30-wears challenge – hvor meget bruger du egentlig dit tøj?

Del 1 – 30 wears challenge starter her.

Jeg har for nyligt læst om The 30 Wears Challenge.

I et blogindlæg fra 2017….jeg er muligvis lidt bagud, men konceptet er desværre stadig højaktuelt, i og med at modebranchen stadig overproducerer og vi som forbrugere stadig overforbruger.

Udfordringen går ud på at man, når man overvejer at købe et nyt stykke tøj, skal spørge sig selv, om man vil komme til at bruge det 30 gange.

Tanken er, at man så kommer til at købe færre stykker tøj, som til gengæld er i bedre kvalitet og passer bedre til den, man er. Og som man bruger markant mere, end hvis man ikke får tænkt over, hvad man køber.

Det er helt essentielt, at vi gør en markant indsats de næste mange år, for at forbruge langt færre stykker tøj og færre meter stof. Det er der bred enighed om blandt folk, der beskæftiger sig med bæredygtighed i modebranchen.

Herhjemme snakker blandt andet Bedre Mode og Tekstilrevolutionen om at vi skal bruge vores tøj i meget længere tid.

Internationalt er blandt andet Union of Concerned Researchers in Fashion og The Sustainable Angle fortalere for et skift i modebranchen. Business as usual er ganske enkelt ikke godt nok. Modebranchen, som den er i dag, bruger alt for mange ressourcer.

Blogindlægget spøgte i mine tanker et par dage. Og mens jeg gik rundt og prøvde at gætte på, hvor mange gange, jeg egentlig bruger mit tøj, gik det op for mig, at jeg er nødt til at dokumentere det.

Jeg har en idé om, at jeg bruger mit tøj meget mere end 30 gange. Men jeg ved det faktisk ikke. Noget tøj gør jeg helt sikkert. Men der er også noget, hvor jeg er i tvivl om, hvor meget det egentlig bliver brugt.

Så det næste år – fra 1. marts 2021 til 28 februar 2022 – vil jeg gøre mit absolut bedste for at huske at tage et billede af mig selv hver dag. På den måde kan jeg følge med i, hvor meget jeg egentlig bruger mit tøj.

De første 3 dage har jeg haft de her sæt tøj på. Tøjet har været i mit skab længe, og er allerede blevet brugt mange gange. Det bliver spændende at se, hvor mange gange det kommer på i løbet af det næste år. Og om jeg kommer til at gå med flagermusærmer og pencilskirts hele året…det er bestemt ikke med vilje at det er samme silhuet på de første 3 outfits.

 

Formålet med dette eksperiment er udelukkende at blive klogere på, hvor meget jeg rent faktisk bruger mit tøj. At få en fornemmelse af, hvor meget 30 ganges brug egentlig er i hverdagen.

Blogindlægget her kommer til at fungere som en opsamling på projektet. Det er planen at lave en status hver 3. måned, og se hvilket tøj, jeg bruger mest – og mindst. Jeg forventer, at det også vil give nogle indsigter omkring hvilke typer tøj, det giver mest mening for mig at sy mere af i fremtiden, når det jeg har, ikke længere kan hænge sammen.

I The 30 Wears Challenge har jeg ikke fundet et tidsperspektiv på, om de 30 ganges brug er over hele tøjets levetid eller om det er om året eller noget andet. Nu har jeg sat mit eget eksperiment til at løbe et år i første omgang.

Jeg vil bestræbe mig på at dele dagens outfit i stories på Instagram, vel vidende at der vil være dage i løbet af året, hvor jeg glemmer det.

Hvis du vil følge med, så sker det her <<

 

 

 

Del 2 – De første 3 måneder

Ok, der er faktisk gået næsten fire måneder inden jeg får skrevet denne update. Men den kommer alligevel kun til at handle om de første 3 måneder af mit 30-wears challenge eksperiment.

Efter de første 3 måneder kan jeg konstatere, at jeg er meget glad for:

• Rundskårne nederdele
• Pencilskirts
• Flagermusærmer

Nogle dage har jeg været rigtig glad for det tøj, jeg har fået sat sammen. Andre dage har jeg bare haft tøj på. Fordi, det skal man jo 😉 Før dette projekt har jeg nok haft flere af de dage, hvor jeg bare har haft tøj på. Det at vide, at jeg skal dele et billede med jer på Instagram hver eneste dag, har fået mig til at tænke mere over hvilket tøj, jeg tager på om morgenen.

Det er godt, for det får mig til at vælge tøj, jeg har det meget bedre i. Tøj, der giver mig energi og lader mig op. Og får mig til at føle mig flot og godt tilpas.

En stemme inde i mig kommer indimllem frem og hvisker, at det er noget overfladisk pjat. Stemmen minder mig om den holdning, der oftest var omkring mig, da jeg var teenager og skulle finde mig selv og min plads i verden. At det med udseende ikke er vigtigt – det er det indre, der tæller.

Men den voksne udgave af mig tør godt sige højt, at den holdning er jeg på ingen måde enig i.

Jeg synes overhovedet ikke det er overfladisk at gå op i sit udseende.

For mig er æstetik vigtigt. Jeg har det bedst, når jeg er omgivet at ting, jeg synes er smukke. Og derfor er udseendet alt andet end overfladisk. Det er tværtimod helt essentielt for, at jeg har overskud til at lave alle de ting, der for alvor tæller. For at jeg kan gøre den forskel i verden, jeg er her for at gøre. Det ydre er en enorm støtte til det indre, hvis man formår at tage sig selv alvorligt og klæde sig, så tøjet passer til ens stil og livsstil. Men det er en svær opgave. Især for de af os, der i alt for mange år har svigtet den side af os selv, og bare haft tøj på. Fordi det skal man jo, trods alt.

Det at tage et billede hver dag, har gjort opgaven lettere. Jeg får syn for sagen på en helt anden måde, end når jeg kigger i spejlet. De stillestående billeder er meget mere ubamhjertige end spejlbilledet, der bevæger sig og er levende og mere tilgivende. Bevares, nogle dage er det også lidt brutalt at få sine egne trætte øjne og halvdårlige farvekombinationer smidt op på fuld skærm. Men har man modet, så ligger der virkelig meget viden i de billeder.

I denne update vil jeg dele de bedste outfits fra de første 3 måneder med dig. De bedste efter min egen mening. Dem, der får mig til at føle mig smuk og fuld af power. De knap så gode outfits er der ikke grund til at bruge alt for meget energi på. Hjernen husker det, man giver den lov til at fokusere på, så jeg vil fokusere på det, der virker. Det, jeg gerne vil have mere af og udvikle på.

Der er især en nederdel, der går igen på de billeder, hvor jeg rigtig godt kan lide mit tøj. Jeg har længe beskrevet den som “yndlingsnederdel”. Og det er den virkelig. Nok den bedste nederdel, jeg nogensinde har haft. Den er syet i en polyesterblanding fra Citystoffer i Aarhus. Jeg købte af den første sending, de havde af den metervare, og den er genial. Der kom en sending mere, men der var kvaliteten desværre tyndere og ikke nær så flot. Og hvis du studser over at det er polyester, og at jeg alligvel har købt stoffet og elsker nederdelen, så er den altså god nok. Selvom jeg generelt synes, at mængden af polyester, og plastik i det hele taget, skal reduceres markant, så er det altså nogle gange ganske fornuftigt. Den her nederdel har fx holdt sig flot både i overfladen og i farven i nu 6 år. Den havde helt sikkert ikke set så godt ud, hvis den havde været lavet af bomuld. Det kan man blandt andet se på det bomuldsskråbånd, den er lagt op med, som forlængst er falmet og ser nusset ud. Det gør heldigvis ikke så meget, da det sidder på indersiden.

Nogle af mine yndlings outfits med yndlingsnederdelen er de her:

 

 

Et andet flittigt brugt snit er flagermusærmerne. Jeg har en del bluser og kjoler med flagermusærmer, og jeg bruger dem virkelig meget. Det er ikke de eneste bluser, jeg har det godt i. Men der er noget med draperingerne, som skabes i siden af tøjet, som jeg virkelig godt kan lide.

