Hvorfor syr du?

header_hvorfor

Hvad er det lige, der er så fedt ved det der syning? Det har jeg sat mig for at finde ud af.

Indrømmet, der er en bagtanke med det. Jeg vil gerne blive endnu bedre til at lave ebøger og online kurser, der hjælper dig med de ting, du gerne vil blive bedre til. Og for at kunne det, ville det altså være ret sejt at vide, hvorfor du overhovedet syr.

Så altså. Hvorfor?

Det spørgsmål stillede jeg til en masse kunder i City Stoffer i Århus C i dag. (Hvis du er kendt i Århus, så er det den nede i kælderen i Park Allé med alle de fedeste stoffer og de sødeste “damer” bag kassen). Dem jeg snakkede med svarede næsten alle sammen noget i den her retning:

For at få noget unikt tøj, ingen andre har.
Fordi det er sjovt.
For at få stillet min skabertrang.
For at pleje min kreativitet.

Og så kom jeg til at tænke over, hvorfor jeg egentlig selv syr.

Faktisk har jeg været træt af at sy i mange år. Fordi det har været et job. Som jeg skulle passe. Ellers var der ikke penge til husleje og mad. Så desværre har syning i nogle år for mig været lig med hårdt arbejde og slet ikke spor sjovt. Det er noget helt andet at undervise, for nu får jeg lov at være vidne til en masse skønne kvinder, der rykker helt vildt, og får syet de smukkeste kjoler og jakker og nederdele og hvad har vi.

Sandheden er nemlig, at jeg syr, fordi jeg elsker at skabe smukke ting. Jeg elsker at kigge på smukke ting. Og jeg elsker at være i processen, og fordybe mig i arbejdet. Dengang jeg gik på skrædderskole, kunne jeg sidde oppe hele natten og håndsy oplægninger og knaphuller. Træthed eksisterede ikke. Det var kun mønstrene og tøjet.

Sådan er det ikke længere, nu hvor der er kommet mand og barn og business til. Men jeg kan stadig komme helt i trance når jeg sidder ved symaskinen. I dag er det gået op for mig, at det, jeg virkelig elsker, er at tøjet er gennemarbejdet og super lækkert både udvendig og indvendig. Og det, der har dræbt min sy-glæde, er tids-ræset og hele tiden at skulle sy mest muligt på kortest muligt tid.

Jeg syr, fordi det er noget jeg kan fordybe mig i. En kreativ skabelsesproces, jeg kan forsvinde ind i.

Når jeg kommer ud igen, så har jeg et smukt resultat, der kan bruges til noget. Et stykke tøj, der er skønt at se på, og behageligt at have på kroppen. Et stykke tøj, der gør mig glad og stolt, hver gang jeg ser på det og bruger det. Og ikke mindst et stykke tøj, der får mig til at se bedre ud. Man er vel kvinde.

Her får du lige et par billeder fra skræddertiden, da syning var som at leve i et eventyr:

lotr-kjole russerkjole

Hvorfor syr du?

Del gerne i en kommentar (så får jeg stillet min nysgerrighed – den er så skrækkelig stor 😉

0 thoughts on “Hvorfor syr du?

  1. Fin opfordring 🙂
    Jeg indtager mit eget univers, når jeg kreerer og til sidst i processen syr det, som tog form i mit sind, dét som kom til udtryk og efterhånden kunne konkretiseres i en farvelagt skitse – efter måske lige at have været til og fra projektet, et par gange.
    Når alle detaljer er udtænkt ( selv om der ofte dukker overraskelser op i skabelsesprocessen) føles det nærmest som at barsle.
    Selve opsyningen er ikke det jeg brænder for. Mit hjerte banker for at kunne transformere en luftig tanke, en idé – at se et værk tage form. Se og opleve, at tanken udmøntes til virkelighed i mine hænder, ved hjælp af gine, forskellige trådvarianter og ikke mindst få en dialog med en given elskelig metervare om hvad “den” gerne vil i forhold til mig og mit korpus.

    1. Hej Dorte

      Så fine tanker du har omkring designprocessen 🙂 Jeg er især vild med at du lytter til stoffet! Det taler nemlig – og det har altid en mening om, hvad det vil, og hvad det ikke vil. I min optik er en af nøglerne til at få succes med at skabe tøj, at man forstår at lytte til stoffet. Og så har man naturligvis også brug for at kunne mestre et par syteknikker og lidt sygrej, for at transformere stoffet til tøj. Det lyder lidt som om du primært draperer – er det rigtig læst?

      1. Hej Signe

        Tak for din kommentar. Jeg bruger mest ginen til at “tale” med stoffet. For et par år siden var jeg i New York og købte så mange forskellige stoffer, at jeg måtte køre i taxi tilbage til hotellet. Da taxien rullede ind foran hotellet, sprang to hotelansatte frem og tømte taxien for alle de sække med stoffer, den var proppet med. Det var fantastisk. Op på en piccolo-vogn, ind til elevatoren – stadig med to stærke mænd til at være behjælpelige med det tunge og til at få det hele til at være der.
        NØØØj, hvor var det en fantastisk dag. Så tilbage til om jeg draperer; ikke så vanvittig meget, men jeg hjembragte nogle rigtig smukke silkestoffer – i lange baner. Dem breder jeg ud over ginen og kan godt gå og “sludre” med det noget tid, mens jeg sysler med andet. Lige pludselig ved jeg hvor stoffet vil hen, og så er det med at holde tungen lige i munden og være omhyggelig med at få opsnuset de teknikker der skal i anvendelse, for at metervaren kan komme til sin ret. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *