Hvad er stoffet lavet af? Sådan laver du en materialeundersøgelse med brændprøve

Det kan have stor betydning for tøjet, hvad for noget stof, det er syet af.

Udover at forskellige materialer giver tøjet forskellige udtryk, så skal de også behandles forskelligt.

Både når du syr, og når tøjet er færdigt.

Du skal under syningen være opmærksom på, hvilken nål, du bruger, og hvordan du indstiller dit strygejern. Efter syningen, når du begynder at bruge tøjet, skal du især være opmærksom på, hvordan det skal vaskes (eller ikke vaskes).

Derfor kan det være rart at vide, hvilke materialer, der indgår i dit tøj.

Ikke fordi du kan gøre noget ved det, når først stoffet er købt. Du kan ikke skifte polyesteren ud med bomuld i det stof, der allerede er vævet og klippet. Men du kan tage dine forholdsregler i forhold til hvad du syr af dit stof, om du syr foer i det, hvilket stof du i så fald vælger som foer, hvordan du vasker tøjet og hvad du bruger det til.

Et par eksempler:

Bomuld og polyester tager imod fugt vidt forskelligt. Du kommer meget hurtigere til at lugte grimt i en polyester t-shirt end i en bomulds t-shirt. Så er du ved at sy en t-shirt til træning eller lange løbeture, er polyester ikke det mest optimale valg. (Medmindre målet er at komme til at lugte af gnu….så er polyester et rigtig godt materialevalg).

Bomuld og uld isolerer vidt forskelligt. Du kommer meget hurtigere til at fryse i bomuld end i uld. Så er du ved at sy en vinterjakke, skal der være plads til flere varme trøjer indenunder, hvis du syr den i bomuld.

Alle materialer har fordele og ulemper.

Og uden at sætte en eneste regel op for, hvilke materialer du skal bruge eller ikke bruge, så kan det være smart at finde ud af, hvad stoffet er lavet af, så du kan tilrettelægge din syning og dit design efter det.

 

stoftest med brændprøve

 

Få en idé om, hvad stoffet er lavet af

Hvis du skal vide helt stensikkert hvad dit stof er lavet af, og hvilke fordelinger der evt. er af forskellige materialer i det, så skal du igennem en lang række undersøgelser, der involverer vejning og tørring af stofprøver efterfulgt af forskellige kemiske forsøg. Det er ikke noget, du lige gør på 5 minutter ved stuebordet.

Heldigvis kan du komme rigtig tæt på at definere materialerne i stoffet med meget mere enkle metoder.

Det starter med en brændprøve.

Det vigtige, når du laver en brændprøve, er at du laver den på hver enkelt tråd (garn) i stoffet. Det er helt ideelt at lave den på hver enkelt fiber, men det er næsten umuligt at føre ud i praksis, i hvert fald hvis du ikke vil bruge hele din aften på det.

Grunden til at stoffet skal skilles i mindre dele er, at man ofte blander fibre fra forskellige materialer i samme metervare.

Det kan fx være:
* Bomuld og elastan i en jersey
* Uld og polyester i en garbardine
* Silke og viscose i en velour
* Bomuld og polyester i en poplin.

Når man blander forskellige materialer i en metervare, er det for at få glæde af materialernes forskellige egenskaber i det færdige stof. Polyester tilføjer slidstyrke og farveægthed. Uld tilfører isolering, absorberer fugt og virker varmende. Hør er varmeledende og virker kølende. På den måde kan forskellige materialer noget forskelligt, og ved at blande dem kan man mindske nogle af deres ulemper.

Man kan blande materialer helt ned på fiberniveau, så der er flere forskellige materialer i hvert enkelt tråd, stoffet er vævet af.

Man kan også blande på garnniveau, så et garn er tvundet af to forskellige materialer, før det er vævet til stof.

Og man kan blande på væveniveau, så kædetråde er lavet i et materiale og skudtråde i et andet.

Det, du forholdsvist nemt kan teste selv, er materialerne på væveniveau.

Nemlig hvad kædegarner og skudgarner består af.

 

stoftest med brændprøve

 

Brændprøver – sådan gør du

Inden du laver brændprøver af dit stof, skal du finde et par ting frem fra skuffer og skabe.

Du skal bruge:
* En lighter (eller en anden kilde til ild)
* En pincet
* En lille skål med vand
* En underkop/lille skål, der kan tåle at der bliver tabt gløder eller brændende stof på den.

Træk et par tråde ud af stoffet fra begge trådretninger. Du skal bruge stykker på ca. 10 cm. Er der flere forskellige typer tråde/garner, skal du bruge et stykke af hver.

Er stoffet vævet af tvindegarner, er det mest sikkert hvis du kan sno dem ud og teste enkelgarnerne. De kan være forskellige. Kan du ikke komme til at dele garnet, laver du brændprøven på det, som det er.

Fold en tråd ad gangen på midten, gør de løse ender våde og hold i dem med en pincet. De våde ender skal sikre, at flammen går ud.

Sæt ild til den foldede ende af garnet og skærp sanserne.

Du skal SE:
Hvilken farve har røgen, og hvordan opfører den brændte tråd sig? Bliver den til aske? Smelter den til en klump?

Du skal LUGTE:
Hvordan lugter det, når flammen er døet ud? Lugter det af hår? Papir? Selleri? Eller af ingenting?

Du skal MÆRKE: 
Hvis der er dannet en sort/mørk klump, der hvor flammen er slukket, så tryk på den med fingrene. Er det en hård kugle eller sprød aske, du kan knuse?