Et par af mine yndlingskombinationer med flagermusærmer er de her:

 

Hvis jeg skal være helt ærlig (og det kan jeg jo lige så godt), så begyndte jeg ret hurtigt at synes, at min garderobe er lidt kedelig. Det er meget det samme, jeg har på igen og igen.

Det fede ved den konstatering er, at mit tøj virkelig er i god kvalitet. Meget af det er mindst 3 år gammelt, og det ser stadig godt nok ud til at blive brugt næsten hver uge. Det holder til en vægt der svinger +/- 3 kg og det meste af det egner sig til både sommer og vinter med få tilføjelser (uldundertrøjer og -strømpebukser om vinteren, fx).

Men jeg blev ærlig talt træt af at se på mig selv dag efter dag i de samme outfits.

Foråret har været hektisk, så jeg har ikke haft tid til at sy. Ikke fra bunden, i hvert fald. Så jeg har været i stakken med næsten færdige prøvemodeller og med modeller, jeg var blevet træt af, men som godt kunne syes om til noget brugbart.

Det har givet de her nye tilføjelser til garderoben:

1) Helt ny kjole med flagermusærmer. Det er en prøvemodel fra 2018, som kun manglede at få lavet halsudskæringen færdig og oplægning i ærmerne. Det er nu lavet, og den er allerede blevet en ny yndling.

2) Jerseykjolen i den hvide tencel med print har været et hit i garderoben de foregående 2 somre. Men jeg har tabt mig, og den fungerede ikke længere som kjole. Den var allerede syet ind et par gange, og nu var jeg bare træt af den. (Måske hjulpet lidt på vej af at “nogen” har lavet det klassiske vask-det-hvide-tøj-sammen-med-noget-rødt-så-det-får-et-lyserødt-skær trick med den…ups!). Nu er den reduceret til t-shirt, og det kommer til at give den en sommer eller 2 mere i brug.

3) Næsten samme historie har kjolen som den sort/hvide bluse kommer fra. Den fungerede et godt stykke tid, men så blev jeg træt af den som kjole. Det er egentlig en prøvemodel, men den blev så god, at jeg har brugt den ret meget. Desværre har stoffet ikke helt kunnet følge med, og den er lidt nusset at se på. Som bluse generer det mig ikke helt så meget som det gjorde i kjolen, og den har nu fået nyt liv sammen med nogle af mine også lidt glemte nederdele.

4) Denimnederdelen har hængt i min garderobe i rigtig mange år. Præcis hvornår jeg syede den, kan jeg faktisk ikke huske, men den er mere end 5 år gammel. Til gengæld har jeg ikke brugt den ret meget. Så den er en genfunden lille skat i garderoben, der nu bruges flittigt.

Det er meget tilfredsstillende, når det gamle får nyt liv og kommer i brug igen. Og det er jo lige i projektets ånd, som netop går ud på at give tøjet et længere liv.

Jeg kan dog mærke at det stikker lidt i mig, at tøjet faktisk kan holde længere end den tid, jeg synes det er smart. Og at det dræner mig lidt for energi at hænge fast i de gamle styles, bare fordi de ikke er gået i stykker.

Så i den næste periode vil jeg tillade mig selv at opdatere min garderobe, så den kommer til at passe bedre til den stil, jeg gerne vil have. Om det byder på flere omsyninger, eller om nogle ting ryger helt ud af skabet, det vil tiden vise.

Du kan følge med på Instagram, hvor det lykkes mig at dele dagens outfit i en story næsten hver dag.

Eller du kan blive hængende her og vente på næste update, som ifølge planen kommer i starten af september.

 

Del 3 – De næste 3 måneder

Denne del af min challenge gik faktisk meget godt. Jeg havde ellers gruet for sommergaredroben, som de seneste år har været meget sparsom i forhold til udvalg at skifte imellem. Men med ganske få tilføjelser følte jeg at jeg havde masser af tøj at skifte mellem hele sommeren.

Jeg fik delt billeder næsten hver dag. Og jeg fik dem samlet sammen da de 3 måneder var gået.

Men så gik det galt.

Du kender det sikkert: livet skete. Arbejdet startede efter sommerferien, efter 2 uger følte jeg mig allerede bagud og opgaven med at se alle billederne igennem og danne mig et overblik var for uoverskuelig og blev skubbet og skubbet og skubbet. Dette er jo trods alt mest et “for sjov” projekt, og andre opgaver var hele tiden vigtigere. Corona satte stadig sine spor med udsatte kurser og ekstra administration og bekymringer.

Det er stadig det samme tøj, der er i spil, som i de første 3 måneder af projektet. Men sommerens mulighed for bare ben og mindre sko giver et dejligt løft og gør alt lidt lettere og lysere. Det har betydet at den følelse, jeg havde i foråret af at være lidt træt af mit tøj, faktisk forsvandt. Og jeg gik fra at tro, at jeg ikke rigtig havde noget sommertøj til at indse at det måske mest er sommertøj, jeg har.

De kortærmede flagermusbluser har været skønne i sommervarmen i deres silke- og viscosestoffer – nu uden uldundertrøjer under. Det smarte ved uld og silke er, at det kan bruges hele året, blot med et ekstra lag under i de kolde måneder. Det har jeg sat stor pris på, da det betyder at jeg har kunnet bruge de samme kombinationer af bluse og nederdel, og ikke skulle genopfinde min garderobe fra bunden, bare fordi vejret skiftede. Det har jeg nok ikke tænkt helt så meget over tidligere, men det er jo netop noget af fidusen i en bæredygtig garderobe.

Her er nogle af gengangerne fra foråret, som i sommeren blot er uden strømpebukser og uldundertrøje:

 

 

En anden magisk ting, der skete i takt med at sommeren blev varmere, var at jeg fik brugt mine kjoler meget mere. Og nu synes jeg på ingen måde, at jeg har kjoler nok i min garderobe. De 6 kjoler her er brugt flittigt. Den lilla med de store lyse blomster er ny (billede 3). Den syede vi til et blogindlæg, som du kan læse her, hvor der er flere billeder af kjolen.

Den sorte kjole med v-hals (billede 2) er også fra et tidligere blogindlæg, som du kan se her. Den har jeg brugt en del, men primært med en bluse over. Jeg har nemlig aldrig været tilfreds med halsen, som jeg ikke synes klædte mig som den var. Den runde hals og de lidt brede skuldersømme var klodset til mig. Så jeg bestemte mig endelig til at lave den om til v-hals og smallere skuldre, som du kan se i denne video på Instagram: https://www.instagram.com/tv/CVUzEESlYg4/

Den forandring er en af de bedre, jeg har lavet. Kjolen er nu i brug både med og uden en bluse over, og det er som at have fået en ekstra kjole i skabet – uden at der er brugt stof på at sy mere tøj.

 

Andre sommertilføjelser til garderoben er et par toppe. 2 af dem har jeg syet mens en tredje er en købetop. Faktisk en af de uld/silke toppe, jeg bruger som undertrøje om vinteren. Det gode ved mine mange nederdele er, at de passer lige så fint til små toppe som til de flagermusbluser, jeg bruger så flittigt. Og det er også en af pointerne ved en bæredygtig garderobe: at det tøj, der er i den, kan styles på flere forskellige måder, så det kan bruges på kryds og tværs og skabe nye outfits uden at det kræver mere tøj.

 

I sensommeren fik jeg taget mig mod til at lege lidt med bælter, og købte et par nye, for at have lidt at lege med. Det synes jeg selv lykkes meget godt især i de her to outfits:

Alt i alt har jeg været ganske tilfreds med min garderobe i juni, juli og august. Da det blev lidt køligere i august kunne jeg blot tilføje et par tynde strømpebukser, og så ellers køre videre med samme tøj og sko.

Alt indtil nu er delt på Skaberlysts Instagram profil, hvor billederne er samlet i 2 forskellige highlights på profilen under “30 wears challenge”.

