Klip stoffet på skrå

Noget af det første, du lærer indenfor syning, er at stoffets trådretning er afgørende for, hvordan tøjet former sig om kroppen. Og at det derfor er vigtigt, at du overholder trådretningen, når du lægger et symønster på stoffet.

Efterhånden som du får mere rutine med syningen, kan du begynde at lege med trådretningerne og udnytte den fleksibilitet, det kan give stoffet. Hvordan du gør det, kan du se et eksempel på længere nede.

Man lad os først lige repetere. Der er 3 trådretninger, du kan klippe dit stof efter:

1. Trådretning på langs af stoffet (den lige trådretning), som følger stoffets ægkant og er den trådretning, der benyttes i de fleste symønstre.

2. Trådretning på skrå, som altid er vinklet præcis 45 grader på ægkanten af stoffet, og er mere fleksibel end de to andre trådretninger. Den giver et flottere fald i stoffet, men er mere kompliceret at arbejde med, og kræver derfor noget erfaring.

3. Trådretning på tværs af stoffet, som du kan bruge på samme måde som den lige trådretning i stof, der er lærredsvævet.

 

Den skrå trådretning

I symønstre er trådretningen angivet med en lang linje med en pil i begge ender. Når du lægger et symønster på stoffet, skal du sørge for at den linje er parallel med stoffets ægkant. I langt de fleste symønstre er trådretningen parallel med midt for på forstykket og midt bag på bagstykket, mens den i ærmet er vinkelret på overarmslinjen.

Sådan er det ikke med mønsterdele, der skal klippes på skrå. Der er trådretningslinjen vinklet præcis 45 grader på den lige trådretning, og det er den skrå linje, der skal være parallel med ægkanten, når du lægger mønsterdelene på stoffet.

Når stoffet er klippet på skrå, kan du lave figursyet og tætsiddende tøj uden at have lynlåse eller andre åbninger, der ellers er nødvendige i figursyede design. Den ekstra fleksibilitet der er i stoffet, når det er klippet på skrå, er nok til at man kan få en figursyet kjole på uden at være nødt til at lukke den op. Stoffet bevæger sig også anderledes og mere flydende eller bølgende, når du går, hvis det er klippet på skrå. Se i videoen her, hvordan en lang, figursyet kjole klippet på skrå bevæger sig:

 

Fleksibilitet i dit tøj

Kjolen i videoen er Queen camisole fra Synoter Studio. Du kan lære at lave mønster til kjolen og sy den i et minikursus med trin-for-trin videoer, der er tilgængelige for alle medlemmer af Synoter Studio onlineklubben.

Når du klipper stoffet på skrå smyger det sig tæt til kroppen og giver god bevægelighed i det færdige tøj. Men det kan være lidt tricky at sy stof, der er klippet på skrå. Den skrå trådretning vil nemlig gerne strække sig, og du skal derfor være opmærksom på ikke at trække sømmene ud af facon, mens du syr. Hvordan du gør det, er der naturligvis masser af tricks til i minikursets videolektioner i Synoter Studio.

Den skrå trådretning bliver også udnyttet i stropperne, som er flettet af rouleaustropper der er syet af stoffet. Rouleaustropper er skråstrimler, der er syet sammen og vendt ind i sig selv, og du kan lave helt tynde rouleauer med den teknik, du kan se i kurset.

Bruger du en enkelt rouleau som strop, er det spagettistropper. Men du kan også flette flere rouleauer sammen til en bredere, flettet strop. I kurset har jeg flettet 4 rouleauer sammen til stropperne, men du kan variere din fletteteknik så det bliver som du helst vil have det.

 

Enkel luksus

I valget af designdetaljer og syteknikker har jeg i dette design lagt vægt på enkelhed og usynlig finish. I skrædderiet stræber man ofte efter at tøjet skal se ud som om, der ikke er gjort noget ved det, men at stoffet på magisk vis bare passer til kroppen. Og når stoffet er klippet på skrå er det næsten som om, der er magi på spil. I Queen camisole er magien desuden gemt i en teknik i mønsterkonstruktionen, der flytter den figursyede silhuet fra taljeindsnittene til at være en integreret del af mønsteret. I syningen er det ved hjælp af en belægning i den øverste kant, der gør afslutningen usynlig fra ydersiden.

Det enkle design giver en stor flade, der er en oplagt mulighed for at vælge stof med et grafisk eller “larmende” print, der har brug for et roligt design for at komme til sin ret. Enkelheden i designet er også oplagt at udnytte til at skabe en ensfarvet basistop eller basiskjole i luksus kvalitet, der kan styles på samme måde som en basistop i jersey – bare med et meget mere elegant og “dyrt” udtryk.

Længden på din top eller kjole bestemmer du helt selv. Vælg en længde, der passer godt sammen med det tøj, du allerede har, så du får mest muligt brug ud af din top eller kjole.

 

Bliv bedre til syning og mønsterkonstruktion

Queen camisole er blot et af de mange minikurser i Synoter Studio. Som medlem af onlineklubben får du adgang til mere end 20 videobaserede kurser med originale designs, du både lærer at lave mønster til og sy fra start til slut. I onlineklubben har du også adgang til basis symønstre i standardstørrelser til alt fra jakker til jerseykjoler og mere end 300 videoer med syteknikker, teknikker til mønsterkonstruktion og tilretning af det tøj, du syr.

Dit Synoter Studio medlemskab starter den dag, du melder dig ind. Du vælger om medlemskabet skal løbe en måned, 3 måneder eller 6 måneder ad gangen. Jo længere en periode du vælger, desto billigere bliver det pr. måned. Når en periode er slut, fornyes medlemskabet automatisk med endnu en periode, indtil du opsiger det. Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab til udgangen af den igangværende periode.

Prisen pr. måned er fra 169.- til 199.- alt efter hvor ofte, du vælger at betale.

Når du er klar til at løfte din syning endnu et niveau op, kan du blive medlem af Synoter Studio her: Få adgang til mere end 300 videoguides der forbedrer din syning

 

 

Er du sy-begynder? Så start her

Var det nyt for dig, det med trådretningerne? Og tænker du, at du nok ikke helt er på et niveau, hvor du kan slippe afsted med at sy en stropkjole, der er klippet på skrå? Så bare rolig – du kan starte et helt andet sted og bygge din erfaring og selvtillid op i dit helt eget tempo.

Med de begyndervenlige onlinekurser “De første sting” og “Nemme bluser og kjoler” får du en god start på din syning. Du lærer grundprincipperne som fx trådretning godt at kende og får prøvet teknikkerne og processerne i syningen af i kursernes syprojekter. Når du har gennemført de to onlinekurser, er du mere end klar til at melde dig ind i Synoter Studio og lære at lave dine egne symønstre. Gå til online sykurser for begyndere og let øvede

 

Sy dit yndlingstøj onlinekurser

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


« »
Share via
Copy link
Powered by Social Snap