Ud fra hvordan tråden opfører sig, når den brænder, kan du definere hvilken hovedgruppe af fibre, materialet tilhører. Der er 4 hovedgrupper, du kan starte med at dele stoffet ind i:

Cellulosefibre, som er bomuld, hør, hamp, ramie, viscose, modal, cupro og tencel.
De brænder hurtigt, har en klar flamme og grå aske og lugter af brændt papir.

Animalske fibre, som er uld og silke. De brænder langsomt og har en hård, mørk aske, du kan knuse med fingrene. Og så lugter det skrækkeligt af brændt hår… fordi…det er brændt hår.

Celluloseesterfibre, som er acetat og triacetat. Det er regnererede fibre, ligesom fx viscose, men de er mere syntetiske end de andre regenererede fibre. De brænder og smelter og efterlader en hård aske og en lugt af eddike.

Syntetiske fibre, som er polyester, nylon, elastan og acryl. De  smelter sammen til en hård kugle eller hård slagger.

 

På oversigten herunder kan du se de forskellige tests og hvilke materialer, de afslører.
Du kan downloade oversigten her<<

Materialeundersøgelse

 

Vådstyrkeprøve og garnundersøgelser

Når du har lavet, brændprøven og har fundet ud af, hvilken undergruppe, dit stof tilhører, kan du dykke dybere ned i materialeundersøgelsen.

Hvis du skal bestemme hvilken type cellulosefiber, der er tale om, kan du lave en vådstyrkeprøve.

Den fungerer ved at du gør midten af tråden våd og trækker den over. Hvis den brister i det våde stykke er materialet regenereret – dvs. viscose, modal, cupro, tencel eller bambus. Hvis den brister i det tørre stykke, er materialet naturligt, dvs. bomuld, hør, hamp eller ramie.

Udover vådstyrkeprøven kan du undersøge garnet. Hør, hamp og ramie er stivere i fibrene end de andre stoftyper. Du afslører det ved at skille garnet ad helt til fiberniveau. Når du har en enkelt fiber på ca. 10 cm længde, holder du den lodret. Bliver den stående, er det hør, hamp eller ramie. Gnider du fibren mellem fingrene, vil den spalte.

Uld og silke lugter begge af brændt hår. Hvis du vil finde ud af, om det er det ene eller det andet, skal du lave en gnideprøve. Det gør du ved at tage et enkelt fiber ud af garnet og gnide det mellem to fingre. Hvis det bevæger sig tydeligt i den ene retning er det uld. Ellers er det silke. Ulden har modhager, og derfor vil den vandre, når du gnider fingrene mod den. Silken har en glat overflade, og derfor flytter den sig ikke.

Når det er sagt, så er der altså en ekstra faktor, du skal tage højde for, og det er dine fingre. Hvis du har ru og hård hud, kan du godt få silke til at vandre. Og har du tilpas med creme eller fugt på hænderne, kan du også få uld til at stå nogenlunde stille. Så det er ikke en skudsikker test.

Det er næsten umuligt at bestemme hvilken type syntetisk fiber, der er tale om, blot ved de tests, du selv kan lave. Hvis du vil være helt sikker på, hvad det er for et syntetisk materiale, du har i hænderne, skal du igennem en række kemiske tests. Dem bliver du ikke guidet igennem her. Ofte er det dog nok at vide, at stoffet indeholder noget syntetisk. Og ofte vil det syntetiske være enten elastan eller polyester (eller begge dele), da det er langt de mest anvendte syntetiske materialer i tekstiler i dag.

 

Du kan se i videoen herunder, hvordan du laver en brændprøve og en vådstyrkeprøve:

 

Det er virkelig sjældent at det er nødvendigt at vide det helt præcist, hvad dit stof er lavet af. Hvis du kan definere de 4 hovedgrupper, har du sådan set viden nok til at bestemme et foer, varme på strygejernet, syteknikker, vaskemetode og brug af tøjet.

Så ved du om du:

* Helst skal undgå at svede i tøjet (syntetiske metervarer kommer nemt til at lugte, når du sveder).

* Skal huske at vaske stoffet før brug (stof lavet af cellulosefibre som bomuld og viscose har det med at krympe en del i vask).

* Skal tænke over hvilket vaskemiddel, du bruger (uld og silke er ikke så glade for vaskemidler med enzymer).

 

HUSK at være forsigtig, når du laver brændprøven.

Nogle tekstile materialer brænder helt vildt godt og hurtigt, mens andre smelter og kan smelte sig fast til ting, det kommer i nærheden af. Brug en pincet til at holde trådene, når du sætter ild til dem. Det tager mange dage at slide en omgang smeltet polyester af fingerspidserne, og det gør ret ondt, kan jeg hilse og sige af bitter (ungdommelig og dumdristig) erfaring.

 

stoftest med brændprøve

Er det ikke nok for dig nogenlunde at vide, hvad dit stof er lavet af, så skal du forbi et laboratorie og have lavet flere tests. De kan ofte (men ikke altid) afgøre, hvad for et materiale, dit stof er lavet af.

Jeg har selv tidligere fået tekstilbiolog Birgit Bonefeld til at tjekke et stykke stof, jeg ikke var sikker på, hvad var. På Birgits blog, tekstilbiologi.dk, har hun skrevet om de mere avancerede materialetests, man kan lave i et laboratorie. Har du brug for at vide mere præcist, hvad dit stof er lavet af, så prøv at kontakte Birgit.

 

Kilder:
Oversigten til materialeundersøgelsen er lavet med udgangspunkt i egne noter og undervisningsmateriale udviklet af Teknologisk Institut og Teko Center Danmark, som har været brugt på de forskellige uddannelser, jeg har taget, dels på Teko Center Danmark (nu Via University College) og Hellerup Tekstilakademi (nu KEA). 

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »
Copy link
Powered by Social Snap