 

Del 4 – det sidste halve år

Da sommervarmen forsvandt og det blev efterår sneg kedsomheden sig igen ind i min garderobe. Jeg syntes at alt hvad jeg tog på var tungt og uinspirerende. I flere måneder havde jeg ikke overskud til at gøre noget ved det, og det var helt sikkert også med til at dæmpe lysten til at dele de samme outfits igen og igen. Sådan er det med livet – der er perioder fulde af overskud og perioder, hvor man kun lige akkurat klarer de opgaver, man skal klare. Netop i de lidt anstrengende perioder af livet er det en kæmpe hjælp at vide, at der hænger godt tøj i garderoben, man bare kan tage på. Den fornemmelse har jeg ikke helt haft med min egen garderobe, så det er noget, jeg vil arbejde på den kommende tid. Det er et arbejde, man må lave i perioder med overskud, så man kan slippe for at tænke på sit tøj i de perioder, hvor vigtigere ting kræver opmærksomheden.

Det gik meget godt med at eksperimentere med bælter i sensommeren, så det har jeg gjort lidt mere. Og det er sjovt at se, hvor stor forskel det gør, at skifte bæltet ud. Det ses tydeligt på den sorte kjole med flagermusærmer, der skifter udtryk alt efter om den holdes ind i taljen med et bindebånd, der er syet i samme stof som kjolen, eller med et bælte. Og det gør også en forskel om bæltet er iøjenfaldende eller mere afdæmpet. Her har jeg valgt billeder med samme støvler, så det er bæltet alene, der gør forskellen, men det ændrer også udtrykket at tage et par andre støvler (eller sko) på.

 

En anden ting, jeg har eksperimenteret med, er sko og støvler. Jeg har altid været meget kræsen med fortøj, og synes vitterligt ikke der er ret mange pæne sko og støvler i butikkerne. Men de seneste år har jeg enten ændret smag eller designerne er begyndt at lave sko og støvler, jeg kan lide. Det er sikkert lidt begge dele. I hvert fald har jeg de seneste par år fundet det ene par sko efter det andet, jeg kunne lide – og jeg har skyndt mig at købe, før moden skifter igen.

I sommerhalvåret har jeg været rigtig glad for at have forskellige sko at skifte mellem. Og det kunne være ret fedt at opleve det samme om vinteren, så mine 2 par lange vinterstøvler er i år blevet udviddet til nu at omfatte en hel del kortere støvler også. Det giver en ny udfordring. For når jeg rent faktisk har noget at skifte imellem, og ikke bare har de samme 2-3 par sorte støvler, så er der endnu et element der potentielt kan skabe kaos. Og al øvelse giver noget kaos, så der har været adskillige dage, hvor tøj og fodtøj ikke har passet ret godt sammen.

Der har også været dage, hvor jeg synes jeg har fanget det meget godt. Og nogle af de styles, der fungerede godt i sommeren med bare ben og små sko, har holdt sig lidt mere lette denne vinter med nye, lysere støvler.

Al den fokus på fodtøj har resulteret i at jeg nu har en hel del sko og støvler i orange og gyldne farver. Men helt ærligt ikke ret meget tøj, der passer til. Så en del af næste opdatering af garderoben bliver at tilføje nogle gyldne farver, der passer til mit nye fodtøj. Sjovt nok ligger der allerede en del stof på mit lille lager i netop gyldne nuancer, så en del af mig har nok hele tiden vidst at det var en god vej at gå. Det gyldne går fint sammen med det sorte og grå, jeg har i forvejen, så jeg forventer at kunne blive ved med at bruge de nederdele og kjoler, jeg allerede bruger flittigt.

De grønne farver er også kommet mere i brug efter jeg købte et par grønne støvler. Og selvom den overhovedet ikke passer sammen med de grønne støvler, så har det fået min grønne buksedragt af bøjlen og på kroppen, hvor den gør det ganske godt. Jeg fandt også to bluser (med flagermusærmer – surprise) frem fra bunden af skabet, hvor de har været gemt væk et godt stykke tid. De har fået  nyt liv igen, og selvom de ikke ser grønne ud på billederne, så har de en grønlig undertone begge to.

 

I starten af september, hvor del 3 af denne challenge startede, var jeg allerede så overvældet af arbejdsopgaver, at jeg gik i stå med at dele billeder. Jeg kom bagud en uge og planlagde at dele billeder for hele ugen i weekenden. Det nåede jeg ikke, og så var jeg pludselig bagud med en måned. Min stædighed over at ville poste billederne kronologisk, fordi jeg havde taget dem, fik dem til at hobe sig op. Og til sidst blev det for stor en mundfuld, og jeg endte med at opgive at dele dem på Instagram. Derfor dækker del 4 et halvt år i stedet for kun 3 måneder, som oprindeligt var planen.

Jeg har dog taget et billede de fleste dage, selvom de ikke er blevet delt. Jeg har til gengæld ikke gjort så meget ud af at redigere billederne for det sidste halve år, så lyset er ikke nær så godt og sammenhængende på dem, som i de tidligere opdateringer. Beskæringen er også mere svingende. Noget af det, der fik billederne til at hobe sig op, var helt klart udsigten til at redigere og skrive tekster til flere og flere billeder. Det ser så nemt ud når det er gjort, men der ligger hurtigt en halv times arbejde med beskæring, redigering af lys og tekst i sådan en enkelt lille spejl-selfie, inden det er uploadet og delt.

Hvor meget bruger jeg mit tøj?

Hele den her challenge har haft et primært formål: at finde ud af, hvor tæt jeg er på at bruge mit tøj 30 gange på et år. Jeg havde på forhånd en fornemmelse af at 30 gange er rigtig meget, og at det ikke er ret meget af mit tøj, jeg bruger så meget på et år.

Det fik jeg ret i. Men jeg er overrasket over, hvor lidt jeg bruger rigtig meget af mit tøj. Desværre gættede jeg ikke på forhånd, det ville ellers have været sjovt at sammenligne hvad jeg forestillede mig med hvordan det faktisk har været.

Især de seneste måneder har jeg sløset lidt med at få taget billeder. Men jeg har billeder fra 316 dage + lidt ekstra, hvor jeg har overtøj på og ikke kan huske, hvad jeg havde på under. Det er således ikke et fejlfrit billede af et helt år, men alligevel tæt nok på til at jeg slutter eksperimentet her.

I løbet af et år har jeg brugt 78 forskellige stykker tøj. Heri er ikke medtaget undertøj, nattøj, overtøj og træningstøj.

Ud af de 78 stykker tøj er kun 17 af dem brugt mindst 10 gange.
Kun 7 er brugt mindst 20 gange.
Og kun et enkelt stykke tøj har jeg brugt mere end 30 gange på et år. Det er muligvis 2 stykker tøj, for andenpladsen er en nederdel, jeg har billeder af 28 gange. Den kan sagtens have været på 2 dage hvor jeg ikke har fået taget et billede, men det ved jeg ikke med sikkerhed.

Det stykke tøj, der har været mest i brug, er mit denim pencilskirt. Det havde jeg virkelig ikke regnet med, for jeg har ikke følt at jeg har brugt det ret meget. Men det er åbenbart en model, der fungerer virkelig godt for mig. Nogle af mine favorit outfits med denimskirtet er de her, hvor det er sat sammen med hhv. Paeonia blusen fra vores symønster mærke ELiQU, en sweatshirt som jeg ellers synes er lidt svær at style, og flagermusblusen med det grafiske print, som er en anden af de 7 styles, der har været i brug mindst 20 gange.

 

Det næstmest brugte stykke tøj er som sagt en nederdel. Den er fra 2016, og har været flittigt brugt de fleste af årene. Sammen med den kommer den sorte flagermuskjole og den jaquardvævede A-formede nederdel som de eneste andre over 20 gange brug. Mine nederdele er klart de mest brugte. Det giver god mening, for de kommer ikke til at lugte af sved på samme måde som en bluse, så de kan bruges flere gange, før de skal vaskes. Derfor kan den samme nederdel fint være i rotation sammen med 2-3 forskellige bluser.

 

Hvis vi antager at tøj skal bruges mindst 30 gange for at have en berettiget plads i garderoben, så skal det mest brugte af mit tøj holde mindst 2 år. Det gør det også så rigeligt. Det holder også 3 år uden problemer og det bedste holder 5 år eller mere, før det er så slidt, at jeg holder op med at bruge det.

Gør det så min garderobe bæredygtig, at mit tøj kan holde i 3 år?

Ikke rigtig. For det er kun en lille del af mit tøj, der på 3 år når at blive brugt mindst 30 gange. Det tøj, jeg bruger mest, er helt fornuftigt. Men der er stadig rigtig meget, der ikke kommer i nærheden af at blive brugt 10 gange på et år. Det tøj skal holde i flere år, og jeg er allerede ved at være træt af meget af det efter 1-2 år. Så enten skal jeg beholde mit tøj længe efter jeg er blevet træt af det, eller også skal jeg ikke have mere end at jeg kan nå at bruge det mindst 30 gange, før jeg ikke gider se på det længere. Set i den kontekst begynder ideen om en capsule waedrobe at give rigtig god mening. En garderobe, hvor man ikke har mere end højst nødvendigt, men til gengæld har udvalgt tøjet nøje, så det passer sammen på kryds og tværs.

Noget af det tøj, der ikke har været brugt så meget, er syet om. Det giver et helt nyt liv til noget af det, mens andet kun får et par ekstra gange brug ud af omsyningen. En del af det tøj, der ikke er brugt så mange gange, er først kommet til i løbet af året, og har derfor ikke været med i puljen et helt år. Det kan potentielt blive det næste års topscore. Men andet har været i skabet i flere år, og er aldrig blevet brugt ret meget. Det kan jeg med fordel skille mig af med, så der bliver plads til gode erstatninger for det, der bliver slidt op. Så er det ude af min garderobe, men tøjet er jo stadig syet, uanset om det ligger i min garderobe eller et andet sted, så det bliver ikke bæredygtigt af at jeg skiller mig af med det.

Jeg tror ikke det er muligt at ramme plet med alt sit tøj. Der vil altid være noget, man forventer at blive glad for, men som viser sig ikke helt at fungere i praksis. Det synes jeg, der skal være plads til. Når det er sagt, så er der helt klart også noget tøj på min liste, der ikke længere skal have lov at være i min garderobe. Det bliver smidt i tøjcontaineren, og så krydser jeg fingre for at andre er langt med en løsning til at genanvende meget mere tekstil end vi gør i dag.

Som afslutning på denne challenge kan jeg konkludere at mit tøj holder så længe, som jeg havde regnet med – nemlig 3 år eller mere.

Men jeg kan også konkludere at min garderobe er langt mindre bæredygtig end jeg havde håbet. Selvom jeg havde en fornemmelse af at 30 dage er meget, så havde jeg regnet med at mere end 17 stykker tøj blev brugt mindst 10 gange på et år.

I den kommende tid vil jeg kuratere min garderobe meget mere bevidst end jeg har gjort indtil nu. Og så kunne jeg godt finde på at gentage en 30 wears challenge igen om et par år, for at se om jeg har lært noget, eller om historien blot kommer til at gentage sig.

Jeg har også en plan om at samle de outfits, jeg bedst kan lide fra denne challenge, så jeg kan gentage dem og på den måde få brugt tøjet mere bevidst. Det vil give mig et overblik over, hvilke modeller jeg skal skabe nye erstatninger af, når de gamle på et tidspunkt er slidt helt op.

Hvis du har læst med helt herned, så tusind tak for din opmærksomhed. Jeg har primært gennemført dette eksperiment for min egen skyld – for at blive klogere på min egen garderobe og for at have noget håndgribeligt data at forholde mig til i snakken om bæredygtighed og tøj.

Jeg håber, du har ladet dig inspirere af mit projekt til at se nærmere på din egen garderobe. Måske ikke med at dokumentere et helt år (det har ikke været lige sjovt hele vejen), men bare et par uger eller måneder. Eller blot en øget bevidsthed om, hvad der får lov at komme ind i din garderobe.

God fornøjelse med at bygge din egen garderobe – husk at fylde den med yndlingstøj, du rent faktisk har lyst til at gå i.

 

/ Signe