tak for det tip 🙂 Det kunne godt være et kig værd. Hun har studeret mange Chanel designs gennem årene.

      Venlig Hilsen
      Signe / Synoter

  3. Signe says:

    Fantastisk indlæg. Dejligt at du zoomer sådan ind og forklarer hvad du får øje på. Sikke nogle fine detaljer. Meget smukt og meget inspirerende. Det satte en masse ideer igang. Tak!

    • Signe says:

      Hej Signe
      Dejligt at høre 😀 Det var bestemt også bagtanken at sætte en masse tanker og ideér i gang. God fornøjelse med at få inspirationen virkeliggjort.

      Venlig hilsen
      Signe / Synoter

  4. Yvonne says:

    Tusind tak for et meget gennemført blogindlæg. Sådan noget tager tid.
    Jeg er helt ny udi syning, men glæder mig til at nærstudere det og måske blive inspireret.

    • Signe says:

      Hej Yvonne,
      Ja, det tager en del tid – men det er en fornøjelse, især når det kan inspirere andre 🙂 Hvis du får brug for hjælp i din syrejse, kan vi anbefale vores onlinekurser. Du kan se dem her: https://skaberlyst.dk/vare-kategori/sykurser/
      især “De første sting” og “Nemme bluser og kjoler” er gode til begyndere.

      Venlig hilsen
      Signe / Synoter